Som medforfatter til bogen: ”Pæne piger kommer i himlen” har jeg, blandt andet, beskrevet de usynlige mekanismer, som medvirker til, at kvinder stadig ikke er ordentligt repræsenteret i det danske samfundsliv, skriver Anita Mac
Kvinderne er stadig dårligst repræsenteret på de indflydelsesrige
poster og i de gode stillinger. Kvinder tager stadig den største del af
ansvaret i hjemmet. Kvinderne står for over 90 % af barselsorloven. Og
kvinderne er næsten ikke-eksisterende i virksomhedernes bestyrelser. De
nævnte eksempler er blot udvalgte spots på uligheden.
Da jeg er lektor i organisation og ledelse, har jeg haft lejlighed
til at drøfte ulighed i ansættelserne med forskellige personaleledere.
Især én mandlig personaleleder står tydelig i min erindring. Han havde
et problem, fortalte han mig. Egentlig mente han ikke, det var et
problem. Til gengæld mente et par af de få kvindelige ansatte, at det
var et problem.
Først tog jeg glorien på og fortalte ham, hvorfor kønsmæssig
ligestilling er fornuftig for arbejdspladsens arbejdsmiljø og for
virksomheders image udadtil. Jeg fortalte om lov om ligestilling og
mainstreaming: at offentlige virksomheder faktisk skal arbejde på og for
at skabe kønsmæssig ligestilling. Det gjorde ikke videre indtryk på
ham. Han svarede: ”Jah… men jeg vælger den bedst kvalificerede. Man får
aldrig mig til at vælge en, der er mindre kvalificeret – blot på grund
af køn.”
Læs indlægget på f-frekvensen.dk
