Kvinder er bedre fejlfindere end mænd – og dermed bedre forskere, siger ekspert.
Piger
har hjerner, der fungerer som social lim. De udvikler nemlig
forbindelsen mellem pandelappen og det limbiske system i hjernen
hurtigere end drenge, og derfor kan de tidligere leve sig ind i andres
følelser og koncentrere sig. Men det er ikke altid til fordel for
pigerne.
- Der bliver drevet rovdrift på pigernes evne til at få en gruppe til
at fungere. ’Så kan du lige sætte dig derover mellem Hans og Lasse, så
de ikke slås’. Det er du blevet trænet benhårdt i, siden du var så
lille, at du kunne fatte det første gang. Og du gør det stadigvæk. Du
kan bare mærke, at hvis vi nu lige tager den her i opløbet, så bliver
det lidt nemmere for os alle sammen, siger hjerneforsker Ann-Elisabeth
Knudsen, der har skrevet flere bøger om hjernen, til FEMINA.
Kvinder
tager simpelthen alle problemer på sig, hvor mænd er bedre til f.eks.
at acceptere, at når de er syge, er de syge. Og så er arbejdsopgaverne
ikke deres problem.
Læs artiklen på bt.dk