Det sker stort set aldrig, at EU-lande forsøger at bremse et direktivforslag, allerede inden teksten er officielt fremsat. Men det sker, når direktivet handler om kvinders adgang til bestyrelsesposterne. Ti lande i Nord- og Østeuropa, inklusive Danmark, vil bekæmpe retskommissær Viviane Redings direktivforslag om 40 procent kvinder i de store virksomheders bestyrelser.
Kvotekrigen raser i Europa. Med sit ønske om, at børsnoterede
virksomheder skal rekruttere 40 procent kvinder til deres bestyrelser,
har EU's rets- og ligestillingskommissær, Viviane Reding, skudt en fejde
i gang mellem tilhængere og modstandere af kvoter som løftestang for
ligestilling.
Det første skud blev løsnet af modstanderne. Efter
intens diplomatisk aktivitet lykkedes det Storbritannien at få otte
andre nord- og østeuropæiske lande til at skrive under på et protestbrev
til Viviane Reding, hvor de slår fast, at "vi kan ikke støtte
vedtagelse af juridisk bindende regler på europæisk niveau for kvinder i
virksomhedsbestyrelser".
Læs artiklen på kvinfo.dk