Kvinder tier blandt mange mænd

Kvinder taler 25 procent mindre, når de er i grupper med flest mænd, viser undersøgelse. En dansk ekspert er ikke overrasket.

Kvinder skal tie i forsamlinger. Man skulle tro, at disciplen Paulus’ mening efterhånden har overskredet sidste salgsdato. Men noget kunne tyde på, at kvinder selv stadig til en vis grad efterlever ordene fra Det Nye Testamente.

En ny amerikansk undersøgelse fra Brigham Young University og Princeton University viser nemlig, at kvinder taler markant mindre, end de ellers ville gøre, når de er i grupper med flest mænd. Gennemsnitlig drejer det sig om 25 procent mindre taletid til kvinderne, når mændene er i overtal end i grupper, hvor der er lige mange af hvert køn eller flest kvinder.

Læs artiklen på b.dk

Kvinde, kend din begrænsning

Kære kvinde, du kan alt. Men vil du alt, da skal du (er)kende din begrænsning, skriver psykolog Jacob Vindbjerg Nissen.

Der er en fordeling på cirka 80 procent kvinder og 20 procent mænd, når det kommer til psykologhenvisninger og anden brug af psykologisk rådgivning.

Trækker man de mænd fra, som er taget med eller sendt af sted af kvinder, er fordelingen nok nærmere 90 procent kvinder og 10 procent mænd.

Begge tal tegner Pareto-princippet, der også er kendt som 80/20-reglen. 80/20-reglen er en model, som viser noget lovmæssigt ved skæve fordelinger i menneskers adfærd og forbrug.

Læs indlægget på politiken.dk

Kloge kvinder tvivler på deres jobchancer

Dobbelt så mange mænd som kvinder har arbejde på hånden, når de forlader studiet og begiver sig ud i jobjunglen, viser tal fra Djøf

Fra eksamensbordet til fast job.

Det drømmer de fleste studerende om, og er du mand, går drømmen oftere i opfyldelse, end hvis du er kvinde.

Dobbelt så mange mænd som kvinder har allerede et job på hånden, inden de forlader universitet eller handelshøjskole, viser en ny undersøgelse fra fagforbundet Djøf, der repræsenterer flere end 75.000 jurister, økonomer og kandidater med samfundsvidenskabelige uddannelser.
Forskellen skyldes, at mænd og kvinder orienterer sig forskelligt på jobmarkedet, siger chefkonsulent i Djøf Rådgivning, Maria Damm-Heinrichsen, til Newspaq.

Læs artiklen på avisen.dk

Kønsforsker: Minister sender forkert signal

De videregående uddannelser skal tænke ligestilling ind i optaget, så flere mænd kan komme i uddannelse, mener ligestillingsminister Manu Sareen. Men signalværdien til de piger, der har knoklet for at komme ind på en uddannelse, er helt forkert, mener ligestillingsforsker

Ligestillingsminister Manu Sareen (R) opfordrer de videregående uddannelse til at optage flere mænd via kvote 2, hvor ansøgerne kan komme ind på andet end karakterer. Men en ligestillingsekspert og universiteterne stiller sig tvivlende overfor, om det vil have den ønskede effekt.

I dag får 57 procent af pigerne en videregående uddannelse, mens kun 43 procent af drengene når så langt i uddannelsessystemet. På ungdomsuddannelserne er billedet det samme: 90 procent af pigerne får en ungdomsuddannelse mod 75 procent af drengene. Det er netop på baggrund af den ulighed, at ligestillingsminister Manu Sareen i en kronik i Politiken forleden foreslog universiteterne at tænke ligestillingen ind i deres optag.

Læs artiklen på information.dk

EU sparker kvindekvote-forslag til hjørne

Kvindekvoter i EUs bestyrelser eller ej? Det spørgsmål skaber angiveligt splid EU-kommissærerne imellem, og beslutningen om et forslag om EU-kvoterne er blevet udskudt. Også i Folketinget raser debatten.

Læs artiklen på business.dk

Her giver hun afkald på en lovende karriere

Fra veluddannet karriere-kvinde til husmor på første klasse

Europas nye hold prinsesser er alle veluddannede kvinder, der ofrer karrieren for et liv som husmoder på første klasse

Læs artiklen på bt.dk 

Topkvinder ret ligeglade med løn

Vi har ikke mændenes skaffer-gen, siger tidligere topchef i Tryg Stine Bosse. Et problem for hele organisationen, hvis topchefen ikke forlanger sin markedsværdi, mener ekspert

Kvindelige topfigurer i direktioner og bestyrelser ser langtfra løn og honorarer som den primære drivkraft i karrieren: »Kvinder er ikke drevet af det samme som mænd. Mænd har et skaffergen, som kvinder ikke har på samme måde. Penge har selvfølgelig haft en betydning, men selv har jeg først og fremmest været drevet af skabelsesprocessen,« siger Stine Bosse.

Læs artiklen på business.dk 

Der er god økonomi i kvindechefer

Hvorfor er det diskussioner mellem ’speltmødre’ og ’bitterfisser’, der fylder mediebilledet? Hvorfor nedgør vi os selv?’, spørger Benja Stig Fagerland, den danske kvinde, som rådgiver det meste af verden om, at kvinder er værd at satse på!

Læs artiklen på bt.dk

Kvinderne er B-holdet blandt pensionister: Er det kvindernes egen skyld?

Er det kvindernes egen skyld, at mange af dem har mindre pension end mænd? Det indtryk kan man få, når man går på internettet og ser, hvad der bliver skrevet om kvinder og pension

'Kvinder orker ikke pension', skriver Danmarks Radio i en overskrift på dr.dk. Artiklen fortæller, at 'hver tredje kvinde ... fuldstændig [har] opgivet at sætte sig ind i noget, der har med pension at gøre'. ATP skriver på sin hjemmeside, at pension kan være 'tågesnak' for kvinder, og at 'kvinder snakker om alt - på nær om pension'.

Heller ikke pensionskassen Pensam udviser særligt store forventninger til engagement fra medlemmerne, der i høj grad er lavtlønnede kvinder. 'Er du heller ikke særlig interesseret i pension?', spørger pensionskassen ved et foto af en kvinde.

Efter få minutter på nettet står det klart, at kvinder generelt er bagud på point, når emnet er pension. Både med indbetalinger, viden og interesse. Mellem linjerne kan man få det indtryk, at udsigten til en alderdom på B-holdet er kvindernes egen skyld. Men er det rigtigt?

Læs artiklen på kvinfo.dk

Birgitte Baadegaard: Lidt mere om kunsten at forberede sig

Kvinders Indre Perfektionist spænder alt for ofte ben for et i øvrigt forrygende arbejdsliv, mener Birgitte Baadegaard

Temaet er så vigtigt, at jeg går lidt mere ind i det denne gang. For at give dig nogle flere redskaber til at navigere dig selv videre med – så du kan få flere ressourcer og energi. På jobbet – uden for jobbet.
Ofte stiller jeg kvinder spørgsmålet:

”Hvor er din overligger (ift. det, du laver og bidrager med)?”

Samtlige kvinder, som har fået spørgsmålet, har indtil videre ikke kunnet svare.

Udover kommentarer a la: ”Det er vel noget, som findes indeni,” ”det ved jeg ikke…”, ”den kender jeg ikke…”.

Og her ligger en af grundpillerne til rigtig meget (kvinde) stress: at vi stræber efter noget, som vi ikke engang selv ved, hvad er. Som vi ikke kan sætte en definition på. Vi jagter kort sagt noget udefinerbart, en følelse, vi ikke kan gøre målbar.

Læs indlægget på kvindetid.dk

Flirteri giver kvinder en fordel

Når man flirter, kan det give karrieren et boost. Det kommer dog an på antallet X-kromosomer i flirterens krop.

En ny undersøgelse fra University of California Berkeley viser nemlig, at flirteri kan hjælpe kvinder fremad på arbejdspladsen. Når man flirter, viser det, at man er selvsikker, og det er en essentiel evne at udstråle, når man sidder i en forhandlingssituation - ligegyldigt om det gælder en job- eller lønforhandling.

For mænd er det lige omvendt. Når mænd flirter, virker det ikke succesfuldt i en forhandlingssituation, siger forskerne bag undersøgelsen.

Læs artiklen på videnskab.dk

Kønskamp raser hos Lego

Legos topchef - som af regeringen og DI blev udpeget som "ambassadør for flere kvinder i ledelse" - får kritik af egne ansatte efter at have udpeget 22 mænd og nul kvinder til koncernledelsen. »Der var meget få kvinder at vælge imellem,« lyder hans forklaring.

Kvindelige ansatte i Lego kritiserer topchefen, efter at de i flere år er blevet forbigået til tunge poster i den verdensomspændende legetøjskoncern.

Senest er kritikken brudt ud i lys lue hos Lego, efter at øverste chef Jørgen Vig Knudstorp har udpeget 22 mænd og nul kvinder til koncern-ledelsen kun få år efter, at han lod sig udnævne af regeringen og DI til »ambassadør for flere kvinder i ledelse«.

Læs artiklen på business.dk

Kvinder er BIG business!

Hvorfor er det diskussioner mellem ”speltmødre” og ”bitterfisser”, der fylder mediebilledet? Hvorfor nedgør vi os selv?”, spørger Benja Stig Fagerland, den danske kvinde, som rådgiver det meste af verden om at kvinder er værd at satse på!

Her til morgen var der på P3 et interview med Stine Bosse, tidligere koncernchef for TrygVesta. Interviewet handlede i al sin enkelthed om at Danmark – endnu engang – var røget ned i bunden af en liste over, hvilke lande, der var nået længst med at få kvinderne ind på karrierestigen.

”Det er lidt som om, at vi har hvilet på laurbærrene siden 1970’erne, hvor vi var nogen af de mest fremmelige på ligestillingsområdet. Men nu har nærmest alle andre overhalet os. Vi trænger til at få italesat, at selvom man er kvinde, kan man sagtens have en karriere – uden dermed implicit at blive en dårlig mor eller et dårligt menneske”, sagde hun, frit citeret.

Og lige præcis dén holdning er Stine Bosse ikke ene om at have. Mød Benja Stig Fagerland, 42, som i høj grad har en holdning, der flugter med Stine Bosses: Noget går simpelthen galt i diskussionen herhjemme. 

Læs artiklen på oestrogen.dk

Køns-ulighed er da ikke noget problem

Som medforfatter til bogen: ”Pæne piger kommer i himlen” har jeg, blandt andet, beskrevet de usynlige mekanismer, som medvirker til, at kvinder stadig ikke er ordentligt repræsenteret i det danske samfundsliv, skriver Anita Mac

Kvinderne er stadig dårligst repræsenteret på de indflydelsesrige poster og i de gode stillinger. Kvinder tager stadig den største del af ansvaret i hjemmet. Kvinderne står for over 90 % af barselsorloven. Og kvinderne er næsten ikke-eksisterende i virksomhedernes bestyrelser. De nævnte eksempler er blot udvalgte spots på uligheden.

Da jeg er lektor i organisation og ledelse, har jeg haft lejlighed til at drøfte ulighed i ansættelserne med forskellige personaleledere. Især én mandlig personaleleder står tydelig i min erindring. Han havde et problem, fortalte han mig. Egentlig mente han ikke, det var et problem. Til gengæld mente et par af de få kvindelige ansatte, at det var et problem.

Først tog jeg glorien på og fortalte ham, hvorfor kønsmæssig ligestilling er fornuftig for arbejdspladsens arbejdsmiljø og for virksomheders image udadtil. Jeg fortalte om lov om ligestilling og mainstreaming: at offentlige virksomheder faktisk skal arbejde på og for at skabe kønsmæssig ligestilling. Det gjorde ikke videre indtryk på ham. Han svarede: ”Jah… men jeg vælger den bedst kvalificerede. Man får aldrig mig til at vælge en, der er mindre kvalificeret – blot på grund af køn.”

Læs indlægget på f-frekvensen.dk

Kvinder søger forsørgermænd med styr på penge

Trods mange års fokus på økonomisk ligestilling har kvinder tilsyneladende stadigvæk en traditionel forventning om, at manden skal forsørge dem.

Det skriver Politiken med baggrund i en ny undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Nordea, der forsøger at belyse sammenhængen mellem økonomi og kærlighed.

Svarene fra 1.017 danskere viser, at kvinder i langt højere grad end mænd får kolde fødder i datingfasen, hvis modparten viser sig som nærig eller økonomisk uansvarlig.

Læs artiklen på tv2.dk

Kun kvinder, der agerer som mænd, kommer til tops

Mandlige værdier definerer magt, så det er ligegyldigt, om en mand eller en kvinde leder landet, stiftet eller partiet

Spørgsmålet er, om det betyder noget for magtudøvelsen, at chefen er en kvinde. Psykologisk og sociologisk bliver kvinder ofte beskrevet som mere fællesskabsorienterede, bløde og empatiske, mens mændene præsenteres som kompromisløse, handlekraftige og bundlinjeorienterede. Har man i det godt ene år, Helle Thorning-Schmidt har siddet som landets første kvindelige statsminister, kunnet opleve hende træffe beslutninger, der kan begrundes med hendes køn?

Det umiddelbare svar fra en række eksperter i politik og køn er et rungende nej. Det mener blandt andre politisk kommentator Niels Krause-Kjær.

Læs artiklen på kristeligt-dagblad.dk

Tolv måneders barsel er ren luksus

Økonomiprofessor Nina Smith taler dunder til kvinder, der vil frem i verden.

Økonomiprofessor Nina Smith taler dunder til de kvinder, som insisterer på at holde tolv måneders barsel. Det er en luksus, som gør det sværere for kvinder at gøre karriere, lyder det fra den tidligere vismand, som ud over professorstolen sidder på en række tunge bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv.

»Jeg er meget kritisk i forhold til, at man behøver et helt års barsel. Det, synes jeg faktisk, er en luksus, som er helt unødvendig, hvis man vel at mærke har velfungerende daginstitutioner, hvor børnene får frisk luft, og der ikke er skåret for meget på personalet. Og selv om man holder barsel, kan man godt følge lidt med i arbejdet, så man ikke har været helt væk, når man kommer tilbage fra barsel,« mener hun.

»Set med arbejdsgiverøjne er kvinderne ikke så god arbejdskraft som mænd, hvis de, som de fleste danske kvinder gør, får to-tre børn, tager barselsorlov i et år hver gang, er mindre fleksible i dagligdagen, fordi de ofte skal hente børn tidligt, og ofte bliver hjemme, når børnene er syge.«

Læs artiklen på business.dk

Danskerne tror ikke på karrierekvinden

Halvdelen af danskerne mener, at kvinder i mindre grad end mænd vil gøre karriere. Det er EU-bundrekord.

I intet andet EU-land er troen på karrierekvinden så lav som i Danmark. 49 procent af danskerne mener, at kvinders lyst til karriere er mindre end mænds, viser EU-undersøgelse.

Holdningen blandt danskerne – mænd som kvinder – står i skærende kontrast til holdningen blandt eksempelvis svenskere og englændere, hvor mindre end 18 pct. af indbyggerne vurderer, at kvinderne ikke er lige så interesserede i karrierejob, som deres mandlige kollegaer.

Professor Nina Smith, tidligere økonomisk vismand, har i samarbejde med EU-Kommissionen analyseret tallene:

»Danmark er på mange punkter utrolig mandschauvinistisk i forhold til de øvrige EU-lande, og meget tyder på, at vi er gode til at tegne kønssterotype billeder,« siger hun.

Læs artiklen på business.dk

To førende erhvervskvinder forsvarer far-kvoter

To førende erhvervskvinder rykker ud til forsvar for barselskvoter til fædre.

Årsagen er, at regeringen i denne uge meldte ud, at der er brug for et analysearbejde for at sikre  sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. Men mange opfatter udvalgsarbejdet som en syltekrukke.

Professor Nina Smith og bestyrelsesformand Stine Bosse mener, at far-kvoter både vil gavne mænds stilling i familien og få flere kvalificerede kvinder til at gå ind i topjobs i erhvervslivet.

"Det giver langt mere mening at have far-kvoter til barsel end kvindekvoter til bestyrelser", siger Nina Smith til business.dk.

Læs mere på kvinfo.dk

Lego ansætter ingen kvinder til ny bestyrelse

Lego har ingen kvinder, der er værdige til ledelsen af koncernen. Det mener i hvert fald Legos øverste chef, Jørgen Vig Knudstorp, som har udpeget 22 mænd og ingen kvinder til den koncernledelsen, skriver Berlingske business.

Topchefen er udpeget som 'ambassadør for flere kvinder i ledelse' af Dansk Industri og regeringen, men da han byggede sit eget hold, var der kun plads til drengefarvede legoklodser.

- Der var meget få kvinder at vælge imellem, siger Jørgen Vig Knudstorp.

Læs artiklen på dr.dk

Øremærket barsel til mænd sat på stand-by

Fagbevægelsen raser, fordi regeringen udskyder lovforslag om at øremærke 12 ugers barsel til mænd - mens Folketingets borgerlige partier jubler. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) nedsætter i stedet en arbejdsgruppe til at kulegrave barselsområdet. Ligestillingsekspert vurderer, at regeringen begår et løftebrud

KOVENDING Regeringen snyder nybagte fædre for tre måneders øremærket barsel, og fratager små børn muligheden for at lære far at kende på lige fod med mor.

Og samtidig spænder regeringen ben for at give kvinderne på arbejdsmarkedet mulighed for at hale ind på mændenes lønninger, der i gennemsnit er 18 procent højere end kvindernes.

Sådan lyder beskyldningerne mod den socialdemokratisk ledede regering fra fremtrædende topfolk i fagbevægelsen. Skuffelsen over, at regeringen har udskudt - og måske helt dropper - at øremærke 12 ugers barselsorlov til mænd, har fået de to faglige hovedorganisationer, LO og FTF, op i det røde felt.

Læs artiklen på ugebreveta4.dk

Nervekrig om bestyrelses-posterne

Det sker stort set aldrig, at EU-lande forsøger at bremse et direktivforslag, allerede inden teksten er officielt fremsat. Men det sker, når direktivet handler om kvinders adgang til bestyrelsesposterne. Ti lande i Nord- og Østeuropa, inklusive Danmark, vil bekæmpe retskommissær Viviane Redings direktivforslag om 40 procent kvinder i de store virksomheders bestyrelser. 

Kvotekrigen raser i Europa. Med sit ønske om, at børsnoterede virksomheder skal rekruttere 40 procent kvinder til deres bestyrelser, har EU's rets- og ligestillingskommissær, Viviane Reding, skudt en fejde i gang mellem tilhængere og modstandere af kvoter som løftestang for ligestilling.

Det første skud blev løsnet af modstanderne. Efter intens diplomatisk aktivitet lykkedes det Storbritannien at få otte andre nord- og østeuropæiske lande til at skrive under på et protestbrev til Viviane Reding, hvor de slår fast, at "vi kan ikke støtte vedtagelse af juridisk bindende regler på europæisk niveau for kvinder i virksomhedsbestyrelser".

Læs artiklen på kvinfo.dk

Kvinder bruger lønnen på job-tøj

Vi dømmer andre på, hvordan de klæder sig på jobbet og bruger selv en stor del af vores løn på job-tøj. Det viser en ny undersøgelse.

Er du meget bevidst om, hvordan du klæder dig på jobbet, og om andre er mere eller mindre velklædte end dig? Så bruger du sikkert også en anseelig sum penge hver måned på at holde din garderobe opdateret.

Den økonomiske krise har ikke fået kvinder til at minimere udgiften på garderoben til jobbet. En ny britisk undersøgelse, som virksomheden Brother UK Marketing and Communications står bag,  viser, at hele 18 procent af kvindernes løn går til job-tøj. Det skriver Dailymail.co.uk 

En ud af fire kvinder svarer i undersøgelsen, at de har ændret den måde, de klæder sig på for at kunne måle til sig med kollegerne. Og 60 procent har købt nyt tøj for at hjælpe sig selv videre karrieremæssigt. Målet er for de fleste at klatre op ad karrierestigen internt i firmaet, da krisen stadig gør det meget svært at skifte til et helt nyt job.  

Læs artiklen på bt.dk

Manden, en slags medhjælpende ægtefælle

En ny rapport fra SFI viser, at familier, hvor faderen ikke deltager i børnepasning, bleskift eller har taget orlov, har større chance for at gå i opløsning end familier, hvor manden har smøget ærmerne op og deltaget i arbejdet med børnene.

Men det er ikke nok bare at deltage, mener Esben Kjær, som er journalist, far til tre og forfatter til bogen, Den Nye Karrierefar.

- Problemet i de fleste danske familier i dag er, at manden gør en masse arbejde, men han er reelt ikke ligestillet. Han er mere en slags medhjælpende ægtefælle. Han knokler løs men tager ikke rigtigt ansvar på samme måde, som kvinden gør. Han skifter bleer i lange baner, men han aner ikke, om der er bleer nok til weekenden, og det er det, som gør, at kvinden bliver sur og mister respekten for ham, siger Esben Kjær.

Læs artiklen på dr.dk

ISS vil flytte kvinder fra gulvskrubbe til karrierejob

Kvinderne er i overtal hos ISS, men de undgår chefstillingerne i stor stil. Derfor er det nødvendigt at have en politik for flere kvinder i ledelsen, mener ISS.

Kvinderne skal have et skub, hvis de skal søge krævende chefjobs. Sådan lyder det fra ISS, der siden 2009 har arbejdet målrettet på at få flere kvinder i virksomhedens top.

»Mange kvinder søger ikke chefstillingerne af sig selv. De skal have at vide, at der faktisk er behov for dem højere oppe i virksomheden,« siger Helle Overgaard, regionschef i ISS Facility Services, der er det danske datterselskab i verdensomspændende ISS med over 520.000 ansatte.

ISS har fået flere kvinder ind i ledende stilligner på det seneste. Men ikke så mange, som virksomheden havde planlagt.

Læs artiklen på business.dk