onsdag den 20. juni 2012

Kvinder du’r ikke som ledere

Kvinder udgør cirka halvdelen af befolkningen, men fylder kun 6% af pladserne i de danske topledelser. Nogle mener, det er fordi, vi ganske enkelt ikke har, hvad det kræver…

Man ser det for sig: Et bestyrelseslokale med mørke træpaneler på væggene fyldt med cigarrygende, ældre herrer, som griner lidt indforstået, mens de deler en cognac og ryster lidt på hovedet af alt det der pjat med flere kvinder i dansk topledelse.

Men man kan jo også ret tydeligt se et andet scenario for sig. Nemlig, det hvor en moderne bestyrelse inddrager kvinderne, fordi kvinderne har noget at bidrage med. Fordi man anerkender at mænd og kvinder bringer noget forskelligt til bordet.

Her i Danmark vil vi normalt helst se os selv som eksempel nummer to. Som det moderne samfund, hvor ligestillingen er sat højt og hvor kvindeundertrykkelse er en by i Rusland… eller Mellemøsten. Sådan er det bare ikke.

I 2007 stod Europa-kommissionen bag rapporten ”Women and Men in Decision Making 2007”, og i den rapport ligger Danmark tredjesidst i hele Europa, når det kommer til at få kvinderne ind i topledelsen i landets mange, store virksomheder. Kun Cypern og Malta er dårligere end os.

Læs artiklen på oestrogen.dk