søndag den 17. juni 2012

Er LinkedIn vigtig for din karriere?

Sociale netværk bliver stadig mere og mere populært, men især det mere erhvervsorienterede LinkedIn vinder større indpas blandt os alle. Men hvad er LinkedIn, og hvad kan du bruge det til?

LinkedIn er den professionelle måde at skabe sig et Online netværk. Det giver dig mulighed for at profilere dig overfor omverdenen og fortælle, hvad du har at byde på – personligt men mest fagligt. Tonen på LinkedIn er meget mere professionel end på fx Facebook, og de oplysninger, man lægger ud på LinkedIn, er primært informationer, der relaterer til dit arbejdsliv.

LinkedIn anvendes af alle Headhuntere i dag, men det er kun et ud af mange værktøjer til at finde den helt rigtige kandidat. Vi anvender LinkedIn til at screene markedet for evt. egnede kandidater, men det er kun toppen af isbjerget! Vi anvender jo i høj grad vores personlige netværk og vores CV database, der i høj grad består af evaluerede og kendte kandidater.

Få tips af headhunter Birgitte Dyreborg på penge.dk