fredag den 12. oktober 2012

To førende erhvervskvinder forsvarer far-kvoter

To førende erhvervskvinder rykker ud til forsvar for barselskvoter til fædre.

Årsagen er, at regeringen i denne uge meldte ud, at der er brug for et analysearbejde for at sikre  sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. Men mange opfatter udvalgsarbejdet som en syltekrukke.

Professor Nina Smith og bestyrelsesformand Stine Bosse mener, at far-kvoter både vil gavne mænds stilling i familien og få flere kvalificerede kvinder til at gå ind i topjobs i erhvervslivet.

"Det giver langt mere mening at have far-kvoter til barsel end kvindekvoter til bestyrelser", siger Nina Smith til business.dk.

Læs mere på kvinfo.dk