Selvom mændene bruger mere tid på arbejdet i hjemmet end tidligere, så viser en ny tidsundersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Har vi tid til velfærd? af Jens Bonke, at der endnu ikke er ligestilling i hjemmene.
Forskellen er tydeligst i hverdagen, hvor kvinder yder en større indsats, især i "ulvetimen", hvor de rutineprægede opgaver som fx oprydning og tøjvask skal ordnes. Mænd bruger mere tid på opgaver, der ikke er tidsbundne som fx gør-det-selv og havearbejde.
Undersøgelsen viser også, at kvinder med små børn arbejder mindre end kvinder uden børn. Derimod arbejder mænd med småbørn og mænd uden børn næsten lige meget.
Læs mere på kvinfo.dk