Derfor kommer kvinder ikke til tops

Der findes mange forklaringer på, at mænd indtager langt de fleste topposter i erhvervslivet herhjemme. Forsker peger på fem forskellige diskurser om kvinder og ledelse

Mens speltmødre og karrierekvinder livligt debatterer livets sande værdier og kvinderoller, har en dansk forsker identiceret, hvilke forskellige forklaringer, der i samfundet er på, at kvinder ikke oftere bliver ledere og bestyrelsesmedlemmer.

Herhjemme findes der fem forskellige årsager. Ikke videnskabelige forklaringer og endegyldige sandheder, men historier, argumenter og årsagssammenhænge, som vi i samfundet bruger til at beskrive, hvorfor det nu engang er sådan, at flest mænd stryger til tops, mens kvinder halter bagefter.

Læs artiklen på business.dk

Mangel på egnede kvinder er en dårlig undskyldning

Dansk erhvervsliv ønsker flere kvinder i bestyrelsen, men fremgangsmåden er der mange meninger om. Majken Schultz, der er det eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i Danske Bank og professor på Copenhagen Business School (CBS), udtaler, at i forhold til topledererfaring er antallet af kvalificerede kvindelige kandidater lavt, men der er masser af egnede kvinder med erfaring inden for andre områder. Her nævner hun bl.a. professorer og underdirektører

Kilde: Presseklip CBS

Kvinder haler ind på mænd med høje uddannelser

På trods af at flere kvinder de seneste år har taget en lang videregående uddannelse, er der stadig flest mænd som har en høj uddannelse.
Men det vil ændre sig i løbet af ganske få år, viser en fremskrivning, som JydskeVestkysten har foretaget.

Den viser, at gabet mellem de højtuddannede kvinder og mænd i 2020 vil være elimineret.

– Når flere kvinder end mænd de sidste år har taget en høj uddannelse, så vil vi på et eller andet tidspunkt se, at kvinderne overhaler. Kvinderne har siden 2010 opfyldt regeringens krav om, at 25 procent af en årgang skal have en lang videregående uddannelse, siger senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Læs artiklen på jv.dk

Myterne falder: Etniske kvinder brænder for at arbejde

Ny undersøgelse dræber myten om, at kvinder med anden etnisk baggrund er lænket til kødgryderne.

Løn, kolleger og inspirerende jobmuligheder. Det er hovedårsagerne til at kvinder vil have arbejde. Også etniske kvinder.

En helt ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Ugebrevet A4, viser at 86 procent af danske indvandrerkvinder brænder for at få et arbejde, og deres mænd bakker dem op.

Læs artiklen på bt.dk

Kvinder vil have mindre ansvar end mænd

Danske kvinder viger uden om job med meget ansvar. Det mener i hvert fald halvdelen af de mænd og kvinder, som har svaret på en EU-undersøgelse.

Vi er det land i Europa, hvor kvinder er mindst interesserede i ansvarsfulde job. Det viser en Eurobarometerundersøgelse fra EU-kommissionen.

48 procent af de danske kvinder erklærer sig enig i, at danske kvinder er mindre interesserede end mænd i stillinger med ansvar. 51 procent af mændene i undersøgelsen siger det samme.
Slovakiet og Tjekkiet ligger på næsten samme niveau som Danmark, mens Frankrig og Irland har flest kvinder, der er interesserede i ansvar på jobbet.

I undersøgelsen er der svar fra 1.002 danskere.

Læs artiklen på hk.dk

Medierne smadrer unges kønsopfattelse

Der er ingen værdsættelse af kvinders intellekt - det handler alt sammen om kroppen, siger en ung kvinde i gymnasiealderen i begyndelsen af dokumentarfilmen Miss Representation.

Filmen af Jennifer Siebel Newsom sætter i den grad mediernes fremstilling af kvinder på dagsordenen, på man ikke længere er i tvivl om, hvad mediernes massive objektgørelse af kvinder gør ved både piger og drenge, kvinder og mænd. KVINFOS webmagasin anmelder filmen.

Læs mere på kvinfo.dk

Er den enlige mor den moderne supermedarbejder?

Det er de højtuddannede og vellønnede kvinder, der i stigende grad vælger at få børn alene eller at leve alene med deres børn. Men er tendensen i virkeligheden udtryk for, at kernefamilien er blevet mindre egnet til det moderne arbejdsmarked?

Engang var hun en stakkel, på bunden af den sociale rangstige og med sølle udsigter på arbejdsmarkedet. I dag kan hun lige så godt være indbegrebet af den ressourcestærke kvinde og en arbejdsgivers drøm. ’Den enlige mor’ er som kvindekategori under forandring. Og måske handler den forandring mindre om kvindernes egne vundne kampe og mere om skiftende krav på et arbejdsmarked under forandring.

Læs artiklen på information.dk

Mødre arbejder mere end kvinder uden børn

Kvinder med børn har højere beskæftigelse på arbejdsmarkedet end kvinder, der ikke har børn. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

For kvinder med børn, er 81 procent beskæftigede, mens det kun er 75 procent af kvinder, der ikke har børn, som har et arbejde.

- En af grundene til det er, at vi i Danmark har fået skabt et samfund, hvor det at have børn kræver noget indkomst - næsten to fulde indtægter for at få det til at løbe rundt, siger Helle Holt, der er seniorforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Læs artiklen på dr.dk

Lange arbejdsdage øger risiko for depression

Ny forskning viser, at arbejdsdagens længde har en betydning for udviklingen af en depression.

Læs artiklen på bt.dk

Kvinder er mindre hierarkiske

Kvinder har som udgangspunkt en anden tilgang til ledelse end mænd, mener Karen Sjørup, lektor ved Roskilde Universitetscenter og tidligere direktør ved det nu nedlagte Videnscenter for Ligestilling.

- Det er klart, at kvinder historisk og generelt er bedre til at kommunikere end mænd og ikke har så hierarkisk en ledelsesstil, som mænd har, siger hun. Kvindelige ledere er ofte mere inddragende og demokratiske. Det skyldes forhold i opdragelsen, hvor piger bliver opdraget til at være mere udglattende og tage sig af andre mennesker. Der findes dog kvindelige ledere, der arbejder ud fra det traditionelle mandlige ledelsessystem og derfor eksempelvis er meget egenrådige, siger Karen Sjørup.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Værst for kvinder at pendle

Kvinder stresser i højere grad end mænd over rejsetiden til og fra arbejde

Hun stempler ud. Dagens arbejde er gjort, og forude venter en lang tur hjem. Børn, der skal hentes. Indkøb, der skal ordnes. Og middagen, der skal på bordet.

Pendling er værst for kvinder, viser en ny undersøgelse, ifølge den britiske avis The Guardian. Og det er især på grund af alle de ting, kvinden også står for i hjemmet, der er medvirkende til, at en lang transporttid til og fra arbejde, stresser hende.

"Vi ved, at kvinder - særligt dem med børn - er tilbøjelige til at presse daglige ærinder ind i deres transporttid, såsom dagligvareindkøb og aflevering og afhentning af børn i institutionerne," siger en af bagmændene bag undersøgelsen, økonomiprofessor Jennifer Roberts fra Sheffield Universitet ifølge avisen.

"Det er sådanne tidsplaner og den mindskede fleksibilitet, der gør kvinderne stressede på grund af pendlingen," siger hun videre.

Kilde: Business.dk

Mor har dobbelt så meget sygefravær som far

Sygefraværet stiger for kvinder, der bliver mødre, men ikke for mænd, der bliver fædre. Hvordan kan det mon være?

Inden kvinderne bliver mødre er sygefraværet for mænd og kvinder end. Men når barnet er der og mor tilbage på jobbet, så stiger mødrenes sygefraværet  markant, viser en svensk undersøgelse.

Den nybagte mor har dobbelt så stort fravær som den mand, der er blevet far. Forskellen mellem de to køns fravær er steget stødt gennem de sidste 30 år.
Børns første (eller anden) sygedag er helt ude af regnskabet, så det er moderens egen sygdom, der tales om.

Oversat til danske forhold vil det svare til, at der det første halvår af 2008 er blevet betalt 15,5 millioner kroner til kvinder i sygedagpenge og 9,5 millioner til mænd.

Fraværstendensen fortsætter ifølge den svenske undersøgelse helt til barnet (børnene) bliver 15.
Kilde: Kommunikation og Sprog

Mange kvinder i et fag betyder lavere løn

Kvindefag er lavtlønsfag. Der er en klar og tydelig sammenhæng mellem gennemsnitsløn og andelen af kvinder, viser rapport fra SFI. Og der er tale om betydelige forskelle i lønninger

Det er velkendt viden, at kvinder får mindre i løn, også når der tages højde for fx uddannelse og erhvervserfaring. I en undersøgelse fra sommeren 2011 fastslår SFI, at der er en stærk sammenhæng mellem andelen af kvinder i et fag og aflønningen i faget. Jo flere kvinder, der er i et fag, jo lavere er lønnen.

Det har både betydning for lønnen, at lønmodtageren er en kvinde, og hun arbejder i et kvindefag. Men det er værre at være ansat i et kvindefag end at være kvinde, for andelen af kvinder i et fag betyder mere for den ansattes løn end lønmodtageres køn.

I denne undersøgelse er det beregnet, at lønnen bliver reduceret med cirka 9 procent, hvis man er kvinde, mens lønnen gennemsnitligt bliver reduceret med cirka 14 procent, hvis man er ansat i et kvindefag.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.

Download rapporten gratis på sfi.dk

Derfor får mænd højere løn end kvinder

Mænd tjener mere end kvinder, fordi mænd oftere skifter job. Det viser dansk forskning. Kvinder og mænd får det samme i lønforhøjelse, når de skifter job. Men kvinder skifter ikke job så ofte som mænd, og derfor klatrer mændene hurtigere op ad lønstigen.

Det viser et studie lavet af forskere fra forskningscenteret ICOA ved Aarhus Universitet, Business and Social Sciences i samarbejde med forskere fra University of Hawaii.

»Mænd er simpelthen mere villige til at skifte job, enten fordi de kan se en kortsigtet gevinst i form af højere løn eller en mere langsigtet gevinst, eftersom det forbedrer deres forfremmelsesmuligheder,« forklarer lektor Anders Frederiksen fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences i en pressemeddelelse.

 

 

Kilde. Videnskab.dk

Kvinder fuldfører hurtigst videregående uddannelser

Ud af de kvinder, som i år 2000 fuldførte en almengymnasial uddannelse, havde godt halvdelen af dem, 52 pct., fuldført en videregående uddannelse otte år senere.

Det oplyser Danmarks Statistik.

Efter ti år havde 66 pct. af kvinderne fuldført en videregående uddannelse. For mændenes vedkommende tog det et år mere, inden halvdelen af studenterne fra årgang 2000 havde fuldført en videregående uddannelse.

Først efter ni år havde 51 pct. af mændene nemlig fuldført, og efter ti år var andelen kun på 58 pct.

Kilde: npinvestor.dk

Curlingmødre har svært ved at passe jobbet

Tendens mod større forældreinvolvering har mærkbare konsekvenser for mødres arbejdsliv.

De læser lektier med børnene, sørger for regelmæssige legeaftaler, mødes med de andre forældre ved hyppige sociale arrangementer, henter børnene senest klokken 15 og har sundt hjemmebag klar.

I de mest velstillede danske hjem er tid med børnene blevet det nye statussymbol, og det er især mødrene, som bruger tiden. Det har mærkbare konsekvenser for både familielivet og moderens arbejdsliv.

Det viser en ph.d.-afhandling, som Dil Bach fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet har skrevet.

"Det lægger et enormt pres på familier, hvor moren ikke bare kan eller vil opgive sit job eller gå på deltid," siger Dil Bach til Avisen.dk.

Kilde: epn.dk

Yngre har højere uddannelser end ældre

Forskellen i uddannelse er især stor mellem kvinderne set over to generationer.

44 procent af de 35-årige kvinder havde ved årsskiftet en videregående uddannelse, mens det kun var tilfældet for 22 procent af de 65-årige.

13 procent af de 35-årige kvinder havde taget en lang videregående uddannelse. Det havde kun tre procent af de 65-årige kvinder.

Opgørelsen viser, at hver fjerde person mellem 15 og 69 år i Danmark i dag har en videregående uddannelse.

Læs artiklen på b.dk

Hjælpsomme mænd får kvinder i arbejde

Tidligere forlangte kvinder i kor færre arbejdstimer og bedre tid til børnene. Men nu hjælper manden mere til i hjemmet, og så vil kvinden gerne på arbejde

 

Mange mødre tror ikke længere på, at kortere arbejdstid er lykken. Tilbage i 2007 drømte hver fjerde kvinde i alderen 30-54 år om at arbejde mindre. Det var langt over gennemsnittet for hele arbejdsmarkedet. I dag gælder det hver syvende, viser Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse.

En forklaring er, at mænd hjælper mere til derhjemme. Og når far henter børnene, kan mor arbejde længere, fortæller Helle Holt, seniorforsker på SFI.

- Vi ved, at mænd i højere grad tager del i den daglige omsorg for børn. Hvis de tager mere fra på hjemmefronten, har kvinderne mulighed for at arbejde mere, siger hun.

Læs artiklen på fagbladet3f.dk

Mænd networker dobbelt så meget som kvinder

Tal fra Danmarks Statistik viser, at mænd dominerer professionelle netværksplatforme på nettet som f.eks. netværkstjenesten LinkedIn.

Dobbelt så mange mænd som kvinder har samlet deres faglige netværksforbindelser på et professionelt socialt medie. En ud af fem mænd bruger karriereorienterede netværkstjenester, hvorimod det kun er én ud af ti kvinder. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Christian Waldstrøm, lektor på CBS, forstår godt tallene.
"Mænd er generelt mere tilbøjelige til at tænke i netværk, når de tænker på deres karriere," siger han til Newspaq.

Læs artiklen på avisen.dk

Også de højtlønnede kvinder laver mest i hjemmet

Flere kvinder end nogensinde før er hovedforsørgeren i familien. Men mens 'powerkvinderne' stormer ud på arbejdsmarkedet, melder psykologer om en markant stigning i henvendelser fra netop denne gruppe. For mens kvinderne knokler ude i erhvervslivet, arbejder de oftest lige så meget i hjemmet, som de altid har gjort

Læs artiklen på information.dk

Hver fjerde far dropper barsel

Det er stadig mor, der trasker længst tid rundt med barnevognen. Det skriver HK Handelsbladet.

Nye tal fra HK viser, at 24 procent af de mænd, der blev fædre i 2009 slet ikke holdt barselsorlov. En fjerdedel af de nybagte fædre holdt ikke engang de 14 dages orlov, som alle fædre har ret til.

Af de kvindelige HK'ere, der fik børn i 2009, holdt 98 procent barsel.

Kilde: Ekstrabladet.dk

Flest kvinder mener, at arbejdsgiveren ser positivt på deltid

Danske lønmodtagere mener, at deres arbejdsgiver gerne vil lade dem arbejde på deltid. Det fremgår af en international undersøgelse, som rekrutteringsvirksomheden Randstad netop har offentliggjort.

2/3 af de danske lønmodtagere mener, at deres arbejdsgiver ville indfri deres ønske om at gå på deltid. Kun Norge, Schweiz og Storbritannien ligger højere. Herhjemme er det primært kvinderne med 74 %, der mener, at arbejdsgiveren vil acceptere, at de går på nedsat tid. Hos mænd er det 60 %.

Randstad har gennemført undersøgelsen i juli og august 2011 i 29 lande.

Kilde: Kvinfo.dk

Kvinder klandrer hinanden for måden at prioritere mellem arbejde og familie på

Kvinderne satser i stigende grad på karrieren, og det udfordrer familielivet. Det har skabt en skyttegravskrig mellem kvinder, der håndterer balancen mellem arbejdet og familien vidt forskelligt

 

Der er opstået et tabu blandt mange kvinder. I takt med, at kvinderne i stigende grad dominerer de længerevarende uddannelser og får krævende lederjob, jo sværere er det at være den mor, de fleste gerne vil være. Mange må derfor træffe nogle vanskelige valg: Vil de satse på karrieren, vil de dyrke familien, eller vil de forsøge at nå begge dele?

 

Læs artiklen på kristeligt-dagblad.dk

Lavt selvværd gør kvinder udbrændte

Når succesfulde kvinder har lavt selvværd, kan de ende med at blive udbrændte

Det er ikke farligt at være en kvinde med ambitioner om succes både på arbejdet og i andre af livets forhold. Men møder man samtidig tilværelsen med et lavt selvværd, er vejen banet for en evig kamp for at bevise noget og blive udbrændt.

Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Stockholms Universitet, skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

Specielt blandt de unge kvinder er stressrelaterede sygdomme som udbrændthed, depression, angst og uro i vækst. Og det ville forsker Victoria Blom, som står bag ph.d.-afdelingen, undersøge årsagerne til.

Læs artiklen på alive.dk

Mænd arbejder seks timer mere end kvinder

Samlet set lægger mænd næsten seks timer mere på jobbet om ugen end kvinder, viser stor undersøgelse af det danske arbejdsmiljø.

Når danske kvinder tjekker ud fra jobbet, bliver deres mandlige kollegaer hængende i næsten seks timer mere om ugen.

Det viser resultatet blandt mere end 10.000 erhvervsaktive, som har deltaget i en undersøgelse om Arbejdsmiljø og helbred i Danmark i 2010.

"Det overrasker mig ikke," lyder det fra Anne Helene Garde, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der står bag undersøgelsen.

Hun er forsker i arbejdstid og forklarer, at det handler om de forskellige jobgrupper, hvor henholdsvis mænd og kvinder er over-repræsenteret.

Læs artiklen på avisen.dk

Vi er stærke nok nu til at anerkende at kønnene er forskellige

Vi lever i en opbruddets tid, mener den britiske forfatterinde Fay Weldon. Krisen åbenbarer, at vi ikke kan blive ved med at lade vores økonomier vokse, at vores børn lider under vores forsøg, og at de voksne bliver neurotiske af at kæmpe mod deres natur

»Kvinder i vores del af verden kan i dag alt, og det er dejligt. Men lige som der er grænser for økonomisk vækst, tror jeg, at der er en grænse for, hvor meget kønnene kan nærme sig hinanden, fordi der er et biologisk fundament, som vi ikke kan ignorere. Når vi i dag lever så lige, som vi gør og er begyndt at ligne hinanden mere, er det, fordi vi heldigvis har droppet rollespillene, men den udvikling fortsætter ikke bare lineært. Der er en grænse«, siger den britiske forfatterinde Fay Weldon til Dagbladet Information.

— Men hvorfor er det så vigtigt for dig altid at fremhæve forskel på kønnene?

»Fordi der er forskel. Prøv at tilbring en halv time i en børnehave. Det er klart, at det på et tidspunkt i kvindekampen var vigtigt at hævde, at der ikke var forskel på mænd og kvinder, fordi man skulle argumentere for lige rettigheder. Men det er ikke nødvendigt mere. Vi er nu stærke nok til at erkende, at mænds og kvinders hjerner nok er forskellige,« siger Fay Weldon, der ikke er bange for at sætte sig selv i bås.

»Jeg er nydarwinist, så jeg mener, at vi er i gang med at arbejde på en forkert præmis og at det gør os neurotiske.«

- Hvordan det?

»Jamen, det skaber neuroser at være i konflikt mellem biologien og socialiseringen. Ligesom når man står over for en lækker kage, og alt trækker i dig for at spise den, og du så får at vide, at det må du ikke, for så bliver du fed. Det er neurosens grundsten at kæmpe imod det. For hvordan skal du forholde dig til en konstruktion som slank, når din evolutionære krop fortæller dig, at du skal spise? «

Læs interviewet på information.dk

Forskning: Mødre multitasker mest - og hader det

Mødre, der arbejder, bruger mere end 40 procent af dagen på at lave flere ting ad gangen.

Kvinder har flere bolde i luften på samme tid end mænd. Især, hvis de både har børn og arbejde.
Men hvor fædre ikke ser problemer ved multitasking, forbinder mødre det med negative følelser som for eksempel stress.

Det viser et israelsk-amerikansk forskningsprojekt, der er offentliggjort i det seneste nummer af American Sociological Review.

Læs artiklen på politiken.dk

Formand: Ledige kvinder mangler selvtillid

Tal fra Danmarks statistik viser, at kvinder netop ønsker at arbejde, men at de mangler selvtillid, siger socialrådgiverforening

Ifølge tal fra Danmarks statistik, ønsker hver tredje ledige kvinde ledighed på kontanthjælp frem for et job. For mændene er tallet 5,8 procent.

Men formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, mener, at man skal passe på med at konkludere for meget ud fra tallene.

"Vi snakker om kvinder, der er arbejdsmarkedsparate. Det er ikke, fordi de har sagt 'nej tak, jeg er ikke interesseret i et job'. Jeg er ret sikker på, at tallene dækker over, at vi har en meget stor gruppe af kvinder, der har været arbejdsløse længe, og derfor har mistet deres selvtillid i forhold til arbejdsmarkedet," siger hun til Newspaq.

Kilde: Avisen.dk

Høj IQ skaffer dig ikke drømmejobbet

En høj intelligens får dig ikke til tops i virksomheden. Du skal hellere være udadvendt end intelligent, viser ny forskning

Er det social klasse, netværk, personlighed eller IQ, som har størst betydning for at få et topjob i erhvervslivet?

Ifølge forsker Erik Bihagen ved instituttet for sosial forskning (SOFI) i Stockholm har IQ og kognitive evner ikke ret meget at sige i forhold til personlighed og det at være udadvendt.

Han har sammen med kolleger analyseret data fra en række offentlige registre og databaser, og tallene viser, at kognitive evner ikke har ret meget at sige i forhold til chancerne for at få en eliteposition på arbejdsmarkedet.

»Andre faktorer betyder meget mere,« siger Bihagen ifølge tu.no.

Kilde: Ing.dk

Kvinder er stressede mænd er ensomme

Mange danskere bokser med psykiske problemer. Det kan være alt fra stress, ensomhed, lavt selvværd og følelsen af ikke at slå til, og vi har ikke lyst til at tale om det, viser en undersøgelse, som PsykiatriFonden har fået lavet

Ser man på mænd og kvinder, viser undersøgelsen, at kvinderne tegner sig for den største andel og stress og lavt selvværd, og mændene føler sig omvendt mere ensomme end kvinderne.

Læs artiklen på dr.dk

Kvinder undgår konkurrence med mænd på jobbet

Indgroede fordomme gør, at kvinderne holder sig fra at indgå i direkte konkurrence med det modsatte køn

Kvinder undgår helst at indgå i konkurrence med deres mandlige kolleger på jobbet.
Det viser ny forskning, skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

"Der hersker en opfattelse af, at det er vældigt ukvindeligt at gå i direkte konkurrence med mænd," konkluderer ligestillingsforsker på RUC Karen Sjørup.

Det er Barcelona Graduate School of Economics, der har foretaget forskningen. 400 mænd og kvinder er blevet observeret i konkurrencesituationer på jobbet.

Og herudfra mener forskerne at kunne fastslå, at fordomme tynger kvinderne.

Læs artiklen på avisen.dk

Her er ti forskelle på danske mænd og kvinder

Der er stadig mange forskelle på mænd og kvinders arbejdsliv, helbred og uddannelsesniveau. I bankverdenen er mændene blandt andet stadig i klart overtal, når bankernes erhvervsorganisation, Finansrådet, holder årsmøde

Danmarks Statistik har samlet en lang række statistiske oplysninger om ligheder og uligheder mellem kønnene i Danmark i en ny publikation, 'Kvinder & Mænd 2011'. Blandt andet tjener mænd mere end kvinder, mens kvinder er højere uddannede og passer de syge børn.

Find 10 eksemplerpå politiken.dk

Kvinder frygter arbejdsløshed mest

Der er forskel på kønnene, når det kommer til bekymringer. Kvinderne frygter arbejdsløshed og stigende madpriser mest, viser undersøgelse

Arbejdsløshed skræmmer de danske kvinder mere end mændene.

Det viser en undersøgelse af danskernes bekymringer, som analysefirmaet Synovate har lavet for Nordea.

Hele 45 procent af kvinderne bekymrer sig om at miste jobbet, mens kun 34 procent af mændene har samme frygt.

Årsagen til kvindernes panderynker skyldes, at det offentlige i disse år spænder livremmen ind, vurderer forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

Kilde: Avisen.dk

Forskelle mellem mænd og kvinder er ikke svære at dokumentere

Data fra adskillige undersøglelser viser, at mænd og kvinder fortsat har meget forskellige muligheder og pligter

Af Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen,
uddrag er indlægbragt i Information

Forskellene mellem mændog kvinders karriereforløb er stadig til at tage og føle på ifølge forfatterne til bogen 'Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv'

MÆND ARBEJDER MEST: Når danske kvinder tjekker ud fra jobbet, bliver deres mandlige kollegaer hængende i næsten seks timer mere om ugen. Det viser resultatet blandt mere end 10.000 erhvervsaktive, som har deltaget i en undersøgelse om Arbejdsmiljø og helbred i Danmark i 2010.

MÆND TÆNKER MEST: Danmarks politiske tænketanke, der hellere end gerne blander sig i den offentlige debat, domineres helt og aldeles af mænd. Det gælder blandt andet den borgerligt-liberale Cepos, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd samt den grønne klima- og miljøtænketank Concito.

MÆND TJENER MEST: I 2009 var den samlede indkomst for før skat 407.500 kroner for mænd mellem 25 og 59 år. Det er hele 79.000 kroner mere end for kvinderne i samme aldersgruppe. Og det er da også mændene, der har den højeste løn. I gennemsnit tjente mænd 235 kroner i timen i 2009, mens kvindernes gennemsnitsløn lå på 198 kroner. Dermed tjente mænd 15,6 procent mere i timen end kvinder. Ifølge Danmarks Statistik er løngabet størst i den private sektor.

MÆND SCORER MEST I LØNSTIGNINGER: Sidste år steg mænds gennemsnitlige disponible indkomster med 17.000 kr. til 212.000 kr., mens kvindernes disponible indkomst i samme periode kun steg med 10.000 kr. til 180.000 kr.

MÆND RÅDGIVER REGERINGEN: Ud af regeringens 23 såkaldte særlige rådgivere er kun to kvinder

MÆND DRØMMER MEST OM KERNEFAMILIEN: Danske mænd drømmer om et liv med far, mor og børn og hepper mere på kernefamilien end kvinderne. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget. Her svarer hele 81 procent af de adspurgte mænd, at kernefamilien er et ideal, de går ind for, mens kun 69 procent af kvinderne synes det samme.

KVINDER TAGER BARSLEN: Kvinder tager 91,4 procent af barslen. Danske mænd tager 8,6 procent af barselsorloven.

KVINDER HAR HOVEDANSVARET FOR HJEMMET:
Ifølge en antologi fra SFI med titlen “Hvorfor har vi lønforskelle mellem mænd og kvinder” er en af årsagerne til lønforskelle mellem mænd og kvinder, at kvinden stadig har hovedansvaret for hjemmet og familien. Samtidig har kvinderne primært ansvar for de ufleksible opgaver, der skal udføres dagligt (madkasser, hente børn etc.), mens mænd har de fleksible, der ikke går ud over karrieren (gør-det-selv-projekter, havearbejde etc.). De fleksible kan typisk ordnes i weekenden, hvor de ikke går ud over jobbet og karrieren.

KVINDER HAR ONDT I LIVET: I en undersøgelse fra Psykiatrifonden blandt 5.000 danskere siger 25 procent af kvinderne, at de ofte eller jævnligt har lavt selvværd eller føler, at de ikke slår til. Tallene er meget lavere for mænd, som til gengæld oftere end kvinderne føler sig ensomme og reagerer på svære følelser med et usundt forhold til alkohol.

KVINDER GÅR MERE IND FOR LIGESTILILNG: I de nordiske lande mener de fleste unge, at kvinder og mænd bør have lige rettigheder, selvom 30% mener, at manden er overhoved i et hjem, hvor en mand og kvinde er gift. I alle de nordiske landene går de unge kvinder mere ind for ligestilling end de unge mænd.

KVINDELIGE LEDERES TABER LØN UNDER BARSEL: Kvindelige ledere tjener 6,3 procent mindre i løn end mændene. Når forskellen på mandlige og kvindelige lederes løn er den samme i år, som den har været de seneste år, skyldes det blandt andet, at mange kvinder snydes for lønstigninger i de perioder, hvor de holder pause fra arbejdsmarkedet for at være på barsel. Det mener direktør hos Lederne Vibeke Skytte.

- og så har vi endda slet ikke medtaget tal for kvinder i ledelser, bestyrelser og forskelle på størrelserne af mænds og kvinders pensionsopsparinger, som er et helt kapitel for sig selv.

Hver fjerde kvinde har ondt i livet

Ifølge en ny undersøgelse, gennemført af Psykiatrifonden, lider hver fjerde kvinde jævnligt af dårligt selvværd og har været så stresset, at hun overvejer professionel hjælp, sygemelding eller helt at lægge sit liv om. 

Ifølge Formanden for Stressforeningen, Birgitte Larsen, kan dette bunde i, at der er stor forskel på den måde piger og drenge opdrages på. Drenge bliver meget rost for, hvem de er, mens piger bliver rost for, hvad de gør. Således kan kvinders selvværd komme til at hænge tæt sammen med deres præstation. Vi stiller derfor tårnhøje krav til os selv om at være supermødre, karriere kvinder og sexede hustruer.

Ifølge forfatterne til bogen Pæne piger kommer i himlen, Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen, består problemet i, at der hele tiden bliver bygget ovenpå gamle værdier og forventninger om kvindeidealet. Middelklassekvinden skal i dag stadig være smilende, flatterende og yndig, samtidig med at hun skal realisere sig selv og sørge for karrieren ved siden af. Det er således på den baggrund, at kæden hopper af for mange kvinder i dag.

Ifølge forfatterne opfordres kvinder til at ”sætte baren lidt ned, få far til at tage mere ansvar i hjemmet og stille krav til arbejdsmarkedet, så vi ikke står med hovedansvaret for hjemmet, samtidig med at vi skal præstere til topkarakterer på jobbet”.

De tilføjer endvidere, at ”på trods af over 50 års kvindefrigørelse, føler mange kvinder stadig, at vi bliver bedømt på vores evner som husmor – og at succes i livet handler om at være verdensmester hele vejen rundt på alle parametre.”

Kilde: Dansk Kvindesamfund

Mænd passer ikke karrierekvindens børn

At mange kvinder gør karriere på arbejdsmarkedet betyder ikke, at deres mænd tager tjansen i hjemmet. Hvis mor arbejder meget, gør far det også, viser undersøgelse

Selvom kvinder for længst er strømmet ud på arbejdsmarkedet og har overtaget mange af mændenes jobs, betyder det ikke, at mændene trækker det store læs med at vaske gulv, støvesuge og lave mad i hjemmet.

For hvis kvinder arbejder på fuld tid – eller derover – gør mænd typisk det samme. Og samtidig står kvinder stadig for de fleste huslige opgaver med at gøre rent, lave mad og passe børn.

Sådan ser fordelingen af opgaver på jobbet og i hjemmet i hvert fald ud i Norge, ifølge en ny undersøgelse, som forskere fra Norges Statistik står bag.

Læs artiklen på fri.dk

»Har du overvejet at stifte familie?«

En stor del djøfere bliver spurgt til deres familieplaner, når de går til jobsamtale. Men det må arbejdsgiverne ikke, understreger jurist

Hver sjette nyuddannede økonom og jurist oplever at blive spurgt til deres familieplaner, når de er til jobsamtale.

16 procent af de nyuddannede djøfere fik til jobsamtaler enten direkte eller indirekte spørgsmål om deres planer om at stifte familie, viser en ny undersøgelse ifølge Politiken.

- Det er overraskende mange. Og det er hamrende ulovligt, hvilket det har været i årtier, siger jurist Helene Rafn, Djøf, til avisen.

Læs artiklen på bt.dk

Det lægger arbejdsgivere vægt på i en ansøgning

Der er ikke et entydigt svar på, hvordan en ansøgning skal se ud, og hvad den skal indeholde. Men det er en god idé at lytte til, hvad over 400 af dem, der også beslutter, hvem der går videre, lægger vægt på

Vurderingen af en ansøgning er op til den, der læser den og beslutter, hvordan der skal reageres på den. Det er et menneske – og de er forskellige. Derfor kan der være flere svar på nogle af standard-spørgsmålene, der ofte stilles, når der søges råd om skrivning af ansøgninger og jobsøgning i det hele taget.

Alligevel kan du få et fingerpeg om, hvad der falder i god jord hos arbejdsgiverne, når du læser resultaterne af en undersøgelse gennemført blandt 400 af slagsen...

Læs artiklen på business.dk

GÅ EFTER DRØMMEJOBBET...

Kontakt Power2Q og gå efter det job, du drømmer om...

Sådan forsvarer du dig mod jobcentret

Et par fif til ledige, der gør mødet med jobcenteret langt lettere 

For mange er det en hård omgang at skulle igennem kontrol og aktivering i jobcenteret.

Men ledige, der laver noget hjemmearbejde, og selv foreslår, hvilken aktivering, de vil i, er dobbelt så tilfredse med deres aktivering, viser en undersøgelse blandt ledige handelsansatte fra A-kassen CA.

Selvom det er jobcenteret, der i sidste ende bestemmer hvilken slags aktivering, man skal i, så kommer her nogle fif fra Lars Christensen, chef i A-kassen CA, til, hvordan arbejdsløse får mest mulig indflydelse på tiden som ledig.

Læs artiklen på sondagsavisen.dk

Sådan bliver du fyret efter reglerne

Der skal nogle særlige omstændigheder til, før en fyring er berettiget

Det er krisetider, der er mange arbejdsløse, og virksomheder er nødt til at skære ned. Det er ikke særligt attraktive omstændigheder, og det kan måske gøre både offentlige og private ansatte lidt nervøse for deres situation.

Men hvad skal der egentlig til, før en fyring er berettiget, og hvordan kan du sikre din økonomi inden?

Læs artiklen på bt.dk

Overraskende få keder sig på jobbet

Arbejdskulturen i Danmark er under opbrud. Tidligere var arbejdet et nødvendigt onde, som man kun passede for at tjene penge. I dag er det stik modsat.

Det er en af konklusionerne fra arbejdspsykolog Einar Baldvin Baldursson fra Aalborg Universitet på en ny undersøgelse af danskernes arbejdshumør, skriver Avisen.dk.

Den viser, at hver sjette keder sig, når de er på arbejde.
Undersøgelse er foretaget af Wilke for Avisen.dk.

Læs artiklen på dr.dk

Smukke kvinder bør ikke bruge foto i jobansøgninger

Det konstaterer The Economist efter at have set resultaterne af en undersøgelse gennemført af Bradley Ruffle ved Ben-Gurion University og Zeév Shtudiner ved Ariel University Center.

De to forskerne indsendte fiktive ansøgninger til 2500 reelle ledige stillinger, og skrev to næsten enslydende ansøgninger til hvert job. Den ene blev sendt med foto. Den anden uden.

For mænd var resultatet som forventet: De mænd, som så godt ud, havde større sandsynlighed for at blive kaldt til samtale, hvis de vedlagde et billede. De mindre attraktive mænd havde størst chance for at blive kaldt til samtale, hvis de undlod at vedlægge et billede.

For kvinder var udfaldet imidlertid helt anderledes. Hvis en attraktiv kvinde vedlagde et foto, formindskede hun sine chancer for at blive indkaldt til interview.

Bradley Ruffle troede først, at det var ”dum-og-deilig”-fordommen, som var årsagen til at smukke kvinder blev overset. Men da portrætfotoene efterfølgende blev rangordnet efter hvor intelligente de portrætterede personer så ud, viste det sig, at det ikke var denne fordom, der var årsag til, at smukke kvinder blev forbigået.  

Grunden skulle ifølge forskerne snarere findes i, at der typisk er mange kvinder ansat i HR-afdelingerne. Disse kvinder diskriminerer smukke kvinder på grund af jalousi.

Kilde: ukeavisenledelse.no  

Magtfulde kvinder virker skræmmende på mænd

Rigtig mange magtmænd er bange for kvinder og især kvindeligheden hos selvstændige, magtfulde kvinder, skriver erhvervskommentator Jens Chr. Hansen på sin blog på business.dk

Vi kender dem allesammen – og frygter dem også lidt. Folk med magt. Men hvad er i grunden mest skræmmende, mænd med magt eller kvinder med magt? Alfahannerne eller alfahunnerne?

Det spørgsmål stiller Jens Chr. Hanse, erhvervskommentator på Berlingske Tidende på sin blog, hvor han fortæller, at han personligt er skræmt af både Pia Kjærsgaard, Margrethe Vestager og Johanne Schmidt Nielsen. Ikke bare er de skarpe og rappe, det forekommer også som om de har et ekstra gear at gøre godt med – hvis det skulle være. Derudover har kommentatoren skræmt af Linse Kessler, idet han skriver:

"Jeg har aldrig mødt hende, men jeg må nok åbent erkende, at jeg er en smule angst for hendes svulmende seksualitet.."

Også tidligere Tryg-topchef Stine Bosse og Lone Fønss Schrøde er frygtet blandt mange mænd, mens mandlige topchefer ikke virker nær så skræmmende på mandlige erhvervsjournalister. Heller ikke politikere som Villy Søvndal, Ole Sohn, Brian Mikkelsen eller Lars Løkke indgyder frygt.

Dem der frygter alfakvinderne allermest forsøger ifølge erhvervskommentatoren at tale disse kvinders kvalifikationer ned:

"Både Stine Bosse og Lone Fønss Schrøder har for længst gjort op med sig selv, at nok agerer de i en mandeverden, men de vil ikke give køb på deres kvindelighed, som de derfor tager med over i denne mandeverden, over i bestyrelseslokalet.

Jeg tror, at det netop er denne kvindelighed, der skræmmer i den traditionelle mandeverden."

Læs blogindlægget på business.dk 

Krisen har ramt kønnene forskelligt

Den økonomiske krise gik først værst ud over mændene. Siden 2010 har det dog været lige omvendt, viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Siden den økonomiske krise satte ind i 2008, er beskæftigelsen faldet. Frem til 2010 faldt antallet af mandlige lønmodtagere med 100.000 personer, mens antallet af kvindelige lønmodtagere kun faldt med 40.000. Men siden 2010 har udviklingen været modsat. Mens antallet af mandlige lønmodtagere er steget med omkring 2.000 personer, er antallet af kvinder i beskæftigelse faldet med 15.000.

Læs mere på samspil.info

Unge flytter til udlandet efter job

Hvorfor være arbejdsløs i Danmark, når man kan være beskæftiget i udlandet?Det spørgsmål er der tilsyneladende flere og flere unge, der stiller sig selv

Hvorfor være arbejdsløs i Danmark, når man kan være beskæftiget i udlandet?

Det spørgsmål er der tilsyneladende flere og flere unge, der stiller sig selv, skriver metroXpress.

Ligegyldigt om de er uddannet økonom, sygeplejerske eller tømrer, så er lysten til at søge udenlands blevet større, fortæller flere fagforeninger.

Læs artiklen på dagbladet-holstebro-struer.dk

Den bedst egnede overses ofte

Kønskvotering i bestyrelser eller ej. I mange tilfælde falder valget på en kandidat, der ligner de andre. Det skyldes den klassiske rekrutteringsproces og manglende professionalisme, skriver Mai-Britt Iversen, rådmand for familie og beskæftigelse i Aalborg (S)

Her har vi i Danmark et stort problem, for når bestyrelsen alene peger på sig selv eller nogle, der ligner, får vi ikke de bedst egnede og mest kompetente frem i lyset.

Hvilke konsekvenser har denne tendens for virksomhederne og det danske samfund? Et svar er, at vi risikerer, at virksomhederne ikke lever op til deres fulde potentiale, hvilket er negativt for det danske samfund.

Vi har ikke råd til at miste reelle forretningsmuligheder, som personer med andre kompetencer kunne identificere og drage gavn af, såfremt de fik chancen.

Læs debatindlægget på jp.dk

Hvis dit liv var et køkken...

En usædvanlig drivkraft kastede Pernille Spiers-Lopez ud på et af de vildeste karriereeventyr for en dansk kvinde.

Sideløbende med jobbet som global HR-chef for IKEA i Nordamerika, agerede hun hustru, mor og værtinde – alt sammen i et rasende tempo.

Først efter et angstfald overvejede hun sine egentlige værdier og lærte, at hun ikke kunne være perfekt. Et klassisk problem for kvinderne og deres edderkoppehjerner, mener hun ifølge epn.dk.

Pernille Spiers-Lopez trak frivilligt stikket i sommeren 2011 og har foreløbig brugt sit pusterum til at skrive bogen "Hvis dit liv var et køkken?", hvor hun åbner op for sin personlige værktøjskasse og ærligt fortæller om sin vej frem som kvindelig leder og om det knæk, det krævede at få hende til at være i balance.

Køb bogen 'Hvis dit liv var et køkken'  
Tilmeld dig foredrag af Pernille Spiers-Lopez den 2. maj 2012
Se videoklip på Youtube

Kilde: epn.dk

Karrierespringet: Barbie bliver præsident i Det hvide Hus

Legetøjsproducenten Matell har i samarbejde med non-profit-organisationen 'The White House Project' besluttet sig for at udnævne Barbie til præsident i USA. Barbie inspirerer dermed piger til at gå ind i politik

Af Anne-Mette Michaelsen

For første gang i Barbie-dukkens 53-årige historie kommer en ny version af den verdensberømte dukke til at stå helt på egne ben. Det sker, når ’Presidential Barbie’ udnævnes til USA’s præsident.

Som leder af B-partiet stiller Barbie op iført perler og pink power garneret med de tre kulører fra USA’s flag. Som noget helt nyt er Barbie-præsidenten i stand til at stå på egne ben uden at tippe - hvilket skyldes specialdesignede sko.

Formålet med den nye Barbie er ifølge legetøjsproducenten Matell at inspirere piger til at involvere sig i politik og gå efter magten:  

”Vi håber, at vi en dag får en kvinde i det ovale kontor”, siger Cathy Cline, der er VP of Barbie Brand Marketing i Nordamerika.

Barbie er et forbillede for piger

Barbie har i tidens løb haft 130 forskellige karrierer og brød allerede i 1965 gennem glasloftet som astronaut. Ifølge Matell ejer 90 procent af piger i alderen 3-10 år mindst én Barbiedukke, og en pige i USA har i gennemsnit 12 Barbiedukker på sit værelse. Det gør Barbie til den mest solgte dukke i USA.

”Barbie er et at de stærkeste brands, når vi skal skabe forandringer for kvinder”, siger Tiffany Dufu, der er leder af The White House Project, som har til formål at involvere flere kvinder i politik.

”Det er gennem legen, at vi begynder at forestille os hvilken karriere, vi gerne vil have. Barbie inspirerer piger til at gå efter en hvilken som helst karriere – også efter posten som USA’s præsident.”

Dufu mener, at populærkulturen udgør en barriere for kvinders adgang til lederposter. Selv om kvinder i dag udgør 50 procent af arbejdsstyrken og er i overtal på videregående uddannelser, har vi stadig en kulturel norm, der siger, at kvindens vigtigste rolle er rollen som hustru og mor.

Dufu håber, at Presidential Barbie vil bidrage til at ændre den opfattelse.

Kilde: Forbes.com

Læs også: Skaldet Barbie på vej til kræftramte børn

Jobmarkedet boomer i april og maj

Foråret er højsæsonen for nye job - både dem, bliver slået op, og de mange, der finder sin mage via personlige netværk.

Maj måned er den, hvor der er allerflest nye job at få, viser en analyse af antallet af nye jobopslag de sidste fire år i Jobnet.dk, som Avisen.dk har lavet.

Analysen viser, at mens der i maj i gennemsnit bliver oprettet over 17.000 nye jobopslag, blev der kun oprettet under 13.000 i august.

Læs artiklen på dr.dk

Britiske husmødre: Thorning håner os

Det er »spild« af samfundets penge, hvis man først giver kvinder en uddannelse på et »smart universitet« - og de så efterfølgende vælger at gå derhjemme og passe børn

Sådan lød meldingen fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i et interview med den britiske avis The Times for godt en måned siden, og det har medført en intenst diskussion blandt veluddannede husmødre i Storbritanninen.

Ifølge avisen Daily Mail har tusindvis af kvinder på blogs, på Facebook og andre steder på internettet siden ivrigt diskuteret Thornings syn på hjemmegående kvinder.

Læs artiklen på jp.dk