Instruktøren Jennifer Siebel Newson undersøger, hvordan de mest populære
medier bidrager til underrepræsentationen af kvinder i indflydelsesrige
stillinger og udfordrer mediernes begrænsede og ofte nedsættende
skildringer af kvinder, der gør det vanskeligt for almindelige piger og
kvinder at se sig selv som stærke og handlekraftige. I et samfund, hvor
medierne i høj grad er med til at forme de kulturelle normer, er
budskabet til unge kvinder og mænd, at en kvindes værdi og magt ligger i
hendes ungdom, skønhed og seksualitet - og ikke i hendes lederevner.
Se udsendelsen på dr.dk