Livsløgnen: Mænd tror, at de er uundværlige på jobbet

Danske mænd lever på en livsløgn om, at de er helt uundværlige i deres job. Det mener Politikens lederskribent Lars Trier Mogensen. Han giver en opsang til den danske mand, som kun tager 9 procent af barslen

"Har du nogensinde mødt en mand, der havde et så vigtigt arbejde, at han ikke kunne holde tre måneders barselsorlov?"

Det spørgsmål stiller Politikens lederskribent Lars Trier Mogensen. Han mener, at mange mænd selv tror, at de er 'maskuline superhelte', selv om de i virkeligheden snarere kan betegnes som 'små kontormus'.

Ifølge lederskribenten skal ingen imidlertid lade sig narre af narcissismen: I et livstidsperspektiv er der ingen mænd her i Danmark – nul, zip, zero – der foretager sig noget så skelsættende, at det kan motivere et fravalg af barselsorlov sammen med deres små børn.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

GODT NYTÅR: Sådan holder du dit nytårsforsæt

Hvis du skal have succes med dit nytårsforsæt, skal du først og fremmest sætte dig et "hen-imod-mål" og ikke et "væk-fra-mål". Du skal fokusere på det positive - det du gerne vil opnå og have mere af

Nytår er højsæson for de gode forsætter, men de holder sjældent til mødet med det nye år. Skal det lykkes, er vi nemlig oppe imod en stærk modspiller: Vores egen hjerne.

Det fortæller hjerneforsker Kjeld Fredens, som sammen med Anette Prehn er forfatter til bogen ”Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring”.

Hvis du skal have succes med dit nytårsforsæt, skal nytårsforsættet ifølge hjerneforskeren være et mål, du gerne vil opnå - ikke undgå. Kjeld Fredens skelner derfor mellem hen-imod-mål og væk-fra-mål. Det er den første type mål, der virker.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Gamle kønsroller hænger fast i hjemmet

Er du kvinde, skal du gøre rent, er du mand, er det dit job at skovle sne. Ny undersøgelse viser, at danskerne stadig har en helt klassisk arbejdsfordeling i hjemmet, som bliver afgjort af ens køn. Tidspres og stress kan være årsag, mener ekspert

I danske hjem er det oftest manden, der tager sig af det grove arbejde som at skovle sne, rense tagrender, hænge lamper op og bore huller i væggene, mens kvinderne gør rent og får ideer til indretningsprojekter. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Bolius, Boligejernes Videnscenter.

- Familier i dag lever med et stort tidspres. Derfor er det naturligt, at vi gør det, som vi er bedst til, siger Anette Borchorst fra Aalborg Universitet, der har forsket i arbejdsdelingen i hjemmet.

Læs artiklen på bt.dk

Hestepiger bliver gode ledere

Stalden er et glimrende miljø for udklækning af ledere, mener svensk forsker

 

Kvinder, der arbejder med heste i stalden eller med andre hesterelaterede aktiviteter, udvikler egenskaber, der er velegnede til iværksætteri og ledelse, viser en ny ph.d.-afhandling ved Luleås tekniske universitet.

I stalden stilles kvinder ofte over for udfordrende opgaver, som til tider er vanskelige og farlige, og som kræver handling.

Det præger den måde, kvinderne håndterer situationer på både på arbejdspladsen og i samfundet, mener Lena Forsberg, som laver en ph.d. om emnet iværksætteri og innovation.

Læs artiklen på landbrugsavisen.dk

Politisk redaktør: Regeringen har helt droppet sine ligestillingsambitioner

Regeringen har begået reelle løftebrud i ligestillingspolitikken og misset værdipolitiske sejre

Allerede da den nye regering trådte ud til sin første præsentation på Amalienborg Slotsplads, stod det klart, at den ville bryde løfter i ligestillingspolitikken.

Læs Mette Østergaards politiske analyse på politiken.dk

90 procent af tiden er det kvinder, der taler børn

Moderskabet er konstant til debat, men hvor er fædrene henne? Hvornår har vi sidst hørt en far give udtryk for angsten for ikke at slå til som forælder?

Læs indlæg af Ditte Giese, kulturjournalist og debattør på politiken.dk

Få støtter øremærket barsel til fædre

Kun godt en fjerdedel af vælgerne synes, det er en god idé, at regeringen vil øremærke tre måneders barsel til fædre, viser ny Megafonmåling

Blot 28 procent af vælgerne erklærer sig i en Megafonmåling lavet for Politiken og TV 2 enige i, at tre måneders barsel bør øremærkes til mænd. Samtidig er 55 procent uenige i, at det er en god model, skriver Politiken.

Læs artiklen på b.dk

Kvinders 5 mest typiske følelsesfobier

Vi kan være så bange for vores egne følelser, at vi undertrykker dem. Og det gør livet mere kompliceret. Få de bedste råd til at håndtere fem af de mest almindelige typer af følelsesforbier

Familieterapeut og forfatter Fie Hørby arbejder til dagligt med blandt andet konflikthåndtering for familier. Hun ved af erfaring, at der især for kvinders vedkommende, ligger dybt forankret i opdragelsen af den ”pæne pige”, at hun opfører sig ordentligt og ikke skaber konflikter:

- Mange kvinder har lært, at de skal opføre sig ordentligt og ikke vise vrede, for så bliver de opfattet som hysteriske. Derfor har de lært at undertrykke vreden og tilpasse sig. Fie Hørby kommer her med bud på karakteristika og løsninger for de mest udbredte følelsesfobier.

Læs om de fem fobier på q.dk

Danskerne vil helst arbejde sammen med mænd

Især kvinder vil helst undgå at være ansat på en arbejdsplads med en overvægt af østrogen

Kvinder i flertal er ikke populære kolleger. Kun 16 procent af danskerne foretrækker at være på en arbejdsplads, hvor kvinderne er i overtal, viser en rundspørge af Wilke for Avisen.dk

Omkring halvdelen af de adspurgte vil hellere have en overvægt af mandlige kolleger. Oveni er det især kvinderne, der gerne vil undgå at arbejde sammen med mange andre kvinder.

Det kommer ikke bag på psykolog Karen Schultz, der er specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Hun har en fortid med 26 år i forsvaret og som en ud af syv kvinder blandt 300 mænd på officersskolen.

- Der i virkeligheden fire køn: Drengepiger, pige-piger, drenge-drenge og pige-drenge.

Læs artiklen på information.dk

Topkvinder er dårlige til vittigheder

Mænd opfatter kvindelige lederes humor som pinlig, viser britisk forskningsprojekt. Danske topkvinder synes selv, de er ganske gode til at få folk til at grine

Humor er en fast bestanddel, når topfolk i erhvervslivet mødes, hvad enten det er i bestyrelseslokalet eller på direktionsgangen. Men ny forskning fra en britisk sprogekspert viser, at mens mænd lykkes med velplacerede vitser og humor, så leder topkvindernes forsøg på at være morsomme ofte til pinagtig stilhed.

Professor Judith Baxter har i 18 måneder studeret, hvordan mænd og kvinder i syv store virksomheder taler sammen. Hun har analyseret 600.000 ord fra 14 møder, hvoraf syv blev ledet af en mand og syv af en kvinde. Analysen viser store forskelle på topledernes brug af humor samt på, hvordan humoren bliver modtaget.

Læs artiklen på business.dk

Alle arbejdspladser har en superstjerne

Idolstatus er ikke kun forbeholdt de kendte. Ny undersøgelse viser, at halvdelen af danskerne har forbilleder på deres arbejdsplads

Næsten halvdelen af danskerne ser et forbillede i en eller flere kolleger. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for Avisen.dk.

Der er benhård konkurrence på arbejdsmarkedet i dag. Derfor ser vi op til succesrige kolleger. Det forklarer Karen Sjørup, der er lektor og forsker ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

”Vores forbilleder er dem, der forstår at sælge ’varen’ bedst,” siger hun.

Læs artiklen på avisen.dk

De travle mennesker træner mest

Folk, der bruger mange timer på arbejdet, er også dem, der bruger mest tid i fitnesscenteret, viser ny analyse.
Når tiden bliver knap på grund af arbejde, børn, madlavning og tøjvask, kan det virke uoverskueligt også at få turen i fitnesscenteret presset ind i det tætpakkede program. Ny forskning viser dog, at det med at have for travlt til at træne bare er en dårlig undskyldning. Dem, der har mest travlt, træner nemlig også mest, skriver Forskning.no

I en ny rapport fra Norges Idrætshøjskole konkluderes det, at forskellene på, hvor aktive nordmændene er, hænger sammen med social status.

Læs artiklen på bt.dk

Måltal kan betyde flere kvindelige topledere i danske virksomheder

Ny rapport om australske virksomheder peger på, at en netop vedtaget ligestillingslov for danske virksomheder kan komme til at betyde flere kvindelige topledere herhjemme.

Samtidig mener forskere, at det er problematisk, at der ikke laves tilsvarende undersøgelser i Danmark – de manglende tal går ud over kvaliteten i debatten om antal kvinder på direktionsgangene.

Læs artiklen på cbs.dk

Positiv psykologi er ikke altid lykken

Hvis du stadig ikke er lykkelig på trods af positiv tænkning, selvhjælpsbøger og kurser i potentiale-udfoldelse, er der muligvis en god (positiv) forklaring. 

"Vi har brug for de negative følelser. De beskytter os, og de udtrykker følelser, der er mindst lige så afgørende for vores samlede psykiske sundhed som de positive følelser. Vrede er da i høj grad en legitim følelse, for eksempel når vi bliver krænkede (...)," siger professor i Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann.

Læs artiklen på b.dk

TV-lægen: Det er ekstremt stressende at have en psykopat i sit liv

Mange kvinder har en mand med psykopatiske træk i deres liv, og ifølge den kendte tv-læge Peter Geisling Qvortrup er det ekstremt stressende, direkte sygdomsfremkaldende og ødelæggende for selvværdet

Op mod 10 procent af alle mænd har dysfunktionelle personlighedstræk og mellem tre og fire procent er psykopater. Hvis du har en mand med sådanne træk i dit liv, er det ekstremt stressende og sygdomsfremkaldende, og samtidig går det ud over dit selvværd.

Sådan lød ordene fra den kendte tv-læge Peter Geisling Qvortrup på konferencen Alle Tiders Kvinder den 29. november 2012 i København.

"Hvis hver 10. mand har de her træk, så skal I passe på. Mænd med psykopatiske træk interesserer sig ikke for jeres drømme", sagde Qvortrup til konferencens mange hundrede kvinder.
Han fastslog samtidig, at det er direkte sundhedsskadeligt at have en mand med dysfunktionelle personlighedstræk i sit liv: Det går ud over din mentale sundhed og dermed din energi og dit personlige overskud til at leve sundt og passe på dig selv.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Ny EU-database: 8.000 bestyrelsesklare kvinder

EU har lanceret en ny database over kompetente kvinder, der er klar til at sidde i en bestyrelse

I kampen for at få flere kvinder ind på bestyrelsesposter i de europæiske virksomheder, har EU-Kommissionen sammen med en række universiteter lanceret en database over 8.000 kvinder, som alle lever op til virksomhedernes krav til bestyrelsesmedlemmer. Det skriver epn.dk

Idéen er at gøre det helt synligt for virksomhederne, at de kompetente kvinder findes, forklarer justitskommissær Viviane Reding.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Unge kvinder frygter ledighed mest

Der er forskel på kønnene, når det kommer til frygt for arbejdsløshed, viser undersøgelse.

Arbejdsløshed skræmmer de danske kvinder mere end mændene.

Det viser en ny undersøgelse af danskernes jobusikkerhed, som det National Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag.

Læs artiklen på avisen.dk

 

Grønt lys til model for flere kvinder i erhvervslivets top

Landets store virksomheder skal fremover opstille mål for, hvor mange kvinder, de skal have i ledelseslagene. Modellen er stemt igennem i Folketinget.

Med 57 stemmer for og 49 stemmer imod gav Folketinget fredag formiddag grønt lys til en model, der skal sikre flere kvinder i toppen af dansk erhvervsliv.

De cirka 1.100 største virksomheder i Danmark skal frem over opstille mål for, hvor mange kvinder, der skal være i det øverste ledelsesorgan. Samtidig skal virksomhederne udarbejde en politik, der skal sikre ligestilling på de øvrige ledelsesniveauer.

Læs artiklen på jv.dk

Jagten på det perfekte moderskab

Den moderne mor ønsker at være slank, bo lækkert, have en god bil, rejse og gå på café - med andre ord: Alt skal være perfekt. Den perfekte kæreste eller ægtefælle, familie, barn og det perfekte job skal vise omverdenen, at hun har styr på det.

Hun har det rigtige tøj til sig selv og babyen, de spiser den sunde mad og har det korrekte samvær med omgangskredsen. Kendetegnende for moderne mødre er, at det aldrig kan blive godt nok for deres børn.

Læs artiklen på dr.dk

Håndbog samler best practice om mentorprojekter for kvinder

Mentorordninger er et effektivt værktøj, der kan bane vejen for, at unge kvinder kan gå aktivt ind som beslutningstager på alle niveauer i samfundslivet. Dermed bidrager mentoring til en øget ligestilling mellem kønnene. 

En ny håndbog Guidebook for Mentoring Young Women in Europe samler nu de europæiske erfaringer, der er om mentoring. KVINFO har bidraget med de meget positive erfaringer, som KVINFOs Mentornetværk og projektet Min egen vej har givet. Håndbogen kan læses gratis på nettet.

 

Læs håndbogen på nettet

 

Kilde: Kvinfo.dk

Hvorfor er drenge bedre til matematik end piger?

For nylig fik vi præsenteret en undersøgelse fra ”Ministeriet for børn og undervisning”, der viste at selvom pigerne scorede højere end drengene i de fleste fag, så gælder det ikke for matematik. Lige præcis i matematik scorer drengene højest.

Der eksisterer en negativ stereotype, som siger at piger/kvinder er dårligere end drenge/mænd til matematik. Den har fx resulteret i, at man engang konstruerede en pigebarbiedukke, som sagde: Jeg kan ikke finde ud af matematik, på engelsk selvfølgelig! Efter en del klager blev den taget ud af produktion.

Der er imidlertid lavet flere interessante undersøgelser, der undersøger, hvilken indflydelse denne negative stereotype eller overbevisning har på ens præstation indenfor matematisk problemløsning.

Læs artiklen på folkeskolen.dk

Kvinders indkomst falder mest

Indkomsten efter skat og renter faldt fra 2010 til 2011. Og det er kvinderne, der er hårdest ramt på indkomsten, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Læs artiklen på tv2.dk

Tjek om du er i farezonen for stress

Stress er blevet en indgroet del af vores liv, og rigtig mange ved slet ikke, førend det er for sent, at de er alvorligt ramt. Få indblik i, hvordan du ser tegnene, inden det er for sent.

Stress er, ifølge Overlæge Bo Netterstrøm fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, og Reiner Rugulies, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, ikke en sygdom i sig selv, men derimod en tilstand, der på sigt kan påvirke helbredet i negativ retning.

De to eksperter konkluderede i et faktatjek, der stammer fra Politiken.dk, at det er umuligt at sige noget om, hvor mange danskere der konkret lider af stress eller stress-relaterede sygdomme.

Til gengæld er det sikkert, at stressbelastningerne over tid kan føre til alvorlige og kroniske lidelser, og derfor bør tegn på kronisk stress tages særdeles seriøst.

Læs artiklen på bt.dk

Hjælp dit held på vej

Psykologen Richard Wiseman har analyseret fænomenet held. I sin bog ”Hjælp dit held på vej” punkterer han myten om, at held er en tilfældighed: Vi er selv med til at bestemme om lykkens gudinde skal smile til os!

Heldige mennesker har tilsyneladende en forbløffende evne til at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Derfor møder heldige mennesker den perfekte partner og får indfriet deres livslange ambitioner. Det skyldes dog ikke, at de arbejder specielt hårdt, er utroligt talentfulde eller superintelligente. Heldige mennesker benytter sig ifølge Wisemand af fire grundlæggende principper, som kan bruges af alle til at skabe mere held i livet.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Pæne psykopater kan gøre stor skade på omgivelserne

I bogen ’Forklædt – pæne psykopater og deres ofre’ tegner forfatteren, psykolog Irene Rønn Lind, et portræt af det hun kalder ’hverdagspsykopaten’ - et menneske, hvis destruktive adfærd gør stor skade på omgivelserne 

Der findes mange myter om psykopater som kriminelle eller farlige seriemordere. Men det er ikke den type psykopater, som psykolog Irene Rønn Lind har sat sig for at beskrive i bogen ’Forklædt – pæne psykopater og deres ofre’.

Bogen handler i stedet om de mennesker, som forfatteren kalder ’hverdagspsykopaterne’: Personer, hvis destruktive adfærd i hverdagen gør stor skade på mennesker omkring dem.

Irene Rønn Lind gør det fra starten i bogen klart, at ’psykopati’ ikke er en diagnose, og at formålet med bogen da heller ikke er at diagnosticere mennesker eller at udruste læseren til at diagnosticere andre. Formålet er at gøre opmærksom på en problematisk adfærd.

Der er ifølge forfatteren flest mænd med psykopatiske træk, men hverdagspsykopaten kan også være en kvinde.


Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Fædre på barsel får mere sex

Når manden tager barsel, er det ren eliksir for parforholdet. Skilsmisseprocenten daler, sexlivet får et boost og fædrene får et realistisk billede af, hvad det kræver at gå hjemme med børn

"Lige så snart mænd holder barselsorlov, har det kolossalt stor betydning for, hvordan parforholdet kommer til at fungere fremover. Fædrene kommer tidligt i spil og får et realistisk billede af, hvad det vil sige at passe et barn og drive en almindelig husholdning med børn. Det giver et fælles udgangspunkt, en fælles referenceramme for de nybagte forældre, og det betyder, at de har et meget bedre udgangspunkt for at møde hinanden i den nye familie."

Så klart er budskabet fra Franz Wilhelm Søes-Cybulski, som i årevis har beskæftiget sig med mænds barselsrettigheder og via sit firma Transforma Erhvervspsykologi rådgiver både private og virksomheder i, hvordan de bedst får familie- og arbejdsliv til at spille sammen.


Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Dans dine bekymringer væk

Hvis du er tynget af bekymringer, bør du overveje at sætte tid af til legende dans. Svensk forskning viser, at det modvirker negative tanker og begyndende depression.
Det kan være svært at koble fra i en hverdag fyldt med arbejde, børn, indkøb og madlavning. Men det kan gøre en stor forskel på det psykiske helbred. Forskere fra Örebro Universitet i Sverige har undersøgt hvordan dans påvirkede humøret hos 59 tilfældigt udvalgte nedtrykte teenagepiger mellem 13 og 18 år. Pigerne gik til dans med fokus på bevægelsesglæde i otte måneder – to gange om ugen.

Et år efter mente 90 procent, at dansen havde gjort dem gladere.
Dansen gjorde en stor forskel for pigernes selvværd og selvtillid, mener undersøgelsens hovedforfatter.

Læs artiklen på bt.dk

TV-lægen: Det er ekstremt stressende at have en psykopat i sit liv

Mange kvinder har en mand med psykopatiske træk i deres liv, og ifølge den kendte tv-læge Peter Geisling Qvortrup er det ekstremt stressende, direkte sygdomsfremkaldende og ødelæggende for selvværdet

Op mod 10 procent af alle mænd har dysfunktionelle personlighedstræk og mellem tre og fire procent er psykopater. Hvis du har en mand med sådanne træk i dit liv, er det ekstremt stressende og sygdomsfremkaldende, og samtidig går det ud over dit selvværd.

Sådan lød ordene fra den kendte tv-læge Peter Geisling Qvortrup på konferencen Alle Tiders Kvinder den 29. november 2012 i København.

"Hvis hver 10. mand har de her træk, så skal I passe på. Mænd med psykopatiske træk interesserer sig ikke for jeres drømme", sagde Qvortrup til konferencens mange hundrede kvinder.

Han fastslog samtidig, at det er direkte sundhedsskadeligt at have en mand med dysfunktionelle personlighedstræk i sit liv: Det går ud over din mentale sundhed og dermed din energi og dit personlige overskud til at leve sundt og passe på dig selv.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Tilbage til kødgryderne

Hvorfor investere milliarder af kroner i at uddanne kvinderne, når de lige så godt kan komme på husholdningsskole?

Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet står for det mest opsigtsvækkende indlæg om manglen på reel økonomisk ligestilling mellem mænd og kvinder i årevis.

Det sker i festskriftet for professor Niels Kærgaard fra Københavns Universitet i anledning af hans 70-års fødselsdag, som professorkollegerne Peder Andersen, Ingrid Henriksen, Jørn Henrik Petersen og Henrik Zobbe står bag.

Kilde: Borsen.dk

Derfor skal du forkæle dig selv

Der er ingen grund til at have dårlig samvittighed over at smutte på venindetur en weekend og lade manden passe hus og børn. Det er nemlig vigtigt at forkæle og prioritere sig selv, så man kan fungere i alle de rutineopgaver, der også skal klares

Problemet for mange kvinder er, at de har svært ved at tro på sig selv, fordi de inderst inde ikke føler, de er gode nok, forklarer Anne-Mette Michaelsen, der er medstifter af Power2Q og direktør for Powerkvinderne og forfatter til bogen ’Pæne piger kommer i himlen – kloge kvinder vælger selv’.

Faktisk har undersøgelser vist, at 25 pct. af alle kvinder har dårligt selvværd, og for mange kvinder betyder det, at de føler, de skal præstere for at få andres anerkendelse.

- Vi bliver klemt, for det er faktisk ikke muligt at leve op til idealet om at passe både sit job, sit hjem, sine børn og sine gamle forældre og samtidig have tid til sig selv og sine interesser, siger Anne-Mette Michaelsen.

Læs artiklen på bt.dk

Langt til ligeløn på chefgangene

Trods øget fokus på ligeløn har mandlige ledere sat kvinderne af i lønkapløbet.

Kvindelige ledere tjener fortsat markant mindre end mandlige. Det viser en undersøgelse, som organisationen Lederne har foretaget blandt 21.232 ledere.

Dermed er de danske arbejdspladser ikke kommet tættere på ligeløn mellem mandlige og kvindelige ledere i de 10 år, som Lederne har undersøgt lønforskellene. Tværtimod er lønforskellen siden 2003 steget fra 6,5 pct. til 7,0 pct. i dag.

Direktør Vibeke Skytte fra Lederne kunne knap tro sine egne øjne, da hun så lønstatistikken.

»Jeg er rigtig skuffet og ked af, at tallene ser ud, som de gør. Der sker intet til trods for, at der både hos os og i samfundet har været kraftigt stigende fokus på ligeløn,« siger Vibeke Skytte. Hun understreger, at løngabet absolut intet har at gøre med, at kvindelige ledere skulle være ringere end mandlige.

Læs artiklen på epn.dk

Penge gør kvinder mere lykkelige

Gang på gang viser internationale undersøgelser, at danskerne er blandt de lykkeligste folkefærd i verden. Men hvad er det, der gør os så lykkelige? Og hvad gør kvinder lykkelige?

Lige nu går 75 procent af alle danske kvinder rundt og føler sig lykkelige. Det viser en helt ny undersøgelse, som analysebureauet YouGov har foretaget for Mx.dk. Men hvad er det, der kalder lykkefølelsen frem hos kvinder?

Mx.dk spurgte seks tilfældigt udvalgte repræsentanter for det kvindelige køn i alderen 20 til 65 år. Morgener sammen med kæresten, børnebørn og medvirken i en musical er nogle af de ting, de nævner.


Læs artiklen på metroxpress.dk

Danske Bank slår et slag for kvinderne – bare ikke hos sig selv

I kampagnen ’Nye Standarder’ lancerer Danske Bank en strategi, som skal illustrere, at banken forstår at navigere i en kompleks verden. Banken kritiseres for at være ’frelst’, og eksperter mener, at den har skudt sig selv i foden

En kvinde har taget sit barn med på arbejde i parlamentet. Med barnet på skødet og omgivet af jakkesæt rækker hun hånden i vejret og udstråler handlekraft. Kvinden optræder på Danske Banks nye video, som skal vise at Danske Bank formår at omfavne verdens mangfoldighed og pluralisme.

Og med billedet af kvinden får Danske Bank understreget, at banken lægger vægt på kønsbalance. Videoen afsluttes med:

»En ny normal kræver nye standarder.« Men det giver brandingekspert Kresten Schultz Jørgensen ikke meget for. Han kalder kampagnen »grænsende til smagløs« og mener, at det er dårlig smag at drage paralleller til kvindelig medbestemmelse, når antallet af kvinder i Danske Banks direktion er lig nul.

»En ting er kommunikation og branding. Men man skal også selv levere varen, og der må man sige, at Danske Bank ikke leverer varen i forhold til at være en global virksomhed med en kønsmæssig balance i ledelse af banken. Danske Bank på ledelsesniveau består af midaldrende mænd. Derfor er det naivt, fordi man burde have kigget indad og korrigeret den relativt lave andel af kvinder.«

Læs artiklen på information.dk

Vi skal hjælpe voldsramte kvinder i job

Søndag den 25. november er FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Alene i Danmark bliver omkring 26.000 kvinder udsat for vold, og mange af dem mister både jobbet, selvværdet og troen på fremtiden 

Af Anne-Mette Michaelsen og Birgitte Baadegaard

På verdensplan bliver mange millioner af kvinder udsat for vold, og i Danmark bliver 26.000 kvinder udsat for vold hvert år. En undersøgelse fra Servicestyrelsen viser, at volden er så nedbrydende for kvinderne, at hele otte ud af ti har problemer med at koncentrere sig, er trætte og ofte må lægge sig syge. Hver fjerde voldsramte kvinde ender med at miste sit job.

Derfor er det nødvendigt, at vi fokuserer på, hvordan voldsramte kvinder kan bevare kontakten til jobmarkedet og dermed få den styrke, der skal til for at træde ud af det voldelige forhold.

Vold mod kvinder er ikke kun den enkelte kvindes problem. Vi har alle et ansvar som kolleger, veninder, familie, naboer, kommuner, jobcentre og arbejdsgivere. Netop tilknytningen til arbejdsmarkedet er en forudsætning for, at den voldsramte kvinde kan forandre sin situation og finde styrken til at handle sig ud af den.

Voldsudøver kan på forskellige måder udøve et holdningsmæssigt pres overfor kvinderne. Det kan være i form af, at han ikke vil have, at hun arbejder, at han nedgør hendes arbejde, at han latterliggør hendes arbejde overfor andre eller at han udviser jalousi mod kvindens kollegaer.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet betyder – ud over egen indtægt i form af et job – også et bedre netværk, deltagelse i sociale arrangementer, løbende samtaler og dialog, erfaringsudveksling – og meget andet, som er uvurderlige faktorer for en kvinde, som skal bevæge sig ud af den voldsspiral, der pr. definition låser hende fast og isolerer hende fra resten af verden.

Da kvinders mentale jobsøgningsstrategi generelt er anderledes end mænds, er det essentielt at gribe fat i netop denne del af voldsramte kvinders frigørelsesproces.

Kvinders jobsøgningsstrategi er overordnet karakteriseret ved (i større eller mindre grad):

- At tro mindre på egne evner end mænd

- At formulere egne kompetencer og succeser mere vagt
- At hvile mere i identiteten af, hvem de ER, end hvad de KAN
- At være mere reflekterende end handlende, når det kommer til at søge konkrete jobs
- At kommunikere mere i VI-form end i JEG- form (dvs. gruppeorientering i stedet for individorientering)

Da voldsramte kvinder i forvejen er hårdt ramt på selvværd og identitet, stiller det dem som en naturlig følge ekstra svagt i jobsøgningsprocessen.

Det der derfor vigtigt, at de får opbakning og redskaber til at finde troen på deres egne kompetencer og styrker, så de kan stå ved dem, når de søger job… ud over at de også skal trænes i de formelle jobsøgningsfif og tricks.

Birgitte Baadegaard og Anne-Mette Michaelsen arbejder med karriereudvikling for kvinder. Birgitte har udgivet bogen ’Så søg det job – og få det’, og Anne-Mette Michaelsen har sammen med Anita Mac udgivet bogen ’Pæne piger kommer i himlen – kloge kvinder vælger selv’. 

Kvinder styrer økonomien

Kvinder får højere uddannelser, hiver større lønningsposer hjem hver måned og står for op mod 80 procent af familiens købsbeslutninger

Virksomheder har endelig fået øjnene op for det store feminine forretnings-potentiale og øver sig nu i at tænke som kvinder. Fænomenet "womenomics" er udpeget som en megatrend, der revolutionere forretningsverdenen, og er så småt ved at slå igennem i Danmark.

"Erhvervslivet har i høj grad overset, hvor stor økonomisk indflydelse kvinder har. Især i mandebrancher, hvis produkter er baseret på teknik og gadgets, har produktudviklingen og markedsføringen været udviklet af mænd, til mænd og for mænd. Også selv om man ved, at kvinder eksempelvis også køber biler, så har man simpelthen overset dem, siger Anne-Mette Michaelsen, der næste år udgiver bogen Tænk som en kvinde - og tjen flere penge sammen med Benja Stig Fagerland.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Den moderne mand bløder

Asger Aamund kalder ham en ”vatnisse”, og han er blevet beskrevet som en fusion mellem James Bond og Alfons Åbergs far. Men hvordan har den moderne mand det i virkeligheden derinde bag striksweateren? 

Du har sikkert set ham flere gange i gadebilledet, iklædt cykelhjelm, barnesæde, empati og indkøbsposer, på vej hjem for at lave mad og hygge om familien.

Mens kvinderne gennem årtier har haft travlt med at kæmpe for ligestilling, er der også sket noget med manderollen, der i dag rummer langt flere såkaldte feminine kvaliteter end for blot et par generationer tilbage. Udover at være karrieremenneske og pleje netværket, forventes det i højere og højere grad, at han bidrager ligeligt på hjemmefronten.

For år tilbage stod kvinden stort set for alt husarbejdet, og kun 10 procent af de huslige pligter var mandens. I dag står han for op til 30 procent af de huslige pligter.
Læs artiklen på bt.dk

Mandlige topledere tager mest barsel

Topledere og mænd i høje stillinger tager meget mere barsel end lønmodtagere på et lavere niveau. Og tendensen er stigende, viser nye tal.

Barsel er hot på de bonede gulve. I hvert fald som mand. Mænd i høje stillinger tager gennemsnitligt 19 dage mere barselsorlov end mandlige lønmodtagere på såkaldt ”grundniveau”. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Topledere og lønmodtagere på højeste niveau tog gennemsnitligt 51 dages barselsorlov for børn født i 2010. Det er to dage mere end året før. Derimod tog lønmodtagere på grundniveau blot 32 dages barsel for børn født i 2010 - et fald på én dag i forhold til børn født året før.

Læs artiklen på 3f.dk

Kvinderne indtager chefstolen i finansverdenen

De danske banker og forsikringsselskaber får flere og flere kvinder til at besætte chefstillinger. Antallet af kvindelige ledere i branchen er vokset år for år siden 2006 – nu er næsten hver fjerde overordnede leder i sektoren af hunkøn.

Det viser den nyeste opgørelse over kønsfordelingen på chefgangene foretaget af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Kilde: Borsen.dk

Nordiske mødre bliver ældre og ældre

Både de danske mødre og mødrene i de andre nordiske lande bliver ældre og ældre. Det oplyser Danmarks Statistik.

De seneste tal fra Nordic Statistical Yearbook viser således, at der fødes flere børn pr. 1.000 kvinder i aldersgruppen 40-44 år, end der gør blandt de helt unge mødre mellem 15 og 19 år - og det gælder for alle de nordiske lande. For de danske kvinders vedkommende fødes der ca. ti børn pr. 1.000 kvinder mellem 40 og 44 år, mens der fødes mellem fire og fem børn pr. 1.000 kvinder under 20 år.

For bare ti år siden var billedet omvendt, her var der flere fødsler blandt de helt unge kvinder end blandt de 40-44-årige. I fire af de fem nordiske lande er det kvinderne mellem 30 og 34 år, der føder flest børn.

På Island er mødrene lidt yngre - her bliver de fleste børn født af kvinder mellem 25 og 29 år.

Kilde: npinvestor.dk

De økonomiske hestekure i EU rammer især kvinder

De barske økonomiske spareprogrammer, der har ramt mange lande i EU, påvirker både mænd, kvinder, børn, unge og ældre. Men ifølge en ny rapport fra European Women's Lobby, EWL, bliver kvinderne påvirket mest. 

Det skyldes bl.a., at langt flere kvinder end mænd er ansat i den offentlige sektor, som især må holde for, når stater, lokalregeringer og kommuner prøver at rette op på budgetunderskuddet ved at nedlægge jobs.

Samlet set påvirker det den økonomiske ligestillingen mellem kønene i EU.

Kilde: Kvinfo.dk

Psykolog afliver myten om ammehjernen

Politiske holdninger og kulturel kapital bliver lige pludselig udskiftet med tanker om grødtemperaturer og øko-bleer hos den nybagte mor.

Det oplevelse har flere mænd om det fænomen, der er blevet døbt ammehjernen. En af de mænd har skrevet til Sara og David på P3 for at få udredt fænomenet.

- Det er en myte, at kvinders hjerne bliver forvandlet til grød, fordi de har født eller været på barsel. Der sker i virkeligheden noget andet. Kvinder udvikler et kønshormon, oxytocin, der er præstationsfremmenede, fortæller Annie Knudsen, der er lektor i psykologi.

Læs artiklen på p3

Dobbelt så mange kvinder på IT-toppen

På fem år er der kommet dobbelt så mange kvindelige topleder i den danske IT-branche - men det er stadig ikke nok, mener branchen selv

Dobbelt så mange kvinder er rykket ind på topposterne i den danske IT-branche som for fem år siden.
Otte procent af alle topchefer i IT-virksomheder i Danmark er nu kvinder, og selv om det er godt, er det ikke godt nok, mener brancheforeningen IT-Branchen, som er Danmarks største brancheorganisation for IT- og televirksomheder med ca. 320 medlemmer.

Dermed er 26 topchefer altså nu kvinder, mens den danske IT-branche som helhed kan mønstre omkring 26 procent kvinder blandt samtlige ansatte.

»Vi har mere end nogen sinde brug for alle de dygtigste lederkapaciteter i danske IT-virksomheder, ikke kun mændene. Derfor er det et meget positivt tegn, at der er kommet flere kvindelige topchefer. Men otte procent kvindelige topchefer er dog alt for lidt,«" siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.

Læs artiklen på b.dk

Hjerneforsker: Kvinder har perfekte forskerhjerner

Kvinder er bedre fejlfindere end mænd – og dermed bedre forskere, siger ekspert.
Piger har hjerner, der fungerer som social lim. De udvikler nemlig forbindelsen mellem pandelappen og det limbiske system i hjernen hurtigere end drenge, og derfor kan de tidligere leve sig ind i andres følelser og koncentrere sig. Men det er ikke altid til fordel for pigerne.

- Der bliver drevet rovdrift på pigernes evne til at få en gruppe til at fungere. ’Så kan du lige sætte dig derover mellem Hans og Lasse, så de ikke slås’. Det er du blevet trænet benhårdt i, siden du var så lille, at du kunne fatte det første gang. Og du gør det stadigvæk. Du kan bare mærke, at hvis vi nu lige tager den her i opløbet, så bliver det lidt nemmere for os alle sammen, siger hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, der har skrevet flere bøger om hjernen, til FEMINA.

Kvinder tager simpelthen alle problemer på sig, hvor mænd er bedre til f.eks. at acceptere, at når de er syge, er de syge. Og så er arbejdsopgaverne ikke deres problem.

Læs artiklen på bt.dk

Tanker til tiden 13: Hallo! Kom ud af den pink ghetto

De både kan og vil satse på at få "koncerndirektør", "bestyrelsesformand" eller "departementschef" på visitkortet - bare ikke lige nu; hellere om et år, to år eller tre år... Og så er det sandsynligvis for sent.

Et voksende antal veluddannede kvinder forsvinder fra karrierestigen, når de nærmer sig toppen, og selv om der er masser af gode viljer, er det stadig habitter og slips, som dominerer på direktionsgange og i bestyrelseslokaler.

Inge Berneke, konsulent og headhunter i det verdensomspændende rekrutteringsfirma, Egon Zehnder International, finder det helt afgørende, at flere kvinder kommer til tops. Dels fordi det kan ses på bundlinjen, dels fordi mangfoldighed skaber bedre ledelse i de fleste virksomheder.

Ansvaret for den manglende gennemslagskraft placerer hun hos samfundet, virksomheder og kvinderne selv.

Se indslaget på jyskebank.tv

Det er måske en stor dag for kvinderne

"Det er på plads. Kommissionen har godkendt mit forslag om en europæisk lov for 40 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer frem mod 2020, skriver Viviane Reding i dag, 14. november, på sin twitterprofil."

Justitskommisær Viviane Reding, som er initiativtager til det stærkt omdiskuterede forslag om kvindekvoter i europæiske virksomheder glæder sig over beslutningen og kalder det "En stor dag for balancen og ligestillingen mellem kønnene".

Nogle vil dog undres over Redings begejstring, eftersom forslaget tilsyneladende er landet et stykke fra det oprindelige udgangspunkt.


Læs artiklen på dr.dk

Kvindernes punge bliver større

Kvinderne er ved at være godt med i kampen om de gode lønninger.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en statistik, som viser, at hvor det i 1985 kun var 14 procent af alle forhold, hvor kvinden tjente mest i parforholdet - så er det i dag 31 procent

Margot Torp, politiker i Region Syddanmark og i mange år engageret i ligestillingsspørgsmål, mener, at de gode lønninger har stor, positiv betydning for kvinderne.

"En økonomisk selvstændighed og en god løn er jo altid basis for, at man kan træffe stærke beslutninger i sit liv."

Læs artiklen på dr.dk

Nu tager kvinderne også tunge direktørjob

Kvinderne er på vej frem i toppen af dansk erhvervsliv. Her sætter de sig i stigende antal på tunge lederstillinger, såsom finans- og økonomidirektør, som ofte er en karrierekanon frem mod bestyrelsesarbejde eller et job som øverste topchef.

Det gælder blandt andre TDC, Siemens Wind Power, Bestseller og Georg Jensen, skriver Berlingske.
Professor Caspar Rose, Copenhagen Business School, ser også tegn på, at landskabet i dansk erhvervsliv er ved at ændre sig.

Læs artiklen på borsen.dk

Inge Berneke: Kvinder skal retfærdiggøre prioriteringer

Konsulent og headhunter, Inge Berneke, fortæller, at mange kvinder er nødt til at retfærdiggøre deres prioriteringer, hvis de f.eks. skal besidde en topstilling

Se indslaget på ivaerk-tv.dk

Nu tager kvinderne også tunge direktørjob

Kvinderne er på vej frem i toppen af dansk erhvervsliv. Her sætter de sig i stigende antal på tunge lederstillinger, såsom finans- og økonomidirektør, som ofte er en karrierekanon frem mod bestyrelsesarbejde eller et job som øverste topchef.

Det gælder blandt andre TDC, Siemens Wind Power, Bestseller og Georg Jensen, skriver Berlingske.

Professor Caspar Rose, Copenhagen Business School, ser også tegn på, at landskabet i dansk erhvervsliv er ved at ændre sig.

- Det her viser, at der er gang i udviklingen. Næste skridt fra at være finansdirektør er jo at blive administrerende direktør, og nu har man fået gang i fødekæden, siger han til Berlingske.

Læs artiklen på borsen.dk

Unge kvinder er de mest stressede

Karriere, små børn og stort huslån. Der er masser af elementer i unge kvinders liv, der giver dem pres.

De vil gerne markere sig på arbejdsmarkedet og klatre op ad karrierestigen. Samtidig skal de være supermødre og passe børn og hjem til ug med kryds og slange. Og så er økonomien måske lidt stram, fordi der lige er taget et stort bolig- og billån hjem.

Kvinder mellem 25-34 år er dem, der ifølge en ny undersøgelse oftest føler sig stressede. Det skriver Dailymail.co.uk  

Undersøgelsen blev foretaget blandt 2000 voksne briter og er iværksat af urtemedicinbrandet Kalms.

Læs artiklen på bt.dk

Så meget kunne du tjene, hvis dine børn var dit job

Ny undersøgelse viser hvor meget et typisk forældrepar ville tjene, hvis de fik penge for at passe børnene.

Madlavning, fritidsaktiviteter og tøjvask. Moderne forældre har mange opgaver, og det kan nærmest være et helt fuldtidsjob i sig selv at passe ungerne – og det ville faktisk være et godt betalt job.

Det britiske mobilselskab Tesco har undersøgt, hvad et forældrepar ville tjene, hvis de fik penge for at bruge tid på de i alt 14 forskellige roller, de adspurgte i gennemsnit udfylder for deres børn og børnebørn. 

På det private arbejdsmarked ville al den arbejdskraft koste lidt over en halv million kroner om året, skriver Femalefirst.co.uk

Læs artiklen på bt.dk

Familie påvirker mænds og kvinders arbejde og tid i hjemmet forskelligt

Selvom mændene bruger mere tid på arbejdet i hjemmet end tidligere, så viser en ny tidsundersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Har vi tid til velfærd? af Jens Bonke, at der endnu ikke er ligestilling i hjemmene.

Forskellen er tydeligst i hverdagen, hvor kvinder yder en større indsats, især i "ulvetimen", hvor de rutineprægede opgaver som fx oprydning og tøjvask skal ordnes. Mænd bruger mere tid på opgaver, der ikke er tidsbundne som fx gør-det-selv og havearbejde.

Undersøgelsen viser også, at kvinder med små børn arbejder mindre end kvinder uden børn. Derimod arbejder mænd med småbørn og mænd uden børn næsten lige meget.

Læs mere på kvinfo.dk

Ny evalueringsrapport for "Charter for flere kvinder i ledelse"

Der er stor forskel på, hvor ambitiøst virksomheder, der har tilsluttet sig "Charter for flere kvinder i ledelse", arbejder med de 7 indsatsområder, som de har skrevet under på. Det viser en ny evalueringsrapport, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke har fået gennemført.

1/3 af de evaluerede virksomheder har således ikke opstillet et måltal for flere kvinder i ledelse, mens omkring halvdelen ikke har fastsat et tidsramme for, hvornår målet skal være nået.

Charteret er et frivilligt virksomhedsinitiativ, der startede i 2008, og det har haft tilslutning fra i alt godt 100 virksomheder og offentlige institutioner.

Læs mere på kvinfo.dk

Kvinder tier blandt mange mænd

Kvinder taler 25 procent mindre, når de er i grupper med flest mænd, viser undersøgelse. En dansk ekspert er ikke overrasket.

Kvinder skal tie i forsamlinger. Man skulle tro, at disciplen Paulus’ mening efterhånden har overskredet sidste salgsdato. Men noget kunne tyde på, at kvinder selv stadig til en vis grad efterlever ordene fra Det Nye Testamente.

En ny amerikansk undersøgelse fra Brigham Young University og Princeton University viser nemlig, at kvinder taler markant mindre, end de ellers ville gøre, når de er i grupper med flest mænd. Gennemsnitlig drejer det sig om 25 procent mindre taletid til kvinderne, når mændene er i overtal end i grupper, hvor der er lige mange af hvert køn eller flest kvinder.

Læs artiklen på b.dk

Kvinde, kend din begrænsning

Kære kvinde, du kan alt. Men vil du alt, da skal du (er)kende din begrænsning, skriver psykolog Jacob Vindbjerg Nissen.

Der er en fordeling på cirka 80 procent kvinder og 20 procent mænd, når det kommer til psykologhenvisninger og anden brug af psykologisk rådgivning.

Trækker man de mænd fra, som er taget med eller sendt af sted af kvinder, er fordelingen nok nærmere 90 procent kvinder og 10 procent mænd.

Begge tal tegner Pareto-princippet, der også er kendt som 80/20-reglen. 80/20-reglen er en model, som viser noget lovmæssigt ved skæve fordelinger i menneskers adfærd og forbrug.

Læs indlægget på politiken.dk

Kloge kvinder tvivler på deres jobchancer

Dobbelt så mange mænd som kvinder har arbejde på hånden, når de forlader studiet og begiver sig ud i jobjunglen, viser tal fra Djøf

Fra eksamensbordet til fast job.

Det drømmer de fleste studerende om, og er du mand, går drømmen oftere i opfyldelse, end hvis du er kvinde.

Dobbelt så mange mænd som kvinder har allerede et job på hånden, inden de forlader universitet eller handelshøjskole, viser en ny undersøgelse fra fagforbundet Djøf, der repræsenterer flere end 75.000 jurister, økonomer og kandidater med samfundsvidenskabelige uddannelser.
Forskellen skyldes, at mænd og kvinder orienterer sig forskelligt på jobmarkedet, siger chefkonsulent i Djøf Rådgivning, Maria Damm-Heinrichsen, til Newspaq.

Læs artiklen på avisen.dk

Kønsforsker: Minister sender forkert signal

De videregående uddannelser skal tænke ligestilling ind i optaget, så flere mænd kan komme i uddannelse, mener ligestillingsminister Manu Sareen. Men signalværdien til de piger, der har knoklet for at komme ind på en uddannelse, er helt forkert, mener ligestillingsforsker

Ligestillingsminister Manu Sareen (R) opfordrer de videregående uddannelse til at optage flere mænd via kvote 2, hvor ansøgerne kan komme ind på andet end karakterer. Men en ligestillingsekspert og universiteterne stiller sig tvivlende overfor, om det vil have den ønskede effekt.

I dag får 57 procent af pigerne en videregående uddannelse, mens kun 43 procent af drengene når så langt i uddannelsessystemet. På ungdomsuddannelserne er billedet det samme: 90 procent af pigerne får en ungdomsuddannelse mod 75 procent af drengene. Det er netop på baggrund af den ulighed, at ligestillingsminister Manu Sareen i en kronik i Politiken forleden foreslog universiteterne at tænke ligestillingen ind i deres optag.

Læs artiklen på information.dk

EU sparker kvindekvote-forslag til hjørne

Kvindekvoter i EUs bestyrelser eller ej? Det spørgsmål skaber angiveligt splid EU-kommissærerne imellem, og beslutningen om et forslag om EU-kvoterne er blevet udskudt. Også i Folketinget raser debatten.

Læs artiklen på business.dk

Her giver hun afkald på en lovende karriere

Fra veluddannet karriere-kvinde til husmor på første klasse

Europas nye hold prinsesser er alle veluddannede kvinder, der ofrer karrieren for et liv som husmoder på første klasse

Læs artiklen på bt.dk 

Topkvinder ret ligeglade med løn

Vi har ikke mændenes skaffer-gen, siger tidligere topchef i Tryg Stine Bosse. Et problem for hele organisationen, hvis topchefen ikke forlanger sin markedsværdi, mener ekspert

Kvindelige topfigurer i direktioner og bestyrelser ser langtfra løn og honorarer som den primære drivkraft i karrieren: »Kvinder er ikke drevet af det samme som mænd. Mænd har et skaffergen, som kvinder ikke har på samme måde. Penge har selvfølgelig haft en betydning, men selv har jeg først og fremmest været drevet af skabelsesprocessen,« siger Stine Bosse.

Læs artiklen på business.dk 

Der er god økonomi i kvindechefer

Hvorfor er det diskussioner mellem ’speltmødre’ og ’bitterfisser’, der fylder mediebilledet? Hvorfor nedgør vi os selv?’, spørger Benja Stig Fagerland, den danske kvinde, som rådgiver det meste af verden om, at kvinder er værd at satse på!

Læs artiklen på bt.dk

Kvinderne er B-holdet blandt pensionister: Er det kvindernes egen skyld?

Er det kvindernes egen skyld, at mange af dem har mindre pension end mænd? Det indtryk kan man få, når man går på internettet og ser, hvad der bliver skrevet om kvinder og pension

'Kvinder orker ikke pension', skriver Danmarks Radio i en overskrift på dr.dk. Artiklen fortæller, at 'hver tredje kvinde ... fuldstændig [har] opgivet at sætte sig ind i noget, der har med pension at gøre'. ATP skriver på sin hjemmeside, at pension kan være 'tågesnak' for kvinder, og at 'kvinder snakker om alt - på nær om pension'.

Heller ikke pensionskassen Pensam udviser særligt store forventninger til engagement fra medlemmerne, der i høj grad er lavtlønnede kvinder. 'Er du heller ikke særlig interesseret i pension?', spørger pensionskassen ved et foto af en kvinde.

Efter få minutter på nettet står det klart, at kvinder generelt er bagud på point, når emnet er pension. Både med indbetalinger, viden og interesse. Mellem linjerne kan man få det indtryk, at udsigten til en alderdom på B-holdet er kvindernes egen skyld. Men er det rigtigt?

Læs artiklen på kvinfo.dk

Birgitte Baadegaard: Lidt mere om kunsten at forberede sig

Kvinders Indre Perfektionist spænder alt for ofte ben for et i øvrigt forrygende arbejdsliv, mener Birgitte Baadegaard

Temaet er så vigtigt, at jeg går lidt mere ind i det denne gang. For at give dig nogle flere redskaber til at navigere dig selv videre med – så du kan få flere ressourcer og energi. På jobbet – uden for jobbet.
Ofte stiller jeg kvinder spørgsmålet:

”Hvor er din overligger (ift. det, du laver og bidrager med)?”

Samtlige kvinder, som har fået spørgsmålet, har indtil videre ikke kunnet svare.

Udover kommentarer a la: ”Det er vel noget, som findes indeni,” ”det ved jeg ikke…”, ”den kender jeg ikke…”.

Og her ligger en af grundpillerne til rigtig meget (kvinde) stress: at vi stræber efter noget, som vi ikke engang selv ved, hvad er. Som vi ikke kan sætte en definition på. Vi jagter kort sagt noget udefinerbart, en følelse, vi ikke kan gøre målbar.

Læs indlægget på kvindetid.dk

Flirteri giver kvinder en fordel

Når man flirter, kan det give karrieren et boost. Det kommer dog an på antallet X-kromosomer i flirterens krop.

En ny undersøgelse fra University of California Berkeley viser nemlig, at flirteri kan hjælpe kvinder fremad på arbejdspladsen. Når man flirter, viser det, at man er selvsikker, og det er en essentiel evne at udstråle, når man sidder i en forhandlingssituation - ligegyldigt om det gælder en job- eller lønforhandling.

For mænd er det lige omvendt. Når mænd flirter, virker det ikke succesfuldt i en forhandlingssituation, siger forskerne bag undersøgelsen.

Læs artiklen på videnskab.dk

Kønskamp raser hos Lego

Legos topchef - som af regeringen og DI blev udpeget som "ambassadør for flere kvinder i ledelse" - får kritik af egne ansatte efter at have udpeget 22 mænd og nul kvinder til koncernledelsen. »Der var meget få kvinder at vælge imellem,« lyder hans forklaring.

Kvindelige ansatte i Lego kritiserer topchefen, efter at de i flere år er blevet forbigået til tunge poster i den verdensomspændende legetøjskoncern.

Senest er kritikken brudt ud i lys lue hos Lego, efter at øverste chef Jørgen Vig Knudstorp har udpeget 22 mænd og nul kvinder til koncern-ledelsen kun få år efter, at han lod sig udnævne af regeringen og DI til »ambassadør for flere kvinder i ledelse«.

Læs artiklen på business.dk

Kvinder er BIG business!

Hvorfor er det diskussioner mellem ”speltmødre” og ”bitterfisser”, der fylder mediebilledet? Hvorfor nedgør vi os selv?”, spørger Benja Stig Fagerland, den danske kvinde, som rådgiver det meste af verden om at kvinder er værd at satse på!

Her til morgen var der på P3 et interview med Stine Bosse, tidligere koncernchef for TrygVesta. Interviewet handlede i al sin enkelthed om at Danmark – endnu engang – var røget ned i bunden af en liste over, hvilke lande, der var nået længst med at få kvinderne ind på karrierestigen.

”Det er lidt som om, at vi har hvilet på laurbærrene siden 1970’erne, hvor vi var nogen af de mest fremmelige på ligestillingsområdet. Men nu har nærmest alle andre overhalet os. Vi trænger til at få italesat, at selvom man er kvinde, kan man sagtens have en karriere – uden dermed implicit at blive en dårlig mor eller et dårligt menneske”, sagde hun, frit citeret.

Og lige præcis dén holdning er Stine Bosse ikke ene om at have. Mød Benja Stig Fagerland, 42, som i høj grad har en holdning, der flugter med Stine Bosses: Noget går simpelthen galt i diskussionen herhjemme. 

Læs artiklen på oestrogen.dk

Køns-ulighed er da ikke noget problem

Som medforfatter til bogen: ”Pæne piger kommer i himlen” har jeg, blandt andet, beskrevet de usynlige mekanismer, som medvirker til, at kvinder stadig ikke er ordentligt repræsenteret i det danske samfundsliv, skriver Anita Mac

Kvinderne er stadig dårligst repræsenteret på de indflydelsesrige poster og i de gode stillinger. Kvinder tager stadig den største del af ansvaret i hjemmet. Kvinderne står for over 90 % af barselsorloven. Og kvinderne er næsten ikke-eksisterende i virksomhedernes bestyrelser. De nævnte eksempler er blot udvalgte spots på uligheden.

Da jeg er lektor i organisation og ledelse, har jeg haft lejlighed til at drøfte ulighed i ansættelserne med forskellige personaleledere. Især én mandlig personaleleder står tydelig i min erindring. Han havde et problem, fortalte han mig. Egentlig mente han ikke, det var et problem. Til gengæld mente et par af de få kvindelige ansatte, at det var et problem.

Først tog jeg glorien på og fortalte ham, hvorfor kønsmæssig ligestilling er fornuftig for arbejdspladsens arbejdsmiljø og for virksomheders image udadtil. Jeg fortalte om lov om ligestilling og mainstreaming: at offentlige virksomheder faktisk skal arbejde på og for at skabe kønsmæssig ligestilling. Det gjorde ikke videre indtryk på ham. Han svarede: ”Jah… men jeg vælger den bedst kvalificerede. Man får aldrig mig til at vælge en, der er mindre kvalificeret – blot på grund af køn.”

Læs indlægget på f-frekvensen.dk

Kvinder søger forsørgermænd med styr på penge

Trods mange års fokus på økonomisk ligestilling har kvinder tilsyneladende stadigvæk en traditionel forventning om, at manden skal forsørge dem.

Det skriver Politiken med baggrund i en ny undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Nordea, der forsøger at belyse sammenhængen mellem økonomi og kærlighed.

Svarene fra 1.017 danskere viser, at kvinder i langt højere grad end mænd får kolde fødder i datingfasen, hvis modparten viser sig som nærig eller økonomisk uansvarlig.

Læs artiklen på tv2.dk

Kun kvinder, der agerer som mænd, kommer til tops

Mandlige værdier definerer magt, så det er ligegyldigt, om en mand eller en kvinde leder landet, stiftet eller partiet

Spørgsmålet er, om det betyder noget for magtudøvelsen, at chefen er en kvinde. Psykologisk og sociologisk bliver kvinder ofte beskrevet som mere fællesskabsorienterede, bløde og empatiske, mens mændene præsenteres som kompromisløse, handlekraftige og bundlinjeorienterede. Har man i det godt ene år, Helle Thorning-Schmidt har siddet som landets første kvindelige statsminister, kunnet opleve hende træffe beslutninger, der kan begrundes med hendes køn?

Det umiddelbare svar fra en række eksperter i politik og køn er et rungende nej. Det mener blandt andre politisk kommentator Niels Krause-Kjær.

Læs artiklen på kristeligt-dagblad.dk

Tolv måneders barsel er ren luksus

Økonomiprofessor Nina Smith taler dunder til kvinder, der vil frem i verden.

Økonomiprofessor Nina Smith taler dunder til de kvinder, som insisterer på at holde tolv måneders barsel. Det er en luksus, som gør det sværere for kvinder at gøre karriere, lyder det fra den tidligere vismand, som ud over professorstolen sidder på en række tunge bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv.

»Jeg er meget kritisk i forhold til, at man behøver et helt års barsel. Det, synes jeg faktisk, er en luksus, som er helt unødvendig, hvis man vel at mærke har velfungerende daginstitutioner, hvor børnene får frisk luft, og der ikke er skåret for meget på personalet. Og selv om man holder barsel, kan man godt følge lidt med i arbejdet, så man ikke har været helt væk, når man kommer tilbage fra barsel,« mener hun.

»Set med arbejdsgiverøjne er kvinderne ikke så god arbejdskraft som mænd, hvis de, som de fleste danske kvinder gør, får to-tre børn, tager barselsorlov i et år hver gang, er mindre fleksible i dagligdagen, fordi de ofte skal hente børn tidligt, og ofte bliver hjemme, når børnene er syge.«

Læs artiklen på business.dk

Danskerne tror ikke på karrierekvinden

Halvdelen af danskerne mener, at kvinder i mindre grad end mænd vil gøre karriere. Det er EU-bundrekord.

I intet andet EU-land er troen på karrierekvinden så lav som i Danmark. 49 procent af danskerne mener, at kvinders lyst til karriere er mindre end mænds, viser EU-undersøgelse.

Holdningen blandt danskerne – mænd som kvinder – står i skærende kontrast til holdningen blandt eksempelvis svenskere og englændere, hvor mindre end 18 pct. af indbyggerne vurderer, at kvinderne ikke er lige så interesserede i karrierejob, som deres mandlige kollegaer.

Professor Nina Smith, tidligere økonomisk vismand, har i samarbejde med EU-Kommissionen analyseret tallene:

»Danmark er på mange punkter utrolig mandschauvinistisk i forhold til de øvrige EU-lande, og meget tyder på, at vi er gode til at tegne kønssterotype billeder,« siger hun.

Læs artiklen på business.dk

To førende erhvervskvinder forsvarer far-kvoter

To førende erhvervskvinder rykker ud til forsvar for barselskvoter til fædre.

Årsagen er, at regeringen i denne uge meldte ud, at der er brug for et analysearbejde for at sikre  sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. Men mange opfatter udvalgsarbejdet som en syltekrukke.

Professor Nina Smith og bestyrelsesformand Stine Bosse mener, at far-kvoter både vil gavne mænds stilling i familien og få flere kvalificerede kvinder til at gå ind i topjobs i erhvervslivet.

"Det giver langt mere mening at have far-kvoter til barsel end kvindekvoter til bestyrelser", siger Nina Smith til business.dk.

Læs mere på kvinfo.dk

Lego ansætter ingen kvinder til ny bestyrelse

Lego har ingen kvinder, der er værdige til ledelsen af koncernen. Det mener i hvert fald Legos øverste chef, Jørgen Vig Knudstorp, som har udpeget 22 mænd og ingen kvinder til den koncernledelsen, skriver Berlingske business.

Topchefen er udpeget som 'ambassadør for flere kvinder i ledelse' af Dansk Industri og regeringen, men da han byggede sit eget hold, var der kun plads til drengefarvede legoklodser.

- Der var meget få kvinder at vælge imellem, siger Jørgen Vig Knudstorp.

Læs artiklen på dr.dk

Øremærket barsel til mænd sat på stand-by

Fagbevægelsen raser, fordi regeringen udskyder lovforslag om at øremærke 12 ugers barsel til mænd - mens Folketingets borgerlige partier jubler. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) nedsætter i stedet en arbejdsgruppe til at kulegrave barselsområdet. Ligestillingsekspert vurderer, at regeringen begår et løftebrud

KOVENDING Regeringen snyder nybagte fædre for tre måneders øremærket barsel, og fratager små børn muligheden for at lære far at kende på lige fod med mor.

Og samtidig spænder regeringen ben for at give kvinderne på arbejdsmarkedet mulighed for at hale ind på mændenes lønninger, der i gennemsnit er 18 procent højere end kvindernes.

Sådan lyder beskyldningerne mod den socialdemokratisk ledede regering fra fremtrædende topfolk i fagbevægelsen. Skuffelsen over, at regeringen har udskudt - og måske helt dropper - at øremærke 12 ugers barselsorlov til mænd, har fået de to faglige hovedorganisationer, LO og FTF, op i det røde felt.

Læs artiklen på ugebreveta4.dk

Nervekrig om bestyrelses-posterne

Det sker stort set aldrig, at EU-lande forsøger at bremse et direktivforslag, allerede inden teksten er officielt fremsat. Men det sker, når direktivet handler om kvinders adgang til bestyrelsesposterne. Ti lande i Nord- og Østeuropa, inklusive Danmark, vil bekæmpe retskommissær Viviane Redings direktivforslag om 40 procent kvinder i de store virksomheders bestyrelser. 

Kvotekrigen raser i Europa. Med sit ønske om, at børsnoterede virksomheder skal rekruttere 40 procent kvinder til deres bestyrelser, har EU's rets- og ligestillingskommissær, Viviane Reding, skudt en fejde i gang mellem tilhængere og modstandere af kvoter som løftestang for ligestilling.

Det første skud blev løsnet af modstanderne. Efter intens diplomatisk aktivitet lykkedes det Storbritannien at få otte andre nord- og østeuropæiske lande til at skrive under på et protestbrev til Viviane Reding, hvor de slår fast, at "vi kan ikke støtte vedtagelse af juridisk bindende regler på europæisk niveau for kvinder i virksomhedsbestyrelser".

Læs artiklen på kvinfo.dk

Kvinder bruger lønnen på job-tøj

Vi dømmer andre på, hvordan de klæder sig på jobbet og bruger selv en stor del af vores løn på job-tøj. Det viser en ny undersøgelse.

Er du meget bevidst om, hvordan du klæder dig på jobbet, og om andre er mere eller mindre velklædte end dig? Så bruger du sikkert også en anseelig sum penge hver måned på at holde din garderobe opdateret.

Den økonomiske krise har ikke fået kvinder til at minimere udgiften på garderoben til jobbet. En ny britisk undersøgelse, som virksomheden Brother UK Marketing and Communications står bag,  viser, at hele 18 procent af kvindernes løn går til job-tøj. Det skriver Dailymail.co.uk 

En ud af fire kvinder svarer i undersøgelsen, at de har ændret den måde, de klæder sig på for at kunne måle til sig med kollegerne. Og 60 procent har købt nyt tøj for at hjælpe sig selv videre karrieremæssigt. Målet er for de fleste at klatre op ad karrierestigen internt i firmaet, da krisen stadig gør det meget svært at skifte til et helt nyt job.  

Læs artiklen på bt.dk

Manden, en slags medhjælpende ægtefælle

En ny rapport fra SFI viser, at familier, hvor faderen ikke deltager i børnepasning, bleskift eller har taget orlov, har større chance for at gå i opløsning end familier, hvor manden har smøget ærmerne op og deltaget i arbejdet med børnene.

Men det er ikke nok bare at deltage, mener Esben Kjær, som er journalist, far til tre og forfatter til bogen, Den Nye Karrierefar.

- Problemet i de fleste danske familier i dag er, at manden gør en masse arbejde, men han er reelt ikke ligestillet. Han er mere en slags medhjælpende ægtefælle. Han knokler løs men tager ikke rigtigt ansvar på samme måde, som kvinden gør. Han skifter bleer i lange baner, men han aner ikke, om der er bleer nok til weekenden, og det er det, som gør, at kvinden bliver sur og mister respekten for ham, siger Esben Kjær.

Læs artiklen på dr.dk

ISS vil flytte kvinder fra gulvskrubbe til karrierejob

Kvinderne er i overtal hos ISS, men de undgår chefstillingerne i stor stil. Derfor er det nødvendigt at have en politik for flere kvinder i ledelsen, mener ISS.

Kvinderne skal have et skub, hvis de skal søge krævende chefjobs. Sådan lyder det fra ISS, der siden 2009 har arbejdet målrettet på at få flere kvinder i virksomhedens top.

»Mange kvinder søger ikke chefstillingerne af sig selv. De skal have at vide, at der faktisk er behov for dem højere oppe i virksomheden,« siger Helle Overgaard, regionschef i ISS Facility Services, der er det danske datterselskab i verdensomspændende ISS med over 520.000 ansatte.

ISS har fået flere kvinder ind i ledende stilligner på det seneste. Men ikke så mange, som virksomheden havde planlagt.

Læs artiklen på business.dk

Karrierekvinder midt i en pornotid

Mediefremstillingen af kvinder er mere pornoficeret end nogensinde før. Det skal en ny blog gøre op med. En af bloggerne er den prisvindende internationale ekspert i at få kvinder ind i toppen af erhvervslivet, Benja Stig Fagerland

En ny blog, F-frekvensen.dk, og debatarrangementet 'Midt i en pornotid' skal fra 29. september give den danske ligestillingsdebat nyt liv og sætte vigtige emner på dagsordenen.

Fremtrædende debattører har allerede sagt ja til at skrive blogindlæg, blandt andre Benja Stig Fagerland, prisvindende international ekspert i at få kvinder ind i toppen af dansk erhvervsliv:

"F-frekvensen.dk er et vigtigt signal om, at kvinder er andet og mere end frække blondiner og sexobjekter. Pornofiseringens stereotype fremstilling af kvindekroppe smitter af på vores kvindesyn i samfundet", fastslår Benja Stig Fagerland, der netop har vundet prisen "Highly Commended in the European Diversity Award 2012 Campaigner Of The Year" på The Savoy Hotel i London.

Derudover er hun i 2012 udnævnt til en af de mest inspirerende kvinder i Europa af The European Institute for Gender Equality under Europa Kommissionen.

Læs artiklen på paene-piger-kommer-i-himlen.com

Kvindelige chefers strategier for at få barsel og karriere til at hænge sammen

Kvinder i ledende stillinger er bekymrede for konsekvenserne af deres barselsorlov. Derfor taler de meget lidt om deres graviditet, de øger arbejdsindsatsen op til barselsorloven og arbejder desuden under orloven.

På den måde ønskerne kvinderne at vise, at de er engagerede i arbejdsplads, selvom de er på orlov. Kvinderne holder også kortere orlov end de har ret til. Men det sker ikke uden omkostninger, i det familie, omgangskreds og mødregrupper, sætter spørgsmålstegn ved, at kvinderne prioriterer deres karriere.
Det er konklusionerne fra specialet Barsel og Business af Catrine Wulff. Hun har interviewet 8 kvinder i ledende stillinger om, hvilke konsekvenser deres barselsorlov har for deres karriere.

Læs mere på kvinfo.dk

Joachim B.: Mænd er mere ambitiøse, og det afspejler lønnen

Liberal Alliances Joachim B. Olsen støtter Mærsk-chef i ligelønsdebatten: Mandlige ansatte får mere i løn, fordi de er mere ambitiøse, mener han

Lønforskellene mellem mænd og kvinder er helt naturlige og afspejler blot, at mænd er mere ambitiøse, mens kvinder i gennemsnit fokuserer mere på børn og familie.

Det mener Liberal Alliances beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen, som reagerer på, at den øverste HR-chef i A.P. Møller - Mærsk er blevet kritiseret, fordi han på selskabets intranet har forklaret lønforskellene mellem kønnene med, at de afspejler "performance, anciennitet eller jobfunktion".

Dermed beskylder han kvinder for at præstere dårligere end mænd, mener fagforbundet DJØF, som beskylder A.P. Møller Mærsk for at være en "stenaldervirksomhed".

Læs artiklen på b.dk

Selvtillid giver mere status end faglighed

Det kan godt være, du er både klogere og dygtigere end sidemanden. Men hvis han har mere selvtillid, er det ham, der opnår mest prestige og social status, viser en ny under­søgelse

Det, der er karakteristisk for mennesker, der opnår høj social status og prestige er, at de er modige og har selvtillid. De tror fuldt og fast på sig selv og på deres egne evner til at agere i verden. Det har forskere længe vidst.

Men selvtilliden stemmer langtfra altid overens med det, de rent faktisk kan. Det viser nye forskningsresultater fra IESE Business School, University of Nevada.

Læs artiklen på b.dk

Kvindekampen giver Matador nerve

Mange tror, at det er Mads Skjern, og historien om opbygningen af hans dameekviperingsfirma, der er den primære storyline i Matador. Men det er ikke rigtigt…

”Det er Maude Varnæs som er den centrale figur. Hun udvikler sig fra en overfølsom overklassefrue til en frigjort og voksen kvinde, der redder den jødiske Hr. Stein til Sverige.”
Det vurderer Brian Petersen, Ph.d.-studerende på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet Brian Petersen beskæftiger sig med tv-serier og danske film.
Men andre kvinders historie er også i fokus. Stuepigen Agnes bliver selvstændig, og ender med at blive Mads Skjerns partner, mens kokkepigen Laura bliver ved sin læst.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

Kvinder skal stå fast på ambitionen

På trods af ligestilling, årtier med kvindefrigørelse og et højere antal kvinder på de videregående uddannelser end nogensinde, kæmper mange kvinder stadig med for alvor at tro på sig selv på jobmarkedet. Det har Birgitte Baadegaard gjort til sin mission at bekæmpe med coaching-virksomheden Q2Q i Birkerød.

- Jeg oplever, at mange kvinder er meget forsigtige, når de angriber jobmarked og karriere. Essensen af min virksomhed er at give kvinder styrke til at stå fast ved deres ambitioner og give dem tricks og fif til at stå frem skriftligt, mundtligt og kropsligt og såmænd også til, hvordan de kommer til at hvile i sig selv, så de står frem med det, de kan til jobsamtaler eller præsentationer, og også selv tror på det, siger Birgitte Baadegaard.

Læs artiklen på sn.dk

De største tidsrøvere på din arbejdsdag

Truer dit job med at give dig stress? Ny bog ’Orden i Kaos’ oplister de elementer, der forstyrrer dig mest

Føler du, at din arbejdsdag er kaotisk og stressfremkaldende? Så er det måske, fordi din dag er præget af mange forstyrrelser og manglende overblik – de såkaldte tidsrøvere.

Det er den nye bog ’Orden i kaos’, der beskriver tidsrøverne, som i værste fald lede til stress, hvis du ikke får dem identificeret og afskaffet i det omfang, det kan lade sig gøre. Du er nemlig ikke altid selv skyld i de kaotiske tilstande.

Det er Kurt Strand, journalist og selvstændig konsulent og foredragsholder samt Michael Kongsted, konsulent og direktør for PEP Worldwide, der står bag bogen.

Læs artiklen på bt.dk  

Det kræver mere overtalelse at interviewe kvinder

Mens mænd gerne stiller op til interview, kræver det langt mere overtalelse at få kvinderne med. Det illustrerer en kvindelig svensk journalist med en lille sommeranekdote

»Nej, jeg synes hellere, du skal spørge en anden. Mit hår sidder ikke helt rigtigt i dag.«
Sådan lød en af kommentarerne fra en kvinde, da den svenske lokaljournalist Monica Lundbom bad en række tilfældige mennesker medvirke i en voxpop om midsommeren.

Hun skulle lave seks korte interviews. Det tog hende 40 minutter at finde de tre kvinder og 10 minutter at finde tre mænd. Det skriver Monica Lundbom i et blogindlæg på Mediamänniskan.se.  

Læs artiklen på journalisten.dk







 

Stressede kvinder skal passe på hjertet

Kvinder udsat for højt arbejdspres og stressende arbejdsvilkår har 38 pct. større risiko for hjerte-kar-sygdomme end de ustressede. Det konkluderer ny amerikansk undersøgelse.

Et hektisk arbejdsliv sætter alvorlige spor hos nogle kvinder. Det viser en ny stor amerikansk undersøgelse, der har fulgt 22.000 kvinder i sundhedssektoren over ti år, skriver  Magasinet Arbejdsmiljø.

Forskerne fra Harvard University finder, at kvinder, der presses hårdt på jobbet, har 38 procent større risiko for at få hjerte-karsygdomme som blodprop eller hjertesvigt end kvinder, der ikke udsættes for stress.

Forskerne opfordrer til, at der bliver sat mere fokus på de mulige skadevirkninger af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, og at læger fremover screener patienter for stresspåvirkninger, når de vurderer deres risiko for hjerteproblemer.

Ifølge Magasinet Arbejdsmiljø har forskere i Danmark også kædet kvinder, psyke og hjertesygdomme sammen.

Læs artiklen på dr.dk

Flinke mænd får mindre i løn

Lønposen er tungere hos mænd, der er stædige, skeptiske over for andre og prioriterer egne behov. For kvinder giver det samme langt mindre bonus

”For mænd betaler det sig at være på tværs.”

Sådan lyder en af konklusionerne i forskningsartiklen Do Nice Guys – and Gals – Really Finish Last? Titlens spørgsmål kan nemlig besvares med et klart ja.

Professor Timothy A. Judge fra University of Notre Dame i USA har sammen med to kolleger undersøgt sammenhængen mellem personlighed, køn og løn. Og der er dårligt nyt til de venlige og omgængelige.

Knap 4.000 amerikanere blev bedt om at svare på spørgsmål om bl.a. deres personlighedstræk og deres løn. Jo mere tillid, omsorg og social interesse de gav udtryk for, jo mindre var sandsynligheden for, at de fik en høj løn.

Den tendens var langt mere udtalt hos mændene. Mere specifikt fik de mænd, der lå øverst på venlighedsskalaen, 18 procent mindre i løn end de mænd, der scorede lavest på den skala. Blandt kvinderne fik de rå også flest dollars ind på kontoen, men forskellen mellem dem og de flinkeste var blot på fem procent.

Læs artiklen på djoef.dk

Fem råd hvis du er konfliktsky

Oplever du ofte, at folk maser sig ind over sine personlige grænser? Hvis du er konfliktsky så vælger du sikkert at lade som ingenting - Q har spurgt familieterapeut Fie Hørby om, hvad vi kan gøre ved det, og vi giver dig her fem konkrete metoder til at komme konfliktskyheden til livs

Konflikter er ubehagelige, og derfor bruger vi mange kræfter på at undgå dem, men selvom det er besværligt og hårdt med konflikter, er det godt med uenighed og forskellighed, for vi lærer både noget om os selv og den anden i konflikten.

Vi kan lige så godt se i øjnene, at vi i relationer vil noget forskelligt på et eller andet tidspunkt, og derfor opstår konflikterne som noget helt naturligt, uundværligt og uundgåeligt.

Læs artiklen på bt.dk

Ny kønsfordeling vil ændre flere brancher radikalt

Forsker forudser, at chefer bliver nødt til at ændre arbejdsdagen, så kvinder med børn kan gøre karriere

Jens, Lars, Allan, Peter, Allan, Ulrich, Jens, Carsten, Hans, Jakob, Christian, Jan, Steen, Michael, Nicolai, Linda, Marianne.

Kun to ud af 17 over- og afdelingslæger på Rigshospitalets afdeling for gastroenterologi og levertransplantation er kvinder. Og det er ikke en opsigtsvækkende fordeling på landets hospitaler.

Men billedet vil ændre sig i fremtiden, vurderer Helle Holt, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter (SFI). Hun har blandt andet forsket i det kønsopdelte arbejdsmarked, arbejdspladskultur og tilpasning mellem arbejdsliv og familieliv.

»Man vil inden for især de akademiske brancher - herunder lægebranchen - blive nødt til at se på, hvordan kvinderne og de ansatte generelt kan få familie- og privatliv til at hænge sammen med arbejdslivet«, siger Helle Holt.

Læs artiklen på politiken.dk

Danskernes top-bekymring er arbejdsløshed

At kunne komme til at stå uden arbejde er danskernes største bekymring ifølge en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for Ritzau.

 

Det skyldes, at arbejdet er en stor del af danskernes identitet og forsørgelsesgrundlag. Desuden er vi er begyndt at dele samfundet op i gode og dårlige borgere, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

 

- At have et arbejde, er det er mest ressourcebærende i dette samfund. Du er sat uden for i det øjeblik, du ikke har et. Er du først udenfor, betragtes du ikke som en god borger. Det bliver en social stempling, siger han.

 

Læs artiklen på metroxpress.dk

Mødre på job er mest lykkelige

Selvom det er hårdt at få både job og familieliv til at gå op, er det alligevel det, der gør mødre mest tilfredse

Giver det dig dårlig samvittighed at aflevere dit barn til en lang dag i institution, og har du derfor tænkt på, at det måske var løsningen, at du sagde jobbet op og blev hjemmegående?
Vent lidt, inden du tager beslutningen, for livet som husmor kan være hårdt for dit helbred, og en ny undersøgelse viser, at mødre, der arbejder, er mere tilfredse med deres liv.

Læs artiklen på bt.dk

"Kvinde lyv for helvede"

Kvinde - sæt ikke dit lys under en skæppe, lyder opfordringen fra iværksætteren Martin Thorborg



 

 

 

Er du mor bliver du en god chef

Som kvinde og som mor træner du faktisk dagligt de bedste lederkompetencer.

Moderne ledelse handler nemlig i høj grad om empati, forandringsparathed og overblik. Og der har aldrig været større efterspørgsel på kvindelige ledere. Skal du være én af dem?

Læs artiklen på bt.dk

Sådan får du mere i løn

Vi ved det jo godt. Mændene tjener mere end os. Det har været meget værre, end det er nu, men det betyder ikke, at alt er perfekt. Langtfra. Men hvad skal du gøre, hvis du gerne vil have flere penge for at arbejde? Få svarene her

Læs artiklen på altfordamerne.dk

Kvindelige forbilleder giver stress

Helle, Margrethe og Mary. Kvindelige rollemodeller med styr på krop, karriere og familieliv. Men hvad betyder det for alle os andre?

Helle Thorning-Schmidt er statsministeren, der ”aldrig har misset et forældremøde”, og kronprinsesse Mary rejser ikke bare verden tynd på officielle besøg – hun er også bikini-stram to uger efter en tvillingefødsel.

Ifølge Karen Sjørup, der er køns- og ligestillingsforsker ved Roskilde Universitetscenter, fremstår nutidens rollemodeller langt mere perfekte end tidligere.

Læs artiklen på bt.dk

Malou Aamund: Jeg tror ikke på offerrollen

Kvinder skal vælge arbejdsplads med omhu, så der er balance mellem karriere og familieliv, mener Malou Aamund

– Jeg sætter utrolig stor pris på, at der er en ekstrem grad af frihed i mit job. Vi bliver målt benhårdt på vores resultater, men om man arbejder fra sommerhuset, fra kontoret eller fra strandkanten, det er man faktisk ligeglad med hos Microsoft, så længe man når sine mål. Det betyder, at man også kan være noget for sin familie, og derfor føler jeg ikke, at jeg har det der svære krydsningsfelt mellem arbejde og familieliv, som så mange kvinder ellers oplever,” siger Malou Aamund.

Læs artiklen på jyllands-posten.dk

Kvinder har tendens til at underspille deres kompetencer

Gitte Seebergs 14 råd til jobsamtalen.

Find rådene på ma-nyt.dk

29 råd mod stress

Indbakken er fyldt med mails og det, der engang var dit skrivebord er nu dækket af endeløse bunker af papir. Det kan være stressende at vende tilbage på jobbet efter sommerferien, men du kan selv gøre noget for at geare ned.

Health.com har samlet 29 gode råd mod stress. Du kan bruge et om dagen, eller bare nøjes med de mest afslappende.

Læs artiklen på bt.dk

»Kvinder er blevet for kloge - mænd for dumme«

Det er en trussel mod kernefamilien, at flere enlige kvinder får børn, mener politikere, præst og forsker. Udviklingen skyldes, at mændene ikke kan leve op til stærke, veluddannede kvinders høje krav.

Læs artiklen på b.dk

Birgitte Baadegaard: Snup dig en tur i elevatoren

Forestil dig, at du står og venter på en elevator. Du skal 2 etager op. Elevatoren kører ned – ding! – dørene åbner sig, og du træder ind i det lille rum, trykker på knappen.

I elevatoren står en anden person – en mand eller kvinde, det er lige meget. Men denne person – dette menneske, som du lige nu står i elevator med i den tid, det tager at køre 2 etager op – er netop leder af den virksomhed/den afdeling, som er DIT DRØMMESTED at arbejde hos.
Du har kort sagt fra nu til to etager senere til at gøre dig positivt bemærket. Rent tidsmæssigt vil det sige mellem 30 sekunder og 1 minut (de hardcore mener 30 sekunder), og nej, du har ret – det er ikke lang tid.

Læs indlæg af Birgitte Baadegaard på kvindetid.dk

Kvinder tager syge børn med på arbejde

Når børnehaven holder lukkedag eller lille Emma plages af forkølelse, er det svært for mange forældre at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen.
Og når fritidsklubben er lukket i skoleferien, og Viktor ikke tør være alene hjemme, bliver løsningen ofte at tage barnet med på job for at få enderne til at nå sammen.
Mere end hver tredje forældre med hjemmeboende børn under 12 år har indenfor det seneste år haft børn med på arbejde, viser en ny undersøgelse gennemført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.
Helt præcist angiver 35 procent af lønmodtagere med børn under 12 år, at de har haft børn med på deres job.

Læs artilken på ekstrabladet.dk

»Jeg mistede lidt af min kvindelighed på vej mod toppen«

Hun fik selskab af partnerens hustru, mens hendes mandlige lederkolleger blev inviteret med på golfbanen. Social isolation var en af grundene til, at Rikke Christensen opgav lederkarrieren og skrev en bog om problemet.

Læs artiklen på ing.dk

Belastende begavet - føler du dig anderledes?

Efterhånden har jeg mødt en del - især kvinder - som ikke har en realistisk opfattelse af deres egen intelligens, før de får den testet

Flere af dem bilder sig ligefrem ind, at de er dumme, selv om det komplet modsatte reelt er tilfældet. Andre tror, at de nok ligger “lidt over middel” og viser sig at være blandt de øverste 10%, mens atter andre vurderer, at de vel er “i den øverste fjerdedel”, og så viser de sig at være blandt de 3% bedst begavede! Når især kvinder så eklatant undervurderer deres egen intelligens, kan det skyldes det simple faktum, at de ikke som mænd er blevet testet i forbindelse med session til militæret. Mange mænd kan til gengæld overvurdere deres intellektuelle formåen og vil ikke betale for at få noget bekræftet, de jo ved i forvejen. Hvad intelligens angår er det derfor mest kvinder, der rammes af impostor syndrome - evnerne er der, men selvtilliden mangler.
Denne artikel er til dig, der stadig er i tvivl.

Læs indlæg af Ann C. Schødt på jp.dk

Forskelsbehandling - eller nul handling

Birgitte Baadegaard: I løbet af de senere år er der - med kronikørens ord - ikke sket en fløjtende fis, når det gælder kvinder på ledende poster. Hvorfor? Vi er bange. Vi er konfliktsky. Vi er bekymrede for positiv diskrimination. I stedet for åbent at anerkende, at der ER forskel på mænd og kvinder. - Nysgerrigheden er der.

Læs indlægget på b.dk

Kvinders karrierer må vige for det syge barn

Arbejdsliv. Mor passer det syge barn i højere grad end far, viser ny undersøgelse. Det har konsekvenser for kvindernes karrierer, mener flere interesseorganisationer

Hoster barnet og er sløjt mere end en enkelt dag, vælger 41 procent af danskerne at tage en sygedag fra jobbet. Og det er oftest kvinderne, som bliver derhjemme og passer barnet i forlængelse af barnets første sygedag. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Interresearch har lavet for Dansk Erhverv. I undersøgelsen svarer 25 procent, at moderen tog en sygedag sidste gang, barnet var syg mere end en dag, mens det kun var 16 procent af fædrene, der tog en sygedag.

Læs artiklen på business.dk

Derfor er kvinder pludselig klogere end mænd

Ny undersøgelse viser, at kvinder er klogere end mænd, og det er første gang, at undersøgelsen, der er blevet foretaget i 100 år, peger på kvinderne som de klogeste

"Det skyldes sandsynligvis, at kvinders rolle har ændret sig dramatisk over de seneste 100 år, hvor kvinder måske tidligere havde en mere tilbagetrukket rolle i forhold til samfundets generelle funktion, så har de i dag en helt central rolle," siger hjerneforsker Troels W. Kjær fra Rigshospitalet til Go'morgen Danmark.

Læs artiklen på tv2.dk

Karrierefolk går efter meningsfulde job

De seneste par gange, Folkekirkens Nødhjælp har slået ledende stillinger op, er en ny type ansøgere begyndt at markere sig. De kommer fra ledende stillinger i erhvervslivet eller den kommunale verden og får en betydeligt højere løn, end den de vil kunne få hos den humanitære organisation.

Men de søger alligevel, og de forklarer det selv med, at de i højere grad vil arbejde med de værdier, de selv tror på, fortæller generalsekretær Henrik Stubkjær, skriver Kristeligt Dagblad. Tre af de senest ansatte i ledelsesgruppen er således en reklamedirektør, en kommualdirektør og en højt ansat i Novo Nordisk.- Jeg ser en klar tendens til, at flere ansøgere direkte siger, at lønnen ikke er afgørende. De er nået til et punkt i deres liv, hvor arbejdet skal være mere meningsfyldt. Og så vil de gerne mærke, at de gør en forskel for andre mennesker.

Læs artiklen på dr.dk

Kvinder på barsel får mere i pensionsbidrag

Kvindelige lønmodtagere på det private arbejdsmarked får nu flere pensionspenge under de første 14 ugers barsel

Læs artiklen på penge.dk