Tendens mod større forældreinvolvering har mærkbare konsekvenser for mødres arbejdsliv.
De læser lektier med børnene, sørger for regelmæssige legeaftaler, mødes med de andre forældre ved hyppige sociale arrangementer, henter børnene senest klokken 15 og har sundt hjemmebag klar.
I de mest velstillede danske hjem er tid med børnene blevet det nye statussymbol, og det er især mødrene, som bruger tiden. Det har mærkbare konsekvenser for både familielivet og moderens arbejdsliv.
Det viser en ph.d.-afhandling, som Dil Bach fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet har skrevet.
"Det lægger et enormt pres på familier, hvor moren ikke bare kan eller vil opgive sit job eller gå på deltid," siger Dil Bach til Avisen.dk.
Kilde: epn.dk