TV-lægen: Det er ekstremt stressende at have en psykopat i sit liv

Mange kvinder har en mand med psykopatiske træk i deres liv, og ifølge den kendte tv-læge Peter Geisling Qvortrup er det ekstremt stressende, direkte sygdomsfremkaldende og ødelæggende for selvværdet

Op mod 10 procent af alle mænd har dysfunktionelle personlighedstræk og mellem tre og fire procent er psykopater. Hvis du har en mand med sådanne træk i dit liv, er det ekstremt stressende og sygdomsfremkaldende, og samtidig går det ud over dit selvværd.

Sådan lød ordene fra den kendte tv-læge Peter Geisling Qvortrup på konferencen Alle Tiders Kvinder den 29. november 2012 i København.

"Hvis hver 10. mand har de her træk, så skal I passe på. Mænd med psykopatiske træk interesserer sig ikke for jeres drømme", sagde Qvortrup til konferencens mange hundrede kvinder.

Han fastslog samtidig, at det er direkte sundhedsskadeligt at have en mand med dysfunktionelle personlighedstræk i sit liv: Det går ud over din mentale sundhed og dermed din energi og dit personlige overskud til at leve sundt og passe på dig selv.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Tilbage til kødgryderne

Hvorfor investere milliarder af kroner i at uddanne kvinderne, når de lige så godt kan komme på husholdningsskole?

Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet står for det mest opsigtsvækkende indlæg om manglen på reel økonomisk ligestilling mellem mænd og kvinder i årevis.

Det sker i festskriftet for professor Niels Kærgaard fra Københavns Universitet i anledning af hans 70-års fødselsdag, som professorkollegerne Peder Andersen, Ingrid Henriksen, Jørn Henrik Petersen og Henrik Zobbe står bag.

Kilde: Borsen.dk

Derfor skal du forkæle dig selv

Der er ingen grund til at have dårlig samvittighed over at smutte på venindetur en weekend og lade manden passe hus og børn. Det er nemlig vigtigt at forkæle og prioritere sig selv, så man kan fungere i alle de rutineopgaver, der også skal klares

Problemet for mange kvinder er, at de har svært ved at tro på sig selv, fordi de inderst inde ikke føler, de er gode nok, forklarer Anne-Mette Michaelsen, der er medstifter af Power2Q og direktør for Powerkvinderne og forfatter til bogen ’Pæne piger kommer i himlen – kloge kvinder vælger selv’.

Faktisk har undersøgelser vist, at 25 pct. af alle kvinder har dårligt selvværd, og for mange kvinder betyder det, at de føler, de skal præstere for at få andres anerkendelse.

- Vi bliver klemt, for det er faktisk ikke muligt at leve op til idealet om at passe både sit job, sit hjem, sine børn og sine gamle forældre og samtidig have tid til sig selv og sine interesser, siger Anne-Mette Michaelsen.

Læs artiklen på bt.dk

Langt til ligeløn på chefgangene

Trods øget fokus på ligeløn har mandlige ledere sat kvinderne af i lønkapløbet.

Kvindelige ledere tjener fortsat markant mindre end mandlige. Det viser en undersøgelse, som organisationen Lederne har foretaget blandt 21.232 ledere.

Dermed er de danske arbejdspladser ikke kommet tættere på ligeløn mellem mandlige og kvindelige ledere i de 10 år, som Lederne har undersøgt lønforskellene. Tværtimod er lønforskellen siden 2003 steget fra 6,5 pct. til 7,0 pct. i dag.

Direktør Vibeke Skytte fra Lederne kunne knap tro sine egne øjne, da hun så lønstatistikken.

»Jeg er rigtig skuffet og ked af, at tallene ser ud, som de gør. Der sker intet til trods for, at der både hos os og i samfundet har været kraftigt stigende fokus på ligeløn,« siger Vibeke Skytte. Hun understreger, at løngabet absolut intet har at gøre med, at kvindelige ledere skulle være ringere end mandlige.

Læs artiklen på epn.dk

Penge gør kvinder mere lykkelige

Gang på gang viser internationale undersøgelser, at danskerne er blandt de lykkeligste folkefærd i verden. Men hvad er det, der gør os så lykkelige? Og hvad gør kvinder lykkelige?

Lige nu går 75 procent af alle danske kvinder rundt og føler sig lykkelige. Det viser en helt ny undersøgelse, som analysebureauet YouGov har foretaget for Mx.dk. Men hvad er det, der kalder lykkefølelsen frem hos kvinder?

Mx.dk spurgte seks tilfældigt udvalgte repræsentanter for det kvindelige køn i alderen 20 til 65 år. Morgener sammen med kæresten, børnebørn og medvirken i en musical er nogle af de ting, de nævner.


Læs artiklen på metroxpress.dk

Danske Bank slår et slag for kvinderne – bare ikke hos sig selv

I kampagnen ’Nye Standarder’ lancerer Danske Bank en strategi, som skal illustrere, at banken forstår at navigere i en kompleks verden. Banken kritiseres for at være ’frelst’, og eksperter mener, at den har skudt sig selv i foden

En kvinde har taget sit barn med på arbejde i parlamentet. Med barnet på skødet og omgivet af jakkesæt rækker hun hånden i vejret og udstråler handlekraft. Kvinden optræder på Danske Banks nye video, som skal vise at Danske Bank formår at omfavne verdens mangfoldighed og pluralisme.

Og med billedet af kvinden får Danske Bank understreget, at banken lægger vægt på kønsbalance. Videoen afsluttes med:

»En ny normal kræver nye standarder.« Men det giver brandingekspert Kresten Schultz Jørgensen ikke meget for. Han kalder kampagnen »grænsende til smagløs« og mener, at det er dårlig smag at drage paralleller til kvindelig medbestemmelse, når antallet af kvinder i Danske Banks direktion er lig nul.

»En ting er kommunikation og branding. Men man skal også selv levere varen, og der må man sige, at Danske Bank ikke leverer varen i forhold til at være en global virksomhed med en kønsmæssig balance i ledelse af banken. Danske Bank på ledelsesniveau består af midaldrende mænd. Derfor er det naivt, fordi man burde have kigget indad og korrigeret den relativt lave andel af kvinder.«

Læs artiklen på information.dk

Vi skal hjælpe voldsramte kvinder i job

Søndag den 25. november er FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Alene i Danmark bliver omkring 26.000 kvinder udsat for vold, og mange af dem mister både jobbet, selvværdet og troen på fremtiden 

Af Anne-Mette Michaelsen og Birgitte Baadegaard

På verdensplan bliver mange millioner af kvinder udsat for vold, og i Danmark bliver 26.000 kvinder udsat for vold hvert år. En undersøgelse fra Servicestyrelsen viser, at volden er så nedbrydende for kvinderne, at hele otte ud af ti har problemer med at koncentrere sig, er trætte og ofte må lægge sig syge. Hver fjerde voldsramte kvinde ender med at miste sit job.

Derfor er det nødvendigt, at vi fokuserer på, hvordan voldsramte kvinder kan bevare kontakten til jobmarkedet og dermed få den styrke, der skal til for at træde ud af det voldelige forhold.

Vold mod kvinder er ikke kun den enkelte kvindes problem. Vi har alle et ansvar som kolleger, veninder, familie, naboer, kommuner, jobcentre og arbejdsgivere. Netop tilknytningen til arbejdsmarkedet er en forudsætning for, at den voldsramte kvinde kan forandre sin situation og finde styrken til at handle sig ud af den.

Voldsudøver kan på forskellige måder udøve et holdningsmæssigt pres overfor kvinderne. Det kan være i form af, at han ikke vil have, at hun arbejder, at han nedgør hendes arbejde, at han latterliggør hendes arbejde overfor andre eller at han udviser jalousi mod kvindens kollegaer.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet betyder – ud over egen indtægt i form af et job – også et bedre netværk, deltagelse i sociale arrangementer, løbende samtaler og dialog, erfaringsudveksling – og meget andet, som er uvurderlige faktorer for en kvinde, som skal bevæge sig ud af den voldsspiral, der pr. definition låser hende fast og isolerer hende fra resten af verden.

Da kvinders mentale jobsøgningsstrategi generelt er anderledes end mænds, er det essentielt at gribe fat i netop denne del af voldsramte kvinders frigørelsesproces.

Kvinders jobsøgningsstrategi er overordnet karakteriseret ved (i større eller mindre grad):

- At tro mindre på egne evner end mænd

- At formulere egne kompetencer og succeser mere vagt
- At hvile mere i identiteten af, hvem de ER, end hvad de KAN
- At være mere reflekterende end handlende, når det kommer til at søge konkrete jobs
- At kommunikere mere i VI-form end i JEG- form (dvs. gruppeorientering i stedet for individorientering)

Da voldsramte kvinder i forvejen er hårdt ramt på selvværd og identitet, stiller det dem som en naturlig følge ekstra svagt i jobsøgningsprocessen.

Det der derfor vigtigt, at de får opbakning og redskaber til at finde troen på deres egne kompetencer og styrker, så de kan stå ved dem, når de søger job… ud over at de også skal trænes i de formelle jobsøgningsfif og tricks.

Birgitte Baadegaard og Anne-Mette Michaelsen arbejder med karriereudvikling for kvinder. Birgitte har udgivet bogen ’Så søg det job – og få det’, og Anne-Mette Michaelsen har sammen med Anita Mac udgivet bogen ’Pæne piger kommer i himlen – kloge kvinder vælger selv’. 

Kvinder styrer økonomien

Kvinder får højere uddannelser, hiver større lønningsposer hjem hver måned og står for op mod 80 procent af familiens købsbeslutninger

Virksomheder har endelig fået øjnene op for det store feminine forretnings-potentiale og øver sig nu i at tænke som kvinder. Fænomenet "womenomics" er udpeget som en megatrend, der revolutionere forretningsverdenen, og er så småt ved at slå igennem i Danmark.

"Erhvervslivet har i høj grad overset, hvor stor økonomisk indflydelse kvinder har. Især i mandebrancher, hvis produkter er baseret på teknik og gadgets, har produktudviklingen og markedsføringen været udviklet af mænd, til mænd og for mænd. Også selv om man ved, at kvinder eksempelvis også køber biler, så har man simpelthen overset dem, siger Anne-Mette Michaelsen, der næste år udgiver bogen Tænk som en kvinde - og tjen flere penge sammen med Benja Stig Fagerland.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Den moderne mand bløder

Asger Aamund kalder ham en ”vatnisse”, og han er blevet beskrevet som en fusion mellem James Bond og Alfons Åbergs far. Men hvordan har den moderne mand det i virkeligheden derinde bag striksweateren? 

Du har sikkert set ham flere gange i gadebilledet, iklædt cykelhjelm, barnesæde, empati og indkøbsposer, på vej hjem for at lave mad og hygge om familien.

Mens kvinderne gennem årtier har haft travlt med at kæmpe for ligestilling, er der også sket noget med manderollen, der i dag rummer langt flere såkaldte feminine kvaliteter end for blot et par generationer tilbage. Udover at være karrieremenneske og pleje netværket, forventes det i højere og højere grad, at han bidrager ligeligt på hjemmefronten.

For år tilbage stod kvinden stort set for alt husarbejdet, og kun 10 procent af de huslige pligter var mandens. I dag står han for op til 30 procent af de huslige pligter.
Læs artiklen på bt.dk

Mandlige topledere tager mest barsel

Topledere og mænd i høje stillinger tager meget mere barsel end lønmodtagere på et lavere niveau. Og tendensen er stigende, viser nye tal.

Barsel er hot på de bonede gulve. I hvert fald som mand. Mænd i høje stillinger tager gennemsnitligt 19 dage mere barselsorlov end mandlige lønmodtagere på såkaldt ”grundniveau”. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Topledere og lønmodtagere på højeste niveau tog gennemsnitligt 51 dages barselsorlov for børn født i 2010. Det er to dage mere end året før. Derimod tog lønmodtagere på grundniveau blot 32 dages barsel for børn født i 2010 - et fald på én dag i forhold til børn født året før.

Læs artiklen på 3f.dk

Kvinderne indtager chefstolen i finansverdenen

De danske banker og forsikringsselskaber får flere og flere kvinder til at besætte chefstillinger. Antallet af kvindelige ledere i branchen er vokset år for år siden 2006 – nu er næsten hver fjerde overordnede leder i sektoren af hunkøn.

Det viser den nyeste opgørelse over kønsfordelingen på chefgangene foretaget af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Kilde: Borsen.dk

Nordiske mødre bliver ældre og ældre

Både de danske mødre og mødrene i de andre nordiske lande bliver ældre og ældre. Det oplyser Danmarks Statistik.

De seneste tal fra Nordic Statistical Yearbook viser således, at der fødes flere børn pr. 1.000 kvinder i aldersgruppen 40-44 år, end der gør blandt de helt unge mødre mellem 15 og 19 år - og det gælder for alle de nordiske lande. For de danske kvinders vedkommende fødes der ca. ti børn pr. 1.000 kvinder mellem 40 og 44 år, mens der fødes mellem fire og fem børn pr. 1.000 kvinder under 20 år.

For bare ti år siden var billedet omvendt, her var der flere fødsler blandt de helt unge kvinder end blandt de 40-44-årige. I fire af de fem nordiske lande er det kvinderne mellem 30 og 34 år, der føder flest børn.

På Island er mødrene lidt yngre - her bliver de fleste børn født af kvinder mellem 25 og 29 år.

Kilde: npinvestor.dk

De økonomiske hestekure i EU rammer især kvinder

De barske økonomiske spareprogrammer, der har ramt mange lande i EU, påvirker både mænd, kvinder, børn, unge og ældre. Men ifølge en ny rapport fra European Women's Lobby, EWL, bliver kvinderne påvirket mest. 

Det skyldes bl.a., at langt flere kvinder end mænd er ansat i den offentlige sektor, som især må holde for, når stater, lokalregeringer og kommuner prøver at rette op på budgetunderskuddet ved at nedlægge jobs.

Samlet set påvirker det den økonomiske ligestillingen mellem kønene i EU.

Kilde: Kvinfo.dk

Psykolog afliver myten om ammehjernen

Politiske holdninger og kulturel kapital bliver lige pludselig udskiftet med tanker om grødtemperaturer og øko-bleer hos den nybagte mor.

Det oplevelse har flere mænd om det fænomen, der er blevet døbt ammehjernen. En af de mænd har skrevet til Sara og David på P3 for at få udredt fænomenet.

- Det er en myte, at kvinders hjerne bliver forvandlet til grød, fordi de har født eller været på barsel. Der sker i virkeligheden noget andet. Kvinder udvikler et kønshormon, oxytocin, der er præstationsfremmenede, fortæller Annie Knudsen, der er lektor i psykologi.

Læs artiklen på p3

Dobbelt så mange kvinder på IT-toppen

På fem år er der kommet dobbelt så mange kvindelige topleder i den danske IT-branche - men det er stadig ikke nok, mener branchen selv

Dobbelt så mange kvinder er rykket ind på topposterne i den danske IT-branche som for fem år siden.
Otte procent af alle topchefer i IT-virksomheder i Danmark er nu kvinder, og selv om det er godt, er det ikke godt nok, mener brancheforeningen IT-Branchen, som er Danmarks største brancheorganisation for IT- og televirksomheder med ca. 320 medlemmer.

Dermed er 26 topchefer altså nu kvinder, mens den danske IT-branche som helhed kan mønstre omkring 26 procent kvinder blandt samtlige ansatte.

»Vi har mere end nogen sinde brug for alle de dygtigste lederkapaciteter i danske IT-virksomheder, ikke kun mændene. Derfor er det et meget positivt tegn, at der er kommet flere kvindelige topchefer. Men otte procent kvindelige topchefer er dog alt for lidt,«" siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.

Læs artiklen på b.dk

Hjerneforsker: Kvinder har perfekte forskerhjerner

Kvinder er bedre fejlfindere end mænd – og dermed bedre forskere, siger ekspert.
Piger har hjerner, der fungerer som social lim. De udvikler nemlig forbindelsen mellem pandelappen og det limbiske system i hjernen hurtigere end drenge, og derfor kan de tidligere leve sig ind i andres følelser og koncentrere sig. Men det er ikke altid til fordel for pigerne.

- Der bliver drevet rovdrift på pigernes evne til at få en gruppe til at fungere. ’Så kan du lige sætte dig derover mellem Hans og Lasse, så de ikke slås’. Det er du blevet trænet benhårdt i, siden du var så lille, at du kunne fatte det første gang. Og du gør det stadigvæk. Du kan bare mærke, at hvis vi nu lige tager den her i opløbet, så bliver det lidt nemmere for os alle sammen, siger hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, der har skrevet flere bøger om hjernen, til FEMINA.

Kvinder tager simpelthen alle problemer på sig, hvor mænd er bedre til f.eks. at acceptere, at når de er syge, er de syge. Og så er arbejdsopgaverne ikke deres problem.

Læs artiklen på bt.dk

Tanker til tiden 13: Hallo! Kom ud af den pink ghetto

De både kan og vil satse på at få "koncerndirektør", "bestyrelsesformand" eller "departementschef" på visitkortet - bare ikke lige nu; hellere om et år, to år eller tre år... Og så er det sandsynligvis for sent.

Et voksende antal veluddannede kvinder forsvinder fra karrierestigen, når de nærmer sig toppen, og selv om der er masser af gode viljer, er det stadig habitter og slips, som dominerer på direktionsgange og i bestyrelseslokaler.

Inge Berneke, konsulent og headhunter i det verdensomspændende rekrutteringsfirma, Egon Zehnder International, finder det helt afgørende, at flere kvinder kommer til tops. Dels fordi det kan ses på bundlinjen, dels fordi mangfoldighed skaber bedre ledelse i de fleste virksomheder.

Ansvaret for den manglende gennemslagskraft placerer hun hos samfundet, virksomheder og kvinderne selv.

Se indslaget på jyskebank.tv

Det er måske en stor dag for kvinderne

"Det er på plads. Kommissionen har godkendt mit forslag om en europæisk lov for 40 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer frem mod 2020, skriver Viviane Reding i dag, 14. november, på sin twitterprofil."

Justitskommisær Viviane Reding, som er initiativtager til det stærkt omdiskuterede forslag om kvindekvoter i europæiske virksomheder glæder sig over beslutningen og kalder det "En stor dag for balancen og ligestillingen mellem kønnene".

Nogle vil dog undres over Redings begejstring, eftersom forslaget tilsyneladende er landet et stykke fra det oprindelige udgangspunkt.


Læs artiklen på dr.dk

Kvindernes punge bliver større

Kvinderne er ved at være godt med i kampen om de gode lønninger.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en statistik, som viser, at hvor det i 1985 kun var 14 procent af alle forhold, hvor kvinden tjente mest i parforholdet - så er det i dag 31 procent

Margot Torp, politiker i Region Syddanmark og i mange år engageret i ligestillingsspørgsmål, mener, at de gode lønninger har stor, positiv betydning for kvinderne.

"En økonomisk selvstændighed og en god løn er jo altid basis for, at man kan træffe stærke beslutninger i sit liv."

Læs artiklen på dr.dk

Nu tager kvinderne også tunge direktørjob

Kvinderne er på vej frem i toppen af dansk erhvervsliv. Her sætter de sig i stigende antal på tunge lederstillinger, såsom finans- og økonomidirektør, som ofte er en karrierekanon frem mod bestyrelsesarbejde eller et job som øverste topchef.

Det gælder blandt andre TDC, Siemens Wind Power, Bestseller og Georg Jensen, skriver Berlingske.
Professor Caspar Rose, Copenhagen Business School, ser også tegn på, at landskabet i dansk erhvervsliv er ved at ændre sig.

Læs artiklen på borsen.dk

Inge Berneke: Kvinder skal retfærdiggøre prioriteringer

Konsulent og headhunter, Inge Berneke, fortæller, at mange kvinder er nødt til at retfærdiggøre deres prioriteringer, hvis de f.eks. skal besidde en topstilling

Se indslaget på ivaerk-tv.dk

Nu tager kvinderne også tunge direktørjob

Kvinderne er på vej frem i toppen af dansk erhvervsliv. Her sætter de sig i stigende antal på tunge lederstillinger, såsom finans- og økonomidirektør, som ofte er en karrierekanon frem mod bestyrelsesarbejde eller et job som øverste topchef.

Det gælder blandt andre TDC, Siemens Wind Power, Bestseller og Georg Jensen, skriver Berlingske.

Professor Caspar Rose, Copenhagen Business School, ser også tegn på, at landskabet i dansk erhvervsliv er ved at ændre sig.

- Det her viser, at der er gang i udviklingen. Næste skridt fra at være finansdirektør er jo at blive administrerende direktør, og nu har man fået gang i fødekæden, siger han til Berlingske.

Læs artiklen på borsen.dk

Unge kvinder er de mest stressede

Karriere, små børn og stort huslån. Der er masser af elementer i unge kvinders liv, der giver dem pres.

De vil gerne markere sig på arbejdsmarkedet og klatre op ad karrierestigen. Samtidig skal de være supermødre og passe børn og hjem til ug med kryds og slange. Og så er økonomien måske lidt stram, fordi der lige er taget et stort bolig- og billån hjem.

Kvinder mellem 25-34 år er dem, der ifølge en ny undersøgelse oftest føler sig stressede. Det skriver Dailymail.co.uk  

Undersøgelsen blev foretaget blandt 2000 voksne briter og er iværksat af urtemedicinbrandet Kalms.

Læs artiklen på bt.dk

Så meget kunne du tjene, hvis dine børn var dit job

Ny undersøgelse viser hvor meget et typisk forældrepar ville tjene, hvis de fik penge for at passe børnene.

Madlavning, fritidsaktiviteter og tøjvask. Moderne forældre har mange opgaver, og det kan nærmest være et helt fuldtidsjob i sig selv at passe ungerne – og det ville faktisk være et godt betalt job.

Det britiske mobilselskab Tesco har undersøgt, hvad et forældrepar ville tjene, hvis de fik penge for at bruge tid på de i alt 14 forskellige roller, de adspurgte i gennemsnit udfylder for deres børn og børnebørn. 

På det private arbejdsmarked ville al den arbejdskraft koste lidt over en halv million kroner om året, skriver Femalefirst.co.uk

Læs artiklen på bt.dk

Familie påvirker mænds og kvinders arbejde og tid i hjemmet forskelligt

Selvom mændene bruger mere tid på arbejdet i hjemmet end tidligere, så viser en ny tidsundersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Har vi tid til velfærd? af Jens Bonke, at der endnu ikke er ligestilling i hjemmene.

Forskellen er tydeligst i hverdagen, hvor kvinder yder en større indsats, især i "ulvetimen", hvor de rutineprægede opgaver som fx oprydning og tøjvask skal ordnes. Mænd bruger mere tid på opgaver, der ikke er tidsbundne som fx gør-det-selv og havearbejde.

Undersøgelsen viser også, at kvinder med små børn arbejder mindre end kvinder uden børn. Derimod arbejder mænd med småbørn og mænd uden børn næsten lige meget.

Læs mere på kvinfo.dk

Ny evalueringsrapport for "Charter for flere kvinder i ledelse"

Der er stor forskel på, hvor ambitiøst virksomheder, der har tilsluttet sig "Charter for flere kvinder i ledelse", arbejder med de 7 indsatsområder, som de har skrevet under på. Det viser en ny evalueringsrapport, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke har fået gennemført.

1/3 af de evaluerede virksomheder har således ikke opstillet et måltal for flere kvinder i ledelse, mens omkring halvdelen ikke har fastsat et tidsramme for, hvornår målet skal være nået.

Charteret er et frivilligt virksomhedsinitiativ, der startede i 2008, og det har haft tilslutning fra i alt godt 100 virksomheder og offentlige institutioner.

Læs mere på kvinfo.dk