lørdag den 28. juli 2012

Forskelsbehandling - eller nul handling

Birgitte Baadegaard: I løbet af de senere år er der - med kronikørens ord - ikke sket en fløjtende fis, når det gælder kvinder på ledende poster. Hvorfor? Vi er bange. Vi er konfliktsky. Vi er bekymrede for positiv diskrimination. I stedet for åbent at anerkende, at der ER forskel på mænd og kvinder. - Nysgerrigheden er der.

Læs indlægget på b.dk

onsdag den 25. juli 2012

Kvinders karrierer må vige for det syge barn

Arbejdsliv. Mor passer det syge barn i højere grad end far, viser ny undersøgelse. Det har konsekvenser for kvindernes karrierer, mener flere interesseorganisationer

Hoster barnet og er sløjt mere end en enkelt dag, vælger 41 procent af danskerne at tage en sygedag fra jobbet. Og det er oftest kvinderne, som bliver derhjemme og passer barnet i forlængelse af barnets første sygedag. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Interresearch har lavet for Dansk Erhverv. I undersøgelsen svarer 25 procent, at moderen tog en sygedag sidste gang, barnet var syg mere end en dag, mens det kun var 16 procent af fædrene, der tog en sygedag.

Læs artiklen på business.dk

torsdag den 19. juli 2012

Derfor er kvinder pludselig klogere end mænd

Ny undersøgelse viser, at kvinder er klogere end mænd, og det er første gang, at undersøgelsen, der er blevet foretaget i 100 år, peger på kvinderne som de klogeste

"Det skyldes sandsynligvis, at kvinders rolle har ændret sig dramatisk over de seneste 100 år, hvor kvinder måske tidligere havde en mere tilbagetrukket rolle i forhold til samfundets generelle funktion, så har de i dag en helt central rolle," siger hjerneforsker Troels W. Kjær fra Rigshospitalet til Go'morgen Danmark.

Læs artiklen på tv2.dk

onsdag den 18. juli 2012

Karrierefolk går efter meningsfulde job

De seneste par gange, Folkekirkens Nødhjælp har slået ledende stillinger op, er en ny type ansøgere begyndt at markere sig. De kommer fra ledende stillinger i erhvervslivet eller den kommunale verden og får en betydeligt højere løn, end den de vil kunne få hos den humanitære organisation.

Men de søger alligevel, og de forklarer det selv med, at de i højere grad vil arbejde med de værdier, de selv tror på, fortæller generalsekretær Henrik Stubkjær, skriver Kristeligt Dagblad. Tre af de senest ansatte i ledelsesgruppen er således en reklamedirektør, en kommualdirektør og en højt ansat i Novo Nordisk.- Jeg ser en klar tendens til, at flere ansøgere direkte siger, at lønnen ikke er afgørende. De er nået til et punkt i deres liv, hvor arbejdet skal være mere meningsfyldt. Og så vil de gerne mærke, at de gør en forskel for andre mennesker.

Læs artiklen på dr.dk

onsdag den 11. juli 2012

Kvinder på barsel får mere i pensionsbidrag

Kvindelige lønmodtagere på det private arbejdsmarked får nu flere pensionspenge under de første 14 ugers barsel

Læs artiklen på penge.dk

torsdag den 5. juli 2012

Ligestilling i hjemmet hver weekend

Rutineprægede husholdningsopgaver stadig noget, kvinder gør det mest i - for eksempel indkøb. Især på hverdage. Men når det kommer til weekenden, er manden med på banen næsten halvdelen af tiden

På to helt almindelige ugedage vasker 32 procent af alle kvinder tøj. Kun syv procent af mænd tager tørnen med de beskidte klude. Er der da ikke sket en dyt på hjemmefronten i 50 år?
Jo, bestemt. Og faktisk nærmest en revolution. Sådan lyder det fra Jens Bonke, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, som netop har udgivet undersøgelsen og bogen ”Har vi tid til velfærd”.
For godt nok er rutineprægede husholdningsopgaver stadig noget, kvinder gør det mest i. Især på hverdage. Men når det kommer til weekenden, er manden med på banen næsten halvdelen af tiden.

Læs artiklen på 3f.dk

tirsdag den 3. juli 2012

Kvindelige studerende satser for lavt

Der er stor kønsforskel på de ingeniørstuderendes forventninger til lønnen. Kvinderne har ikke nær så store forventninger til startlønnen som deres mandlige medstuderende.

Mændene kender deres værd, når de skal ud på arbejdsmarkedet, mens kvindelige studerende forventer en startløn langt under det reelle lønniveau. Det er konklusionen fra Ingeniørforeningen, der har spurgt 510 ingeniørstuderende, hvad de forventer at få i startløn.

Mændene rammer blot 139 kroner under den faktiske månedsløn, mens de kvindelige studerende regner med at starte på en løn, der ligger mere end 2.000 kroner under det reelle startniveau.

Det ryster formanden for Ingeniørforeningens Ligestillingsudvalg, Jytte Hinnerup.
Læs artiklen på jv.dk

Eksperter er enige: Ligestil barslen

Det er win-win, hvis fædre tilbringer mere tid sammen med den nyfødte og kvinderne mere tid på arbejdsmarkedet, mener flere eksperter i mænds barsel, der foreslår at ligestille barslen

Skal mor have mulighed for at gøre karriere ligesom far, og skal far gives chancen for at tilbringe mere tid med det yngste medlem af familien, så skal lovgivningen om barsel laves om. Det mener ekspert i mænds barselsorlov og adjunkt ved Aalborg Universitet Lotte Bloksgård, der henviser til erfaringerne med længere øremærket barsel til fædre fra de øvrige nordiske lande.

Læs artiklen på b.dk

mandag den 2. juli 2012

Kvinder kan bedre lide at få ’lussingen’...

Kvinders høflige, omend kedelige, tendens til at opføre sig som ’nikkedukker’ kan måske i virkeligheden gøre mere skade end gavn

Har du også en veninde, som kun snakker i gajol-citater, og som ikke tør sige sin ærlige mening til dig? I en ny bog tager skribenterne, Anne Mette Hancock og Katrine Engberg, bladet fra munden og skyder genvej ud af alle høflighederne og ind, hvor man ikke bare klapper hinanden på skulderen, men siger sin mening. Meningsudvekslingen er nu samlet i bogen ’Klap i, hest’.

- Vi vil gerne demonstrere, at det er ok at sige sin mening og være ærlig - også når det ikke går godt. Hvis man en dag føler sig ked af det eller utilstrækkelig, så tror jeg ikke, at man får særlig meget ud af, at folk bare faker, hvor fedt de har det hele tiden. Man bliver da meget gladere, når der kommer én og siger, jeg har haft det på præcis samme måde, og jeg kom igennem det, siger Anne Mette Hancock.

Læs artiklen på bt.dk