Carlsberg er en vaskeægte duks blandt de største børsselskaber, når det
handler om at få begge køn repræsenteret ved selskabernes
bestyrelsesborde. Således er man allerede godt på vej mod målet om 40
pct. repræsentation i bestyrelsen af det underrepræsenterede køn i 2015.
"Vi vil gerne være folkets øl. Og halvdelen er altså kvinder. Så derfor
vil vi gerne både i organisation og bestyrelse have kvinders synspunkter
repræsenteret. Mænd står for 80 pct. af forbruget af øl, og det er
ingen hemmelighed, at vi har en målsætning om at øge omsætningen bl.a.
gennem produkter, der i højere grad taler til kvinder," siger Flemming
Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsberg.
Læs artiklen på borsen.dk