Når forskellen på mandlige og kvindelige lederes løn er den samme i år, som den har været de seneste år, skyldes det blandt andet, at mange kvinder snydes for lønstigninger i de perioder, hvor de holder pause fra arbejdsmarkedet for at være på barsel. Det mener direktør hos Lederne Vibeke Skytte på baggrund af Ledernes nye lønstatistik, der offentliggøres i næste uge.
"Danske kvinder får typisk to børn, og det betyder i hovedreglen omkring to år væk fra arbejdspladsen. To børn vil derfor ofte være lig med cirka seks procents løngab. Så hvis forskellen på mænd og kvinders løn skal mindskes, er det nødvendigt at minde både de kvindelige ledere selv og deres overordnede om, at en kvindelig leder på barsel også skal have en lønregulering, hvis hendes kolleger får det", siger Vibeke Skytte, direktør hos Lederne.
Læs artiklen på lederne.dk