mandag den 31. december 2012

Livsløgnen: Mænd tror, at de er uundværlige på jobbet

Danske mænd lever på en livsløgn om, at de er helt uundværlige i deres job. Det mener Politikens lederskribent Lars Trier Mogensen. Han giver en opsang til den danske mand, som kun tager 9 procent af barslen

"Har du nogensinde mødt en mand, der havde et så vigtigt arbejde, at han ikke kunne holde tre måneders barselsorlov?"

Det spørgsmål stiller Politikens lederskribent Lars Trier Mogensen. Han mener, at mange mænd selv tror, at de er 'maskuline superhelte', selv om de i virkeligheden snarere kan betegnes som 'små kontormus'.

Ifølge lederskribenten skal ingen imidlertid lade sig narre af narcissismen: I et livstidsperspektiv er der ingen mænd her i Danmark – nul, zip, zero – der foretager sig noget så skelsættende, at det kan motivere et fravalg af barselsorlov sammen med deres små børn.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

GODT NYTÅR: Sådan holder du dit nytårsforsæt

Hvis du skal have succes med dit nytårsforsæt, skal du først og fremmest sætte dig et "hen-imod-mål" og ikke et "væk-fra-mål". Du skal fokusere på det positive - det du gerne vil opnå og have mere af

Nytår er højsæson for de gode forsætter, men de holder sjældent til mødet med det nye år. Skal det lykkes, er vi nemlig oppe imod en stærk modspiller: Vores egen hjerne.

Det fortæller hjerneforsker Kjeld Fredens, som sammen med Anette Prehn er forfatter til bogen ”Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring”.

Hvis du skal have succes med dit nytårsforsæt, skal nytårsforsættet ifølge hjerneforskeren være et mål, du gerne vil opnå - ikke undgå. Kjeld Fredens skelner derfor mellem hen-imod-mål og væk-fra-mål. Det er den første type mål, der virker.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

lørdag den 29. december 2012

Gamle kønsroller hænger fast i hjemmet

Er du kvinde, skal du gøre rent, er du mand, er det dit job at skovle sne. Ny undersøgelse viser, at danskerne stadig har en helt klassisk arbejdsfordeling i hjemmet, som bliver afgjort af ens køn. Tidspres og stress kan være årsag, mener ekspert

I danske hjem er det oftest manden, der tager sig af det grove arbejde som at skovle sne, rense tagrender, hænge lamper op og bore huller i væggene, mens kvinderne gør rent og får ideer til indretningsprojekter. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Bolius, Boligejernes Videnscenter.

- Familier i dag lever med et stort tidspres. Derfor er det naturligt, at vi gør det, som vi er bedst til, siger Anette Borchorst fra Aalborg Universitet, der har forsket i arbejdsdelingen i hjemmet.

Læs artiklen på bt.dk

fredag den 28. december 2012

Hestepiger bliver gode ledere

Stalden er et glimrende miljø for udklækning af ledere, mener svensk forsker
 
Kvinder, der arbejder med heste i stalden eller med andre hesterelaterede aktiviteter, udvikler egenskaber, der er velegnede til iværksætteri og ledelse, viser en ny ph.d.-afhandling ved Luleås tekniske universitet.

I stalden stilles kvinder ofte over for udfordrende opgaver, som til tider er vanskelige og farlige, og som kræver handling.

Det præger den måde, kvinderne håndterer situationer på både på arbejdspladsen og i samfundet, mener Lena Forsberg, som laver en ph.d. om emnet iværksætteri og innovation.

Læs artiklen på landbrugsavisen.dk

torsdag den 27. december 2012

Politisk redaktør: Regeringen har helt droppet sine ligestillingsambitioner

Regeringen har begået reelle løftebrud i ligestillingspolitikken og misset værdipolitiske sejre

Allerede da den nye regering trådte ud til sin første præsentation på Amalienborg Slotsplads, stod det klart, at den ville bryde løfter i ligestillingspolitikken.

Læs Mette Østergaards politiske analyse på politiken.dk

90 procent af tiden er det kvinder, der taler børn

Moderskabet er konstant til debat, men hvor er fædrene henne? Hvornår har vi sidst hørt en far give udtryk for angsten for ikke at slå til som forælder?

Læs indlæg af Ditte Giese, kulturjournalist og debattør på politiken.dk

Få støtter øremærket barsel til fædre

Kun godt en fjerdedel af vælgerne synes, det er en god idé, at regeringen vil øremærke tre måneders barsel til fædre, viser ny Megafonmåling

Blot 28 procent af vælgerne erklærer sig i en Megafonmåling lavet for Politiken og TV 2 enige i, at tre måneders barsel bør øremærkes til mænd. Samtidig er 55 procent uenige i, at det er en god model, skriver Politiken.

Læs artiklen på b.dk

mandag den 24. december 2012

Kvinders 5 mest typiske følelsesfobier

Vi kan være så bange for vores egne følelser, at vi undertrykker dem. Og det gør livet mere kompliceret. Få de bedste råd til at håndtere fem af de mest almindelige typer af følelsesforbier

Familieterapeut og forfatter Fie Hørby arbejder til dagligt med blandt andet konflikthåndtering for familier. Hun ved af erfaring, at der især for kvinders vedkommende, ligger dybt forankret i opdragelsen af den ”pæne pige”, at hun opfører sig ordentligt og ikke skaber konflikter:

- Mange kvinder har lært, at de skal opføre sig ordentligt og ikke vise vrede, for så bliver de opfattet som hysteriske. Derfor har de lært at undertrykke vreden og tilpasse sig. Fie Hørby kommer her med bud på karakteristika og løsninger for de mest udbredte følelsesfobier.

Læs om de fem fobier på q.dk

Danskerne vil helst arbejde sammen med mænd

Især kvinder vil helst undgå at være ansat på en arbejdsplads med en overvægt af østrogen

Kvinder i flertal er ikke populære kolleger. Kun 16 procent af danskerne foretrækker at være på en arbejdsplads, hvor kvinderne er i overtal, viser en rundspørge af Wilke for Avisen.dk

Omkring halvdelen af de adspurgte vil hellere have en overvægt af mandlige kolleger. Oveni er det især kvinderne, der gerne vil undgå at arbejde sammen med mange andre kvinder.

Det kommer ikke bag på psykolog Karen Schultz, der er specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Hun har en fortid med 26 år i forsvaret og som en ud af syv kvinder blandt 300 mænd på officersskolen.

- Der i virkeligheden fire køn: Drengepiger, pige-piger, drenge-drenge og pige-drenge.

Læs artiklen på information.dk

lørdag den 22. december 2012

Topkvinder er dårlige til vittigheder

Mænd opfatter kvindelige lederes humor som pinlig, viser britisk forskningsprojekt. Danske topkvinder synes selv, de er ganske gode til at få folk til at grine

Humor er en fast bestanddel, når topfolk i erhvervslivet mødes, hvad enten det er i bestyrelseslokalet eller på direktionsgangen. Men ny forskning fra en britisk sprogekspert viser, at mens mænd lykkes med velplacerede vitser og humor, så leder topkvindernes forsøg på at være morsomme ofte til pinagtig stilhed.

Professor Judith Baxter har i 18 måneder studeret, hvordan mænd og kvinder i syv store virksomheder taler sammen. Hun har analyseret 600.000 ord fra 14 møder, hvoraf syv blev ledet af en mand og syv af en kvinde. Analysen viser store forskelle på topledernes brug af humor samt på, hvordan humoren bliver modtaget.

Læs artiklen på business.dk

Alle arbejdspladser har en superstjerne

Idolstatus er ikke kun forbeholdt de kendte. Ny undersøgelse viser, at halvdelen af danskerne har forbilleder på deres arbejdsplads

Næsten halvdelen af danskerne ser et forbillede i en eller flere kolleger. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for Avisen.dk.

Der er benhård konkurrence på arbejdsmarkedet i dag. Derfor ser vi op til succesrige kolleger. Det forklarer Karen Sjørup, der er lektor og forsker ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

”Vores forbilleder er dem, der forstår at sælge ’varen’ bedst,” siger hun.

Læs artiklen på avisen.dk

torsdag den 20. december 2012

De travle mennesker træner mest

Folk, der bruger mange timer på arbejdet, er også dem, der bruger mest tid i fitnesscenteret, viser ny analyse.
Når tiden bliver knap på grund af arbejde, børn, madlavning og tøjvask, kan det virke uoverskueligt også at få turen i fitnesscenteret presset ind i det tætpakkede program. Ny forskning viser dog, at det med at have for travlt til at træne bare er en dårlig undskyldning. Dem, der har mest travlt, træner nemlig også mest, skriver Forskning.no

I en ny rapport fra Norges Idrætshøjskole konkluderes det, at forskellene på, hvor aktive nordmændene er, hænger sammen med social status.

Læs artiklen på bt.dk

Måltal kan betyde flere kvindelige topledere i danske virksomheder

Ny rapport om australske virksomheder peger på, at en netop vedtaget ligestillingslov for danske virksomheder kan komme til at betyde flere kvindelige topledere herhjemme.

Samtidig mener forskere, at det er problematisk, at der ikke laves tilsvarende undersøgelser i Danmark – de manglende tal går ud over kvaliteten i debatten om antal kvinder på direktionsgangene.

Læs artiklen på cbs.dk

lørdag den 15. december 2012

Positiv psykologi er ikke altid lykken

Hvis du stadig ikke er lykkelig på trods af positiv tænkning, selvhjælpsbøger og kurser i potentiale-udfoldelse, er der muligvis en god (positiv) forklaring. 

"Vi har brug for de negative følelser. De beskytter os, og de udtrykker følelser, der er mindst lige så afgørende for vores samlede psykiske sundhed som de positive følelser. Vrede er da i høj grad en legitim følelse, for eksempel når vi bliver krænkede (...)," siger professor i Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann.

Læs artiklen på b.dk

TV-lægen: Det er ekstremt stressende at have en psykopat i sit liv

Mange kvinder har en mand med psykopatiske træk i deres liv, og ifølge den kendte tv-læge Peter Geisling Qvortrup er det ekstremt stressende, direkte sygdomsfremkaldende og ødelæggende for selvværdet

Op mod 10 procent af alle mænd har dysfunktionelle personlighedstræk og mellem tre og fire procent er psykopater. Hvis du har en mand med sådanne træk i dit liv, er det ekstremt stressende og sygdomsfremkaldende, og samtidig går det ud over dit selvværd.

Sådan lød ordene fra den kendte tv-læge Peter Geisling Qvortrup på konferencen Alle Tiders Kvinder den 29. november 2012 i København.

"Hvis hver 10. mand har de her træk, så skal I passe på. Mænd med psykopatiske træk interesserer sig ikke for jeres drømme", sagde Qvortrup til konferencens mange hundrede kvinder.
Han fastslog samtidig, at det er direkte sundhedsskadeligt at have en mand med dysfunktionelle personlighedstræk i sit liv: Det går ud over din mentale sundhed og dermed din energi og dit personlige overskud til at leve sundt og passe på dig selv.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Ny EU-database: 8.000 bestyrelsesklare kvinder

EU har lanceret en ny database over kompetente kvinder, der er klar til at sidde i en bestyrelse

I kampen for at få flere kvinder ind på bestyrelsesposter i de europæiske virksomheder, har EU-Kommissionen sammen med en række universiteter lanceret en database over 8.000 kvinder, som alle lever op til virksomhedernes krav til bestyrelsesmedlemmer. Det skriver epn.dk

Idéen er at gøre det helt synligt for virksomhederne, at de kompetente kvinder findes, forklarer justitskommissær Viviane Reding.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Unge kvinder frygter ledighed mest

Der er forskel på kønnene, når det kommer til frygt for arbejdsløshed, viser undersøgelse.

Arbejdsløshed skræmmer de danske kvinder mere end mændene.

Det viser en ny undersøgelse af danskernes jobusikkerhed, som det National Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag.

Læs artiklen på avisen.dk

 

fredag den 14. december 2012

Grønt lys til model for flere kvinder i erhvervslivets top

Landets store virksomheder skal fremover opstille mål for, hvor mange kvinder, de skal have i ledelseslagene. Modellen er stemt igennem i Folketinget.

Med 57 stemmer for og 49 stemmer imod gav Folketinget fredag formiddag grønt lys til en model, der skal sikre flere kvinder i toppen af dansk erhvervsliv.

De cirka 1.100 største virksomheder i Danmark skal frem over opstille mål for, hvor mange kvinder, der skal være i det øverste ledelsesorgan. Samtidig skal virksomhederne udarbejde en politik, der skal sikre ligestilling på de øvrige ledelsesniveauer.

Læs artiklen på jv.dk

torsdag den 13. december 2012

Jagten på det perfekte moderskab

Den moderne mor ønsker at være slank, bo lækkert, have en god bil, rejse og gå på café - med andre ord: Alt skal være perfekt. Den perfekte kæreste eller ægtefælle, familie, barn og det perfekte job skal vise omverdenen, at hun har styr på det.

Hun har det rigtige tøj til sig selv og babyen, de spiser den sunde mad og har det korrekte samvær med omgangskredsen. Kendetegnende for moderne mødre er, at det aldrig kan blive godt nok for deres børn.

Læs artiklen på dr.dk

Håndbog samler best practice om mentorprojekter for kvinder

Mentorordninger er et effektivt værktøj, der kan bane vejen for, at unge kvinder kan gå aktivt ind som beslutningstager på alle niveauer i samfundslivet. Dermed bidrager mentoring til en øget ligestilling mellem kønnene. 

En ny håndbog Guidebook for Mentoring Young Women in Europe samler nu de europæiske erfaringer, der er om mentoring. KVINFO har bidraget med de meget positive erfaringer, som KVINFOs Mentornetværk og projektet Min egen vej har givet. Håndbogen kan læses gratis på nettet.
 
 
Kilde: Kvinfo.dk

Hvorfor er drenge bedre til matematik end piger?

For nylig fik vi præsenteret en undersøgelse fra ”Ministeriet for børn og undervisning”, der viste at selvom pigerne scorede højere end drengene i de fleste fag, så gælder det ikke for matematik. Lige præcis i matematik scorer drengene højest.

Der eksisterer en negativ stereotype, som siger at piger/kvinder er dårligere end drenge/mænd til matematik. Den har fx resulteret i, at man engang konstruerede en pigebarbiedukke, som sagde: Jeg kan ikke finde ud af matematik, på engelsk selvfølgelig! Efter en del klager blev den taget ud af produktion.

Der er imidlertid lavet flere interessante undersøgelser, der undersøger, hvilken indflydelse denne negative stereotype eller overbevisning har på ens præstation indenfor matematisk problemløsning.

Læs artiklen på folkeskolen.dk

onsdag den 12. december 2012

Kvinders indkomst falder mest


Indkomsten efter skat og renter faldt fra 2010 til 2011. Og det er kvinderne, der er hårdest ramt på indkomsten, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Læs artiklen på tv2.dk

tirsdag den 4. december 2012

Tjek om du er i farezonen for stress

Stress er blevet en indgroet del af vores liv, og rigtig mange ved slet ikke, førend det er for sent, at de er alvorligt ramt. Få indblik i, hvordan du ser tegnene, inden det er for sent.

Stress er, ifølge Overlæge Bo Netterstrøm fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, og Reiner Rugulies, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, ikke en sygdom i sig selv, men derimod en tilstand, der på sigt kan påvirke helbredet i negativ retning.

De to eksperter konkluderede i et faktatjek, der stammer fra Politiken.dk, at det er umuligt at sige noget om, hvor mange danskere der konkret lider af stress eller stress-relaterede sygdomme.

Til gengæld er det sikkert, at stressbelastningerne over tid kan føre til alvorlige og kroniske lidelser, og derfor bør tegn på kronisk stress tages særdeles seriøst.

Læs artiklen på bt.dk

mandag den 3. december 2012

Hjælp dit held på vej

Psykologen Richard Wiseman har analyseret fænomenet held. I sin bog ”Hjælp dit held på vej” punkterer han myten om, at held er en tilfældighed: Vi er selv med til at bestemme om lykkens gudinde skal smile til os!

Heldige mennesker har tilsyneladende en forbløffende evne til at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Derfor møder heldige mennesker den perfekte partner og får indfriet deres livslange ambitioner. Det skyldes dog ikke, at de arbejder specielt hårdt, er utroligt talentfulde eller superintelligente. Heldige mennesker benytter sig ifølge Wisemand af fire grundlæggende principper, som kan bruges af alle til at skabe mere held i livet.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Pæne psykopater kan gøre stor skade på omgivelserne

I bogen ’Forklædt – pæne psykopater og deres ofre’ tegner forfatteren, psykolog Irene Rønn Lind, et portræt af det hun kalder ’hverdagspsykopaten’ - et menneske, hvis destruktive adfærd gør stor skade på omgivelserne 

Der findes mange myter om psykopater som kriminelle eller farlige seriemordere. Men det er ikke den type psykopater, som psykolog Irene Rønn Lind har sat sig for at beskrive i bogen ’Forklædt – pæne psykopater og deres ofre’.

Bogen handler i stedet om de mennesker, som forfatteren kalder ’hverdagspsykopaterne’: Personer, hvis destruktive adfærd i hverdagen gør stor skade på mennesker omkring dem.

Irene Rønn Lind gør det fra starten i bogen klart, at ’psykopati’ ikke er en diagnose, og at formålet med bogen da heller ikke er at diagnosticere mennesker eller at udruste læseren til at diagnosticere andre. Formålet er at gøre opmærksom på en problematisk adfærd.

Der er ifølge forfatteren flest mænd med psykopatiske træk, men hverdagspsykopaten kan også være en kvinde.


Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Fædre på barsel får mere sex

Når manden tager barsel, er det ren eliksir for parforholdet. Skilsmisseprocenten daler, sexlivet får et boost og fædrene får et realistisk billede af, hvad det kræver at gå hjemme med børn

"Lige så snart mænd holder barselsorlov, har det kolossalt stor betydning for, hvordan parforholdet kommer til at fungere fremover. Fædrene kommer tidligt i spil og får et realistisk billede af, hvad det vil sige at passe et barn og drive en almindelig husholdning med børn. Det giver et fælles udgangspunkt, en fælles referenceramme for de nybagte forældre, og det betyder, at de har et meget bedre udgangspunkt for at møde hinanden i den nye familie."

Så klart er budskabet fra Franz Wilhelm Søes-Cybulski, som i årevis har beskæftiget sig med mænds barselsrettigheder og via sit firma Transforma Erhvervspsykologi rådgiver både private og virksomheder i, hvordan de bedst får familie- og arbejdsliv til at spille sammen.


Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Dans dine bekymringer væk

Hvis du er tynget af bekymringer, bør du overveje at sætte tid af til legende dans. Svensk forskning viser, at det modvirker negative tanker og begyndende depression.
Det kan være svært at koble fra i en hverdag fyldt med arbejde, børn, indkøb og madlavning. Men det kan gøre en stor forskel på det psykiske helbred. Forskere fra Örebro Universitet i Sverige har undersøgt hvordan dans påvirkede humøret hos 59 tilfældigt udvalgte nedtrykte teenagepiger mellem 13 og 18 år. Pigerne gik til dans med fokus på bevægelsesglæde i otte måneder – to gange om ugen.

Et år efter mente 90 procent, at dansen havde gjort dem gladere.
Dansen gjorde en stor forskel for pigernes selvværd og selvtillid, mener undersøgelsens hovedforfatter.

Læs artiklen på bt.dk