Kvinder uddanner sig som aldrig før, og alligevel når kun få kvinder til tops. Det er spild af talent. Ifølge The Economist er der fire vigtige grunde til, at så mange kvinder står i stampe på karrierestigen
Af Anne-Mette Michaelsen
Kvinder uddanner sig som aldrig før og drømmer om at gøre karriere. Alligevel er det kun få kvinder, der når helt til tops i erhvervslivet. Det er spild af talent. Et spild, som vi ikke har råd til i fremtiden. Det skriver The Economist.
Ifølge The Economist er der fire vigtige grunde til, at kvinder ikke realiserer deres potentiale:
No.1. Arbejdsmarkedet er gammeldags: Arbejdet i de fleste virksomheder og organisationer bygger på strukturer, der er grundlagt mange årtier tilbage i tiden - dengang gifte mænd var familiens forsørger, mens de fleste gifte kvinder var hjemmegående husmødre. Selv om kun et fåtal af familier i dag passer ind i det familiemønster, har arbejdsmarkedet ikke forstået at tilpasse sig de nye tider og det moderne familieliv.
Mange arbejdspladser er fejlagtigt af den overbevisning, at det er et udtryk for ligestilling at behandle mænd og kvinder ens på jobbet. De overser, at kvinders livssituation ofte er forskellig fra mænds, og at kvinder har brug for større fleksibilitet. Som Alison Maitland, medforfatter til bogen 'Why Women Mean Business' udtrykker det: ”Det er ikke kvinderne, vi skal lave om på, men systemet.”
No.2. Det er kvinderne der føder børn: Det faktum, at det er kvinder, der føder børnene, har betydning for kvinders vej op ad karrierestigen. Selv om kvinder i dag får færre børn end tidligere og får dem senere, bliver en kvinde typisk mor netop i den alder, hvor arbejdspladserne har fokus på leder- og talentudvikling. Nogle ambitiøse karrierekvinder tager konsekvensen og vælger børn fra for at fokusere på karrieren. Det gør de i erkendelse af, at de kommer alt for langt bagud og får svært ved at indhente det forsømte, hvis de vælger at få børn.
No.3: Kvinder kan være deres egne værste fjender: Der er en tends til, at kvinder har mindre selvtillid end mænd og derfor ikke markerer sig og rækker hånden op, når de spændende stillinger skal besættes, eller når der skal forhandles løn. Iris Bohnet, der er professor ved Harvard’s Kennedy School siger til The Economist, at kvinder ikke i samme grad som mænd forhandler gode aftaler i hus til sig selv. Dette på trods af at kvinder ofte er rigtig stærke til at forhandle på andres vegne. Samtidig er kvinder ifølge Iris Bohnet mindre villige til at synliggøre sig selv ved at fremføre synspunkter og forslag, hvis de ikke er helt sikre på, at de har undersøgt sagen til bunds.
No. 4: Kønsstereotyper: Undersøgelser viser, at mænd bliver forfremmet på basis af deres potentiale, mens kvinder bliver forfremmet på basis af deres resultater. Det betyder i praksis, at kvinder bliver forfremmet langsommere end mænd, fordi kvinder - modsat mænd - skal bevise deres værd for at gøre sig fortjent til et trin op ad karrierestigen. Den præmis har kvinder vænnet sig til, og derfor bruger kvinder uforholdsmæssig meget tid på at skabe og dokumentere resultater - hvilket yderligere forsinker kvinders forfremmelse. Dermed bliver de forskellige forventninger til mænd og kvinder selvforstærkende i diskriminationen af kvindelige talenter.
Kilde: The Economist, specialrapport: Women and work, nov. 2011
