torsdag den 29. marts 2012

Kvinder uden børn bliver mødt med mistro

Ikke alle kvinder drømmer om at blive mor, men ofte betaler kvinder en høj pris for at fravælge børn i deres liv. De bliver mistænkt for at være egoistiske, og deres valg tages ikke alvorligt

En kvinde, der får børn, bliver opfattet som tillids- og omsorgsfuld, mens en kvinde, der fravælger moderskabet, let bliver opfattet som utryg, egoistisk og promiskuøs.

Det er konklusionen i et speciale om børnefrihed hos kvinder, skrevet af Rikke Skyum, der er kandidat i Pædagogisk Psykologi fra DPU, Aarhus Universitet.

Ifølge specialet er moderskabet koblet til ideen om ”det gode liv”, mens fravalget af børn defineres som noget kulturelt ufuldendt. Kvinder, der fravælger børn, bliver derfor ofte mødt med mistro, og deres valg tages ikke alvorligt.

Kilde: Powerkvinderne.dk

torsdag den 22. marts 2012

Fra lyserød til pøllefarvet

Birgitte Baadegaard: At være bevidst om, hvad vi kvinder kan, hvad vi vil, hvem vi er - og glæde os over det. Det er det, der gør, at vi udvikler os som mennesker, arbejdskraft og som køn. Samtidig med at vi sikrer, at ordet ’hun’ bruges med stolthed.

Kvinder er en vigtig mål- og interessentgruppe både som kunder, talentmasse og lederpotentiale. Og kvinder skal alene på denne baggrund tages alvorligt.

Der er dog én vigtig forudsætning for at blive taget alvorligt: At man selv tager sig alvorligt. Og når jeg skriver ’selv’ indbefatter det også sit køn.

Jeg holder generelt meget af, når kvinder tør gale højt fra hustagene - gerne med en helt anden lyd end man(d) plejer. Og der må også meget gerne være et skarpt budskab, så længe det bliver sagt eller skrevet med respekt for andre holdninger, livsformer eller valg.

Læs kronikken af Birgitte Baadegaard i Berlingske

tirsdag den 20. marts 2012

Uvidende firmaer dropper yngre kvinder

Yngre kvinder bliver ofte forbigået til stillinger, fordi arbejdsgiverne ganske enkelt ikke er klar over, at en stor del af udgiften til løn under barsel bliver refunderet.

Det siger flere køns- og arbejdsmarkedsforskere til 24timer.

- Der er ingen tvivl om, at krisen betyder, at virksomheder er ekstra opmærksomme på at spare penge, siger arbejdsmarkedsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet til avisen.

- Det har en betydning for, hvor villige de er til at ansætte kvindelige medarbejdere i den fødedygtige alder og i det hele taget at afholde udgifter til barsel. Det kan vi blandt andet se, fordi antallet af sager herom stiger, siger hun.

Læs artiklen på dr.dk

mandag den 19. marts 2012

Bedsteforældre er afgørende for jobsucces

For at få karriere og familie til at spille sammen bruger næsten halvdelen af danske familier med hjemmeboende børn i højere eller mindre grad deres sociale netværk, viser en ny undersøgelse.

Læs artiklen på bt.dk

torsdag den 15. marts 2012

Cecilie Frøkjær: Kvinder, vær jer selv!

Kvinder skal lade være med at være så bekymrede og tænke så meget over tingene. Og så skal de turde være sig selv. Sådan lyder nogle af rådene i et interview med den kendte tv-vært Cecilie Frøkjær på årets kvindemesse i Silkeborg.

Se indslaget fra kvindemessen på Jyske Bank tv

onsdag den 7. marts 2012

Tjek hvilke arbejdspladser, der giver prestige

Analyseinstituttet YouGov har spurgt danskerne, hvor stolte eller flove de ville være over at arbejde for en række store og kendte arbejdspladser i Danmark. Der er 261 virksomheder på ranglisten, som dækker en lang række forskellige områder og brancher. Den generelle tendens er, at hvis en virksomhed producerer eller sælger billige eller usunde produkter, vil danskerne generelt være flove over at arbejde der.

LEGO kommer ind på førstepladsen forfulgt af 'Læger uden grænser', mens Se&Hør er bundskaber sammen med McDonald's og Ekstra Bladet.

Find ranglisten her

mandag den 5. marts 2012

Dansk Erhverv: Kvinder vil ikke være ledere

Mænd har langt større ambitioner om at blive ledere end kvinder, viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv

52 procent af danskerne vurderer, at beskrivelsen "er interesserede i at blive ledere" passer bedst på mænd. Kun én procent mener, at det passer bedst på kvinder.
Det viser en ny undersøgelse, som Interresearch har foretaget for Dansk Erhverv blandt 1542 danskere.
Undersøgelsen er foretaget i forbindelse med EU-Kommissionens diskussioner om at indføre såkaldte kvindekvoter for at få flere kvinder i virksomhedernes bestyrelser.
Spørger man Birgitte Meisner, der er chef for HR og ledelse i Dansk Erhverv, skyldes overvægten af mænd i bestyrelserne, at kvinderne ikke er lige så ambitiøse.

Læs artiklen på ekstrabladet.dk

Gå efter passionen, når du søger nyt job

There is no passion to be found in settling for a life that is less than the one you are capable of living."
Nelson Mandela

torsdag den 1. marts 2012

Ledigheden rammer kvinder

Krisen i dansk økonomi rammer især kvinder og unge hårdt. Mændene derimod klarer sig ret godt på trods af krisen, og siden januar 2011 er mændenes ledighed faldet med 11.000, mens kvindernes ledighed i samme periode er steget med 6000.

Kilde: Børsen, 1. marts 2012

Hjernemadsens bedste karriereråd: Skab en stærk faglig platform

”Neandertalerne uddøde, fordi de var uden potentiale. Skal man udnytte sit potentiale, er det en god idé at have den faglige basis på plads", siger hjerneforsker Peter Lund Madsen, som her giver dig sine bedste karrieretips

Tidligere bragte i Berlingske

”Vi kan drage en klokkeklar konklusion omkring Neandertalerne: De var ganske overordentligt uopfindsomme. De boede i Europa i mere end 150.000 år uden at komme på en eneste god ide.”

Ordene er hjerneforsker Peter Lund Madsens, og han tilføjer: ”Det er altså ikke voldsomt respektindgydende.”

Ifølge Madsen er der fundet stenredskaber både fra starten og slutningen af den periode, hvor neandertalerne boede i Europa. Fundene viser, at der absolut ikke er sket nogen form for udvikling. Værktøjerne er de samme.

”Neandertalerne kørte rundt i den samme rille, og vi må sige, at de stort set var uden potentiale.”
Derfor klarede neandertalerne sig da heller ikke i konkurrencen med det moderne menneske, der væltede ind i Europa for omkring 45.000 år siden – sprængfyldt med nye ideer og avancerede jagtvåben.”

Vi mennesker har potentiale
”Neandertalerne klarede sig ikke i konkurrencen. De holdt fast i de samme rutiner og vaner, og derfor havde de ikke en chance i konkurrencen med os moderne mennesker, der er født med potentiale for nytænkning og kreativitet”, siger Peter Lund Madsen.

”Vi mennesker kan finde på nye ting og tænke tanker, som ingen andre har tænkt før.”

For at udnytte vores potentiale skal vi ifølge hjerneforskeren vælge at arbejde med noget, som vi har talent  for:

”Potentiale handler i høj grad om at udnytte sit talent, men talentet kan ikke stå alene. Du skal også have lyst og evne til at gøre dig umage. Det kræver energi, ildhu og drive at udnytte sit potentiale og blive rigtig god til noget. Og nogle mennesker er bedre til at gå op i tingene med ildhu end andre. Derfor er nogle af os bedre til at udnytte vores potentiale end andre.”

Peter Lund Madsen gør opmærksom på, at det menneskelige potentiale er en størrelse, som ud over selve talentet, ildhuen og drivet også har en social dimension:

”Hvis du virkelig skal udnytte dit potentiale, skal du være god til at indgå i et samarbejde med andre mennesker. Talentet og begejstringen kan ikke stå alene.”

Meget arbejde er dødsygt
”Hånden på hjertet: Meget arbejde er dødsygt, og derfor skal du for at udnytte dit potentiale være god til at gå op i det, du laver. Det kan du blive ved at træne dig op til at finde noget sjovt selv i de jobrutiner, der ikke automatisk tænder en gnist af engagement. Du skal med andre ord finde noget sjovt i det dødsyge, så du kan holde dig gående.”

Men dit arbejde behøver ikke at være dødsygt. Ifølge Hjernemadsen har vi nemlig alle sammen et potentiale til at udvikle vores egen job- og karrierevej.

”Det er en god ide at have en solid basisuddannelse som afsæt. Jeg er eksempelvis uddannet læge og har arbejdet som læge og hjerneforsker i mange år. Den baggrund her helt klar været været det direkte afsæt for min videre karriere som hjerneforsker, foredragsholder og tv-vært. Og det er min viden om hjernen, jeg bruger, når jeg optræder sammen med min bror Anders på Bellevue Teatret.”

Sæt fokus på det unikke
Peter Lund Madsen er ikke et sekund i tvivl om, at det er vigtigt at sætte fokus på det unikke for at udnytte og styrke sit personlige potentiale:

”Efter at have været læge og hjerneforsker i mange år, blev det relativt let for mig at komme i tv. Det skyldes, at jeg var unik: Jeg blev den, der blev inviteret i studiet, når det handlede om hjernen.

På den måde er min viden om hjernen blevet omdrejningspunkt for hele min karriere. Det er hjerne, der er i fokus, når jeg er på tv, når jeg optræder og når jeg holder foredrag, og derfor er mit bedste råd til unge, der vil udnytte deres potentiale, at de skal skabe en stærk faglig platform - og så eksperimentere og gå nye veje ud fra den.”

Tag chancer
”Hvis jeg havde ønsket at læne mig tilbage i stolen, kunne jeg naturligvis godt være blevet ved min læst som læge. Der er masser af ledige jobs i Danmark, så jeg havde rent faktisk ikke behøvet at gøre noget ekstra og yde en indsats for at udnytte mit potentiale”, siger Hjernemadsen.

”Jeg kunne være blevet på vagtværelset på hospitalet frem til pensionsalderen. Det havde en neandertaler nok valgt at gøre. Men jeg har i mit eget karriereforløb valgt at tage nogle chancer. Og det har jeg ikke fortrudt. Det er ikke sådan, at jeg har taget halsbrækkende chancer, hvor jeg kunne ende på gaden, for på grund af den store lægemangel er der inden for mit fag altid mulighed for at tjene penge på ledige vagter.”
Men uanset fag er anbefalingen fra Peter Lund Madsen simpel:

”Du skal turde. Du skal ikke være nervøs for at tage nogle chancer og prøve dit potentiale af. Du kan altid gå tilbage til det felt, du kom fra, hvis det viser sig, at dit talent eller omstændighederne ikke var med dig.”

Den faglige stolthed
At være kendt som Hjernemadsen, optræde på Bellevue Teatret, tone frem på skærmen som studievært. Det er kun nogle af de områder, hvor Peter Lund Madsen slår sine folder.

”Og det har jeg faktisk rigtig gode erfaringer med. I starten kunne den tanke godt falde mig ind, at jeg måske rent fagligt ikke ville blive taget alvorligt af mine kolleger inden for lægeverdenen, men det har ikke været tilfældet. Faktisk har jeg fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra kolleger inden for mit fag.”
I samme åndedrag siger Hjernemadsen:

”Hvis du er bange for, at andre mennesker siger, tænker og mener, så går du i stå. Du skal have det mod, som det kræver at eksperimentere for at udnytte dit potentiale.

Hvis jeg eksempelvis går rundt og frygter, at min rolle som tv-studievært kan udhule min troværdighed som læge, så kan jeg lige så godt vende tilbage til den trygge og forudsigelige post i hospitalets vagtlokale.
Men så ville jeg jo ikke nå meget længere i min karriere end en neandertaler.”

Hjernemadsens 5 bedste råd


1. Skab en unik platform for din karriere.
Det er min viden om hjernen, der har skabt grobund for hele min karriere som blandt andet studievært, foredragsholder og optræden på de skrå brædder.

2. Vælg et fag, som du har talent forJeg ville være blevet verdens dårligste fodboldspiller, så det ville have været dumt af mig at vælge den karriere.

3. Læg energi i jobbet
Det kræver lyst, energi, drive, ildhu og træning at blive rigtig god til sit arbejde. Find en sjov måde at løse de mere trivielle opgaver på.

4. Ha’ mod på at eksperimentere
Tag chancer og eksperimenter med din karriere. Det er først, når du prøver dit talent af i forskellige situationer og sammenhænge, at du finder ud af, om du har potentialet, og om vingerne kan bære.

5. Vær et socialt væsen
Du skal være god til at samarbejde med andre for at få dørene til dit potentiale til at åbnes. Vær social og skab kontakter!